Forskere mistænker, at visse pesticider kan forårsage Parkinsons sygdom, og skaden begynder muligvis i maven

Visse pesticider er under mistanke for at øge risikoen for Parkinsons sygdom, men årsagssammenhængen har manglet.

Nu giver et hold af tyske og slovenske forskere imidlertid et bud på, hvordan en række pesticider, heriblandt det udbredte aktivstof glyphosat, som findes i Roundup, kan øge risikoen for den neurodegenerative sygdom. Det skriver bl.a. forskningsmediet EurekAlert! og fagmediet Ugeskrift for Læger.

Sygdommen er den hastigst voksende neurologiske sygdom verden over, og det stigende antal tilfælde ses i stort set alle regioner i verden, hvilket betyder, at man nu kan tale om en regulær pandemi, argumenterer forskerne.

I 2015 led seks millioner mennesker af sygdommen, hvilket er en fordobling fra 1990, og WHO regner med endnu en fordobling - i værste fald næsten en tredobling - i 2040. Befolkningstilvækst, genetik og den højere levealder kan forklare en del af stigningen, men ikke det hele.

I et review-studie publiceret i tidsskriftet Journal of Parkinson's Disease tager forskerne udgangspunkt i den seneste forskning på området, som viser, hvordan pesticider kan ændre mikrobiomet i tarmene, hvilket kan føre til oxidativt stress, påvirkning af nervesystemet og dysfunktion af mitokondrierne, som har betydning for udviklingen af Parkinson.

Forskerne mener, at evidensen er stærk nok til, at man bør handle på det, og at der er et "potentiale i at begrænse antallet af Parkinsontilfælde", hvis man forbyder pesticider, som kan være involveret i sygdommen.

Oxidativt stress skyldes et overskud af de celle- og vævsskadelige frie radikaler i forhold til mængden af beskyttende antioxidanter og er desuden sat i forbindelse med udviklingen af flere typer demens og hjerte- og kredsløbssygdomme.

"Alle disse undersøgelser giver klare beviser for, at miljøgifte kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom, hvilket kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning (i sygdomstilfælde, red.)," siger medforfatter og professor Daniela Berg fra Kiels Universitet i en pressemeddelelse fra Tysk Neurologisk Selskab, Deutsche Gesellschaft für Neurologie.

Parkinsons sygdom er blevet observeret efter både akut og kronisk eksponering for glyphosat. Udover den direkte toksiske effekt skal der også tages højde for mulige indirekte effekter, fx gennem en ændring i mikrobiomet.

"Især i lyset af det hastigt stigende antal af Parkinsons sygdom er der et presserende behov for at forske yderligere i pesticiders mulige bidrag og inddrage dem i de aktuelle diskussioner," siger Daniela Berg.

En "grundig" gennemgang

I en kommentar til forskernes arbejde skriver Diane B. Ré, ph.d. ved Department of Environmental Health Sciences, Mailman School of Public Health, Columbia University Medical Center i New York:

"I en elegant og grundig gennemgang opsummerer Kulcsárová (hovedforfatteren, red.) og hendes kolleger evidensen, som er helt relevant i den vedvarende debat om at regulere pesticidforbruget, fra de indirekte effekter på hjernen gennem forstyrrelser i tarmbarrierens funktion og i dens mikrobiom, hvilket igangsætter sygdomsfremkaldende hændelser fra det enteriske nervesystem gennem det centrale nervesystem."

Forskerne bag review-studiet har fremsat fem forslag til, hvordan man kan reducere skadesvirkningerne fra pesticider, bl.a. skal der være mere fokus på at bruge sikkerhedsudstyr, og landbruget skal udvikle sig i en retning, hvor det kan opnå tilstrækkelige udbytter uden brug af "sundhedsskadelige pesticider". De råder også politikerne til generelt at støtte og lytte til forskere.

Per Borghammer, overlæge og klinisk professor i nuklearmedicin på Aarhus Universitet og forsker i Parkinsons sygdom, bidrog ikke selv til studiet fra de tyske og slovenske forskere, men har tidligere fundet ud af, at sygdommen for en del patienters vedkommende starter i tarmens nervesystem, hvorefter den vandrer videre til hjernen.

"Lige præcis ved Parkinsons sygdom er det særligt plausibelt, at sygdommen kan udløses på grund af stoffer eller mikroorganismer, vi indtager eller inhalerer. Tarmens nervesystem sidder kun en millimeter eller to fra tarmens mikrobiom. Så hvis bakterier kan trænge igennem tarmbarrieren, kan de sætte gang i den her proteinsammenklumpning, som så spreder sig til hjernen," siger han til Ugeskrift for Læger.

