Annonce

Annonce

Søren Eggert Rasmussen på besøg hos Bertel Hestbjerg, hvor han se på grise af krydsningen TN 70 fra Topigs Norsvin

Enhedslistens Søren Egge Rasmussen besøgte en økologisk grisebesætning hos Bertel Hestbjerg før han fremsatte forslaget i Folketinget - her er dyrene af en krydsning, der giver færre grise end den foretrukne krydsning hos konventionelle griseavlere. Foto: Enhedslisten

Frivillig aftale med griseproducenter hjalp ikke på dødelighed – nu forsøger Enhedslisten med lov

Siden danske landmænd i 2014 indgik en frivillig aftale om at nedbringe dødeligheden hos søer og pattegrise, er det gået i den gale retning. Det har nu fået Enhedslisten til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal tvinge landmænd til at forbedre dyrevelfærden og sænke dødeligheden i danske svinestalde.

Under de nu bladtynde poppeltræer på den våde efterårsmark i Vestjylland drøner smågrise rundt hos deres mødre - søerne.

Grisene hos økolog Bertel Hestbjerg er af krydsningen TN 70 fra Topigs Norsvin, som han har haft stor succes med at indføre i besætningen. De får færre og større grise, og det har betydet en væsentlig reduktion i dødeligheden blandt søerne. Ifølge Bertel Hestbjerg er sodødeligheden her faldet fra 10 til 4 pct. efter skiftet i genetik, mens pattegrisedødeligheden er faldet fra 25 til mellem 15 og 17 pct.

Avlstendensen blandt økologernes fritgående grise har været inspiration i et nyt beslutningsforslag, som Enhedslisten har stillet med en række krav til danske svinestalde. Kravene skal blandt andet forbedre søernes dyrevelfærd og først og fremmest nedsætte den store dødelighed, landmændene ikke selv har formået at få ned.

”Vi er nødt til at gribe ind politisk for at sikre, at vi får nedbragt dødeligheden og generelt får forbedret dyrevelfærden i staldene. Det er jo blevet forsøgt med en frivillig aftale i 2014, men siden dengang er dødeligheden steget, så det er på tide at tage hånd om det,” siger Søren Egge Rasmussen, dyrevelfærds- og landbrugsordfører for Enhedslisten.

Han tilføjer,at Enhedslisten med beslutningsforslaget tager udgangspunkt i de væsentligste punkter, som det også er realistisk at gennemføre med hjemmel i dansk lovgivning og uden EU-indblanding.

Beslutningsforslaget kan læses her

Fem lovkrav til griseavlerne

Beslutningsforslaget har netop været til debat i Folketingssalen og indeholder fem punkter, der stiller krav om, at farende og diegivende søer skal være løse, krav om fri adgang til kvalitetsgrovfoder for alle søer, indsats mod varmestress i sostalde – og ikke mindst et krav om at søerne kun må få det antal grise, de selv kan passe. Det sidste krav anser Søren Egge Rasmussen selv som det mest afgørende.

Det er en total falliterklæring, at der ikke er sket forbedringer.

— Søren Egge Rasmussen, dyrevelfærds- og landbrugsordfører, Enhedslisten

”Der hvor forslaget nok umiddelbart kan flytte mest i forhold til dødeligheden, er at skifte til en krydsning af søer med et antal patter, der svarer til, hvor mange grise de får i et kuld. På den måde kan de bedst muligt selv klare at passe deres grise,” siger Søren Egge Rasmussen, der har fremsat beslutningsforslaget på vegne af Enhedslisten.

Kravet vil medføre, at også de konventionelle landmænd skal avle på krydsninger, der får færre grise, alt efter hvor mange patter de har. I dag føder søerne ofte så mange grise, at det fører til omfattende brug af ammesøer.

”Det er en total falliterklæring, at der ikke er sket forbedringer, og på grund af avlsmetoderne føder søerne så mange grise, at de bliver presset alt for hårdt til en helt unaturlig situation med langvarige faringer og risiko for komplikationer,” siger Søren Egge Rasmussen.

De kan sagtens lave en lov, men den sænker ikke dødeligheden i mine stalde.

— Jesper Block Nielsen, formand for Danske Svineproducenter

De fritgående økologiske poppelgrise hos Hestbjerg Økologi, som Søren Eggert Rasmusen besøgte før beslutningsforslaget blev fremlagt, er en krydsning af grise, som måske også kan nedsætte dødeligheden hos de konventionelle, hvor alle søerne går i stalde.

Her er den traditionelle so typisk en krydsning fra avlsselskabet DanBred, mens Bertel Hestbjergs krydsning er fra hollandsk-norske Topigs Norsvin, der især breder sig hos økologerne.

”Også i konventionelle staldanlæg fungerer TN 70-soen godt, og kan være med til at sænke dødeligheden. Men det er klart, at det vil koste noget, at søerne ikke får så mange grise som i dag. Hos de mest effektive konventionelle landmænd får en so årligt over 40 grise, mens der med den nye krydsning måske kun bliver 36,” siger Bertel Hestbjerg, men tilføjer, at der sandsynligvis også vil være lavere dødelighed hos pattegrisene og søerne, og at der også kan sendes flere søer til slagterierne, når de ikke dør i staldene:

”Desuden er TN 70-soen mindre pasningskrævende og når der ikke skal laves ammesøer, vil landmanden have plads til flere søer i stalden.”

