Pesticid på konventionelle majs gør maskinførere syge: Melder om hovedpine, kvalme og opkast

Med foråret kommer tidspunktet, hvor der skal sås majs rundt om i det ganske land, men for de folk, som arbejder med at så frøene, kan det også betyde en sygemelding.

Nogle konventionelle majsfrø er nemlig bejdset med midlet Korit, der er så sundhedsskadeligt, at det kan være dødeligt at indånde. Brancheforeningen Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) advarer derfor på Facebook maskinførere om at passe ekstra på, når de håndterer de bejdsede majsfrø.

Korit er egentlig ulovligt at købe og indføre i Danmark, men et hul i lovgivningen betyder, at det alligevel kommer hertil gennem udenlandske firmaer, som eksporterer de bejdsede majsfrø, der siden sås i den danske muld.

Det kan lade sig gøre gennem såsædsbekendtgørelsen.

Korit bruges for at undgå, at fugle æder majsfrøene. Korit-støvet fra bejdsemidlet er ifølge Seges Innovation sundhedsskadeligt og meget farligt at indånde.

"Vi anbefaler derfor chaufføren: Brug handsker, maske, særskilt dragt og andet fodtøj, når du arbejder eller fylder frø på," skriver DM&E på sin Facebook-side.

17 pct. har oplevet sygdom

I 2020 spurgte foreningen ca. 250 af sine medlemmer, om de oplevede sygdom i forbindelse med såning af de bejdsede majsfrø, og her svarede 17 pct., at deres ansatte var blevet syge på grund af Korit.

"De melder om hovedpine, kvalme, opkast, og må melde sig syge nogle dage. Ofte kommer symptomerne, når de har kørt en uges tid med såmaskinen," har maskinstationskonsulent hos DM&E Gerth Petersen Holm forklaret til Maskinbladet.

Thomas Kristensen, chefkonsulent hos DM&E, fortæller til økonu.dk, at foreningen fortsat hører om sygdomstilfælde, der menes at være forårsaget af støv fra Korit-bejdsede frø.

"For os er arbejdsmiljøet det vigtigste, og efterhånden er der blandt leverandører og konsulenter heldigvis ved at være fokus på problemet med Korit, men det har jo stået på længe. Vi kan råde vores medlemmer til, at de ikke skal så de bejdsede frø, men så kan landmanden jo bare henvende sig til en konkurrent, så på den måde ender man med alligevel at gøre det. Derfor gør vi i stedet meget ud af at fortælle om brugen af værnemidler," siger Thomas Kristensen til økonu.dk.

Han har hørt eksempler på, at nogle maskinstationer ikke længere vil putte frøene i såmaskinen - i stedet beder de landmanden om selv at gøre det.

"Vi er frustrerede over, at ingen tager arbejdsmiljøet alvorligt nok lige præcis i denne situation, men der er bare nogle interesser, der vægter andre ting højere. I vores optik vil det være helt fint, hvis man aftalte, at ingen vil arbejde med de frø. Punktum. Men så længe der ikke er et alternativ til Korit, må vi jo betragte det som en opgave, men jeg synes da, det er uheldigt," siger Thomas Kristensen.

Ikke et nyt problem

Han er klar over, at der ikke er samme problem i økologien, så der eksisterer altså et alternativ til bejdsede frø, men maskinstationerne arbejder for begge grene af landbruget, og han ønsker ikke at spille dem ud mod hinanden. En politisk løsning tror han heller ikke på, da det blot kan resultere i, at der i stedet gives dispensation til at bruge midlet, så længe der ikke findes alternativer i den konventionelle produktion.

"Vi tror, at det har den bedste effekt, når vi går direkte til leverandører og landbruget og siger, at det her skal løses. Det er ikke et nyt problem, men nu er der da begyndt at komme fokus på det - men det kunne godt være gået hurtigere. Vi forsøger samtidig at minde alle vores medlemmer om, at de skal overholde alle retningslinjer for håndtering af frøene og huske alle værnemidler, for så bør der jo som udgangspunkt ikke være nogen risiko. Men det er da påfaldende, at man skal iføre sig en heldragt for at så majs. Så er der jo en erkendelse af, at det her kan være sundhedsskadeligt."

Han mistænker derfor, at sygdomstilfældene formentlig skyldes, at retningslinjerne ikke er blevet overholdt, men understreger, at det ikke er noget, han kan bevise.

Derfor vil DM&E igen i år - som man også har gjort de foregående år - gøre det klokkeklart for chaufførerne, at Korit er farligt at håndtere, hvis man ikke behandler stoffet korrekt og tager sine forholdsregler.

Det er bl.a. vigtigt at undgå at tage tomme eller fyldte sække, tøj, værnemidler eller andet, som har været i kontakt med frøene, med ind i kabinen. Man skal også være opmærksom på vindretningen, når poserne med majs åbnes, og frøene påfyldes, fordi støvet fra Korit kan være farligt at indånde.