Betragtes som erhvervsskade i Frankrig

Koblingen mellem visse pesticider og udviklingen af Parkinsons sygdom hviler nu på så solidt et videnskabeligt grundlag, at de franske myndigheder anser det som en erhvervsskade og de seneste tre år har udbetalt skadeserstatning, hvis man som landmand får konstateret sygdommen.

"Der er flere tilfælde af Parkinsons sygdom i landmænd end den øvrige del af befolkningen. Og nogle dommere anerkender sammenhængen. Derfor er Parkinsons officielt anerkendt som en sygdom, der forårsages af gifte brugt i landbruget," udtalte Hermine Baron, miljøadvokat, til euronews.health sidste år, i forbindelse med at EU forlængede godkendelsen af glyphosat.

Økologisk Nu har spurgt Parkinson Foreningen, om der findes studier fra Danmark, der viser en sammenhæng mellem pesticider og Parkinson, men det nyeste studie er fra 2000. Resultaterne dengang viste dog, at ansatte i landbrug, som var eksponeret for pesticider, havde en signifikant øget forekomst af Parkinson. Mange af pesticiderne fra den tidsperiode, man foretog undersøgelserne (1981-1993), er dog ikke lovlige i dag.

Baseret på senere studier fra udlandet skriver Parkinson Foreningen følgende om den mulige sammenhæng mellem glyphosat og Parkinson:

"Der er flere undersøgelser, der peger på, at glyphosat kan være en mulig risikofaktor for Parkinson. Selvom der ikke er grundlag for en endelig konklusion, giver de foreliggende undersøgelser grund til at være bekymrede over, at der er en såkaldt biologisk plausibel forbindelse mellem eksponering for glyphosat og skader på den specifikke hjerneregion, der er involveret i Parkinsons. Flere undersøgelser har vist, at landmænd har en signifikant øget risiko for Parkinson, og det samme gælder for beboere, der bor i nærheden af landbrugsmarker."

Derfor rådede foreningen EU-politikerne til at stemme nej eller i det mindste at afstå fra at stemme, da de skulle tage stilling til at forny glyphosats tilladelse i november sidste år.

Erkender mangler i risikovurderingen

Også Bastiaan R. Bloem og Tjitske Boonstra, hhv. professor og forsker i neurologi, rådede politikerne til at stemme nej til en fornyelse i 10 år og alternativt overveje en tilladelse på højst fem år kombineret med øget forskning på området.

I en videnskabelig artikel publiceret sidste år i det anerkendte tidsskrift The Lancet argumenterede de for, at den nuværende godkendelsesprocedure slet ikke tager højde for den effekt, som eksponeringen kan have på celler, der har betydning for udviklingen af Parkinsons.

"Denne mangel har længe været kendt blandt forskere og blev også for nylig anerkendt ved en konference afholdt af Efsa. Overordnet set var der en bred enighed om, at den nuværende testmetode, som er en del af de eksisterende retningslinjer, sandsynligvis giver os et mangelfuldt indblik i den neurotoksiske effekt, som specifikke pesticider har på substantia nigra (cellelegemer i en kerne i hjernestammen, red.) og derfor giver en utilstrækkelig vurdering af risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom i tilfælde af menneskelig eksponering," skrev Bastiaan R. Bloem og Tjitske Boonstra.

I artiklen forklarer de, at det kan være svært at spore destruktive forandringer i hjernen, fordi de sker over lang tid; hjernen har en stor "reservekapacitet", så tegn på neurologiske skader ses ikke, før der er sket udprægede skader på hjernen. Hvad angår Parkinson, kan man først se symptomer på sygdommen, når 60-70 pct. af nervecellerne i det pågældende område af hjernen er blevet ødelagt, så der kan gå relativt lang tid, før sygdommen viser sig.

Tilbage i 2021 konkluderede det nederlandske institut for sundhed og miljø, RVIM, at den nuværende vurdering af pesticider er mangelfuld, når det handler om effekter på nervesystemet, og at de nuværende retningslinjer for testene ikke giver tilstrækkelig indsigt i, om et middel kan lave små, diskrete ændringer i hjernen, som senere kan føre til sygdomme som Parkinsons. RVIM henvendte sig til Efsa med sine bekymringer og forslag til forbedringer, hvilket førte til, at Efsa afholdt den førnævnte konference om emnet.