Beslutningsforslagets fem punkter

  1. Krav om løse farende og diegivende søer
  2. Krav om avl af et antal grise, som søerne selv kan passe
  3. Krav om grovfoder til alle søer
  4. Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd
  5. Indsats mod varmestress i sostalde

Sodødelighed satte rekord fem år i træk

Det er ikke kun hos pattegrisene, at dødeligheden er steget. Nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation viser, at sodødeligheden satte rekord med 16,5 pct. i 2022. Det var femte år i træk, at dødeligheden steg - på trods af at der i 2014 blev indgået en frivillig aftale med landbruget om, at tallene skulle forbedres.

Allerede i 2014 troede formanden for Danske Svineproducenter, Jesper Block Nielsen, ikke på, at den frivillige aftale mellem landbruget og daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S), kunne udmøntes i virkeligheden.

"Jeg tror ikke på, at vi nogensinde kommer i mål med en dødelighed under 14 pct. for pattegrisene. Det er en biologisk umulighed," mener Jesper Block Nielsen;

"Den aftale var dødfødt fra starten."

For mig giver det ikke mening, at søerne ikke kan passe deres egne grise.

— Jesper Block Nielsen, formand for Danske Svineproducenter

Avl er vejen frem

Jesper Block Nielsen har selv en konventionel besætning med 1.800 søer, der hvert år laver 37.500 smågrise og 25.000 slagtesvin. Han erkender, at avlen siden 2014 er gået i den forkerte retning mod at fremavle søer, der får flest mulige grise, og som samtidig har laveste mulig foderforbrug per gris. Derfor har han selv valgt at bruge netop TN 70-grise i sin egen besætning.

”For mig giver det ikke mening, at søerne ikke kan passe deres egne grise, og så slipper vi også for at skulle flytte dem rundt ved ammesøer,” forklarer han.

”Men det er en balance i branchen, fordi andre krydsninger med et mindre foderforbrug til gengæld kan have et mindre CO2-aftryk per gris. Så der er mange hensyn af tage – hvem skal vi stille tilfreds?” spørger Jesper Block Nielsen og fastslår:

”De kan sagtens lave en lov, men den sænker ikke dødeligheden i mine stalde.”

Han mener dog samtidig, at dødeligheden nok skal falde:

"Det er jo os, der har det største incitament til at få dødeligheden ned, og det arbejder vi også på, for en lavere dødelighed giver jo også en bedre økonomi."

I de kommende år vil dødeligheden få et dyk - også uden lovgivning, mener han. Både som følge af forbedringer i avlen – også hos DanBred - og fordi mange ældre gårde med forældede stalde bliver udskiftet med mere moderne og bedre indrettede staldsystemer.

”Jeg tror på, at dødeligheden for søerne kommer under 10 pct. inden for de kommende fem år,” siger han.

Kun 3,5 pct. af søerne er ikke fikserede

Et andet lovkrav om at farende og diegivende søer skal være løse, vil kræve store investeringer i de konventionelle griseavleres staldsystemer, der netop er bygget efter principperne om, at søerne fikseres.

Ifølge handlingsplanen fra 2014 er det målet, at alle søer på sigt skal gå i løsdrift, og mindst 10 pct. af de diegivende søer skulle gå i løsdrift i 2020. Men det har vist sig, at kun 3,5 pct. af stipladserne i staldene er til løse søer i 2022. Formanden for Danske Svineproducenter tror dog heller ikke på, at det vil forbedre tallene at slippe søerne fri.

”Alle vores erfaringer taler jo for, at det vil give en højere dødelighed for pattegrisene, hvis søerne skal gå frit,” siger han.

Venter stadig på velfærdsudspil fra regeringen

Et beslutningsforslag som det Enhedslisten nu har fremsat, behandles i Folketingssalen ligesom lovforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag.

Et beslutningsforslag behandles normalt to gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, vil ministeren på det pågældende område efter de almindelige parlamentariske spilleregler være politisk forpligtet til at udmønte beslutningen. Men måske ender Enhedslistens nye forslag ”om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde ” med at blive opslugt at de kommende dyrevelfærdsforhandlinger.

”Det kan sagtens være, at forslaget ender med at indgå i velfærdforhandlingerne, men vi er nødt til at flytte det fra at være frivilligt til noget mere håndfast,” fastslår Søren Egge Rasmussen.

Fødevareministeren har flere gange i år varslet, at han vil indkalde partierne til forhandlinger om nye regler for dyrevelfærden, og første melding var, at det skulle ske før sommerferien. Nu lyder seneste melding, at det vil ske i år.

Flere artikler fra samme sektion

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg

Fugle og biller kan hjælpe mod skadedyr og øge udbytterne - men herhjemme virker et andet tiltag lige nu bedre

I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Der er dog udfordringer, siger rådgiver, som peger på en anden løsning mod skadedyr.

31-05-2024 5 minutter Planteavl,   Udbytte og jordbearbejdning,   Forskning