Seges ville ikke arbejde med det

Ved et sortsforsøg på Gelstedgaard på Vestfyn sidste år ville medarbejdere fra Seges heller ikke anvende bejdsemidlet af arbejdsmiljøhensyn, da det skulle håndteres fysisk til den specielle forsøgssåmaskine.

Sikkerhedsdatabladet, der er knyttet til midlet, advarer om, at Korit kan:

• forårsage allergisk hudreaktion.

• være livsfarligt ved indånding.

• forårsage irritation af luftvejene.

• forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering.

• være meget giftigt med langvarige virkninger for vandlevende organismer.

Selvom midlet skal afskrække fugle fra at spise frøene, har man imidlertid observeret, at fugle kan vænne sig til smagen og ignorerer lugten af giften, hvilket betyder, at de kan finde på alligevel at spise Korit-bejdsede majsfrø.

Fuglevenner er kritiske

DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening) oplyser til økonu.dk, at man ikke har kendskab til konkrete fund af Korit-forgiftede vilde fugle i Danmark, men at der ikke er tvivl om, at Korit er giftigt for fugle, mennesker og en række andre arter. Derfor er DOF BirdLife kritisk over for brug af Korit-bejsede frø.

"DOF BirdLife tager skarpt afstand fra, at man kan omgå det gældende handelsforbud i Danmark - både af hensyn til fuglene, biodiversiteten og den generelle folkesundhed," siger Knud Flensted, biolog i foreningen.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, opfordrer til, at politikerne hurtigst muligt får lukket hullet i lovgivningen.

"Det kan absolut ikke retfærdiggøres at bejdse med Korit. Jeg forstår ikke de landmænd, der vil bruge de majsfrø og omgå den dansk lovgivning, hvis de kender til problemerne. Det er, som om der hver dag dukker nye ærgerlige sager op med sprøjtegifte, og de bekræfter bare, hvor vigtigt det er at arbejde for mere økologi, så vi kan komme af med sprøjtegiftene," siger hun.

Økologer bør gå ture i marken

Rådene til de økologiske majsproducenter er af en noget anden karakter. Her lyder den væsentligste forholdsregel fra ØkologiRådgivning Danmark (ØRD), at man skal fjerne spildte frø fra jorden, så fuglene ikke opdager dem.

Strigling af marken efter såning, så rækkerne ikke kan ses, evt. på tværs af såretningen, gør det også sværere for fuglene.

Derefter gælder det om at holde fuglene væk, og det gøres bedst ved at skabe uro på marken. Planterådgiver Lisbeth K. Knudsen anbefaler på ØRD's hjemmeside, at man gør det til en fast arbejdsopgave at gå en tur i marken ca. hver anden time i starten af vækstperioden.

Man kan også anvendes gaskanoner, drager, højtalere med advarselsskrig eller lignende samt fugleskræmsler og vimpler for at skræmme fuglene væk. Jo flere forskellige indsatser på samme tid, desto større effekt har det - og så er det vigtigt at ændre på skræmmemidlerne hver eller hver anden dag, så fuglene ikke vænner sig til dem.

Spørgsmål til L&F

Økonu.dk har kontaktet Landbrug & Fødevarer med to spørgsmål. Vi har spurgt:

1. Landbrug & Fødevarer skriver på sin hjemmeside: ”I landbrugs- og fødevaresektoren ønsker vi at bidrage til en høj miljøbeskyttelse, både i Danmark og globalt”. Med det udsagn in mente hvad mener L&F så om brugen af et middel, der egentlig er ulovligt at bruge i Danmark og er så farligt, at folk bliver syge af at arbejde med det?

2. Hvis argumentet er, at der ikke eksisterer noget alternativ, kan man jo se på en økologiske produktion. Er man villig til at acceptere lavere udbytter til gengæld for en produktion, der ikke gør folk syge?

I en mail svarer Anders Klöcker, erhvervs- og forskningsdirektør i Landbrug & Fødevarer:

"Det er, naturligvis, Landbrug & Fødevarers holdning, at al lovgivning skal overholdes (det er ikke forbudt at importere de bejdsede frø, red.). Og selvfølgelig skal alle, landmænd og medarbejdere, overholde alle regler og retningslinjer for brug af værnemidler i håndteringen af farlig kemi. Det siger sig selv."

Hvad angår rester af aktivstoffet i Korit, ziram, i den høstede majsafgrøde, er risikoen lille, da aktivstoffet nedbrydes relativt hurtigt i både jord og vand.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at svare på vores spørgsmål inden deadline.

Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen har dog - efter publicering af denne artikel - stillet et skriftligt spørgsmål til Jacob Jensen om, hvad han vil gøre for at lukke hullet, der muliggør import og såning af Korit-bejdsede frø.