Konklusionen fra konferencen lød, at der er bred konsensus om, at de nuværende retningslinjer for godkendelsesprocessen sandsynligvis er utilstrækkelige, hvis man vil undersøge påvirkningen på den del af hjerne, der kaldes substantia nigra. Dermed kan man ikke risikovurdere tilstrækkeligt for, om eksponeringen af pesticider kan forårsage Parkinson.

Bastiaan R. Bloem og Tjitske Boonstra henviste i deres Lancet-artikel derudover til, at det er op til pesticidindustrien selv at stå for forsøgene, og at det er kommet frem, at de har tilbageholdt relevante studier. De to eksperter refererede desuden til en håndfuld studier, som peger på, at glyphosat netop kan øge risikoen for Parkinson.

"Samlet set er beviserne ikke entydige, men tilstrækkelige til at antyde, at der er en biologisk plausibel forbindelse mellem eksponering for glyphosat og ødelæggelsen af nigrostriatale celler - og dermed en risiko for Parkinsons sygdom," skrev Bastiaan R. Bloem og Tjitske Boonstra.

EU valgte dog at forlænge licensen i yderligere ti år.

Studie viser også sammenhæng med kræft

Et amerikansk studie fra sidste år fandt også en sammenhæng mellem glyphosat og oxidativt stress i kroppen - i denne sammenhæng undersøgte forskerne risikoen for at udvikle kræft. I studiet 'Glyphosate exposure and urinary oxidative stress biomarkers in the Agricultural Health Study' undersøgte forskerne urinprøver fra 268 landmænd og 100 personer uden for landbruget og så, at der var en tydelig sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat i urinen og biomarkører for oxidativt stress, som kan øge risikoen for kræft.

Resultaterne gjaldt for både landmænd og de 100 øvrige testpersoner, hvilket ifølge forskerne kan betyde, at eksponering via fødevarer, drikkevand eller privat brug er nok til at have en effekt.

"Vores resultater bidrager til mængden af evidens, der viser en sammenhæng mellem glyphosat-eksponering og oxidativt stress i mennesker," skrev forskerne.

Pesticidproducenten Bayer bestred dog resultaterne dengang og udtalte, at den øgede forekomst af oxidativt stress kunne skyldes andre faktorer, der ikke relaterer sig til eksponeringen af glyphosat.

Toksikolog: Ikke nok evidens

Ifølge toksikolog Susanne Hougaard Bennekou er glyphosat grundigt undersøgt i alle organsystemer. Hun er repræsenteret i den videnskabelige komité i EU's fødevaresikkerhedsorgan Efsa og har tidligere været næstformand i pesticidpanelet og formand for en arbejdsgruppe, som beskæftigede sig med pesticider og Parkinsons sygdom.

Hun anerkender dog, at forskningen i, hvordan mikrobiomet bliver påvirket, er noget usikker; man mangler ganske enkelt en baseline for, hvordan et "normalt" mikrobiom ser ud, så man har noget at sammenligne med.

"Der er noget evidens, som peger i retning af, at glyphosat kan påvirke mikrobiomet, men det er ikke robust nok til, at vi ved, om der sker noget alvorligt ved det. Det kan godt være, at man kan se en påvirkning på mikrobiomet, hvis man giver høje doser glyphosat og måler på bakteriestammer, men om det er ensbetydende med, at det har en kritisk effekt, ved vi ikke. Med de nuværende data, er der ikke robust evidens for, at glyphosat skader hjernen," siger hun til Økologisk Nu og tilføjer, at det for andre pesticider er mere tydeligt, hvordan de eksempelvis påvirker bestemte celler i hjernen.

Lader I tvivlen komme midlet til gode?

"Nej, det synes jeg ikke. For glyphosats vedkommende er der så meget data, at man nærmest er ved at drukne i det. Og ingen vil afvise det, hvis der kommer ny viden, som ændrer på konklusionerne."

Til gengæld peger meget på, at andre pesticider øger risikoen for Parkinsons sygdom:

"Der er flere befolkningsundersøgelser, som viser, at de, der arbejder med pesticider, er overrepræsenteret, når det handler om Parkinsons sygdom, men for forbrugerne er der ikke evidens for en sammenhæng ved indtag af fødevarer."

Der er beretninger om, at industrien tilbageholder relevante studier. Vurderer I ikke glyphosat ud fra et mangelfuldt grundlag?

"Producenterne skal indlevere alle data, og der har ganske rigtigt været eksempler på, at de ikke har gjort det. Det er på ingen måde acceptabelt, og det bliver adresseret. Fremover skal de nu altid indrapportere et nyt forsøg, før det går i gang. Hvis de først indrapporterer det efter, er forsøget ugyldigt."