Annonce

Annonce

Kyllinger i en stald

Den økologiske branche vil gerne afprøve en højere tilvækst for økologiske slagtekyllinger, så den matcher vores nabolande. Forskning peger dog på, at det vil svække dyrevelfærden. Arkivfoto: Majbrit Terkelsen

Den økologiske branche overvejer at øge kyllingers tilvækst, men forskere forudser velfærdsproblemer

Det vil formentlig forringe kyllingernes velfærd, hvis den økologiske branche øger deres daglige tilvækst, vurderer forskere fra Aarhus Universitet i en ny rapport.

Den daglige tilvækst blandt økologiske slagtekyllinger varierer fra land til land, og det udfordrer den danske konkurrenceevne, hvor tilvæksten er lavere end i flere af vores nærmeste lande, og omkostningerne dermed er højere.

Derfor har Landbrug & Fødevarer bedt myndighederne om at få undersøgt, hvad det vil betyde for kyllingernes velfærd, at man øger væksten fra 38 g pr. dag til 44 g, så den matcher nabolandene. Nu er Aarhus Universitet klar med en rapport, hvor forskerne Anja Brinch Riber og Kaitlin Elizabeth Wurtz har gennemgået den tilgængelige litteratur på området, og evidensen peger på, at det sandsynligvis vil påvirke velfærden negativt, hvis de økologiske kyllinger skal vokse hurtigere.

De negative effekter ved øget tilvækst er påvirkning af gangegenskaber, mobilitet, benlidelser, kontaktdermatitis, adfærd, kardiovaskulære sygdomme, brystmyopatier, varmestress og dødelighed.

Baggrunden for debatten om øget vækst er, at de danske økologiske fjerkræproducenter er pressede af en stigende import af økologisk kyllingekød fra udlandet. Importen udgør nu ca. 20 pct. af det danske salg, og øko-kyllingerne kommer især fra Tyskland, hvor de må vokse 44 gram om dagen

En øget tilvækst på 6 g pr. dag kan virke beskeden og vil stadig samlet set ligge ca. 20 gram under turbokyllingens, men rapporten peger alligevel på, at de få eksisterende undersøgelser, der sammenligner genotyper med mindre forskelle i vækstraten, viser, at langsommere vækst forbedrer dyrevelfærden.

Fokus på vækst spiller den største rolle

I undersøgelser har man bremset tilvæksten hos en specifik genotype ved foderreduktion, og her så man forbedret bensundhed og lavere forekomst af brystmyopati. På baggrund af det vurderer forskerne, at velfærden gradvist vil forværres, i takt med at væksten øges.

”Forhold som management, belægningsgrad, ernæring og lys kan spille en rolle for slagtekyllingers velfærd, men undersøgelser viser samtidig, at det er genetik med fokus på vækstrate, der spiller den største rolle,” siger rapportens hovedforfatter, Anja Brinch Riber, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab.

Selv om andre faktorer kan have en indvirkning, resulterer selv mindre reduktioner af vækstraten i forbedret velfærd, såsom bedre gangegenskaber og mindre modtagelighed overfor varmestress.

Det kan dog ikke udelukkes, at når det kommer til mindre forskelle i vækstraten, kan andre genetisk funderede forskelle mellem genotyper, som for eksempel adfærdstræk og kropsbygning, også påvirke velfærden.

Derudover ændrer genotyper sig med hver avlscyklus, så tidligere resultater er muligvis ikke længere helt repræsentative eller gældende for den nulevende version af genotypen.

"Men overordnet set konkluderer den tilgængelige litteratur, at lavere vækstrate resulterer i øget velfærd," siger Anja Brinch Riber.

Vil afprøve øget vækst

Lars Holdensen, chefkonsulent for økologi i Landbrug & Fødevarer, er dog ikke helt overbevist om, at en øget tilvækst på seks gram gør dyrevelfærden ringere.

"AU konkluderer i sin rapport, 'at det vurderes sandsynligt, at der inden for intervallet 38 til 44-45 g/dag vil være gradvise forværringer af velfærden, i takt med at vækstraten øges', men samtidig har vi ikke set sammenligninger af forhold, der relaterer sig til en vækstforøgelse nede på dette niveau, og i et sammenligneligt produktionssystem," siger han.

Over for Økologisk Nu henviser Anja Brinch Riber dog til flere steder i rapporten, hvor der står, at øget vækst på helt ned til 3-4 gram dagligt viser negative konsekvenser, hvad angår trædepudesvidninger og gangegenskaber. Det gælder også for genotyper, der har endnu lavere vækstrater end den nuværende økologiske.

Lars Holdensen er dog ikke overbevist om, at eksempelvis de tyske øko-kyllinger skulle have dårligere velfærd end de danske:

"Baseret på de forskningsartikler jeg har studeret, er der ikke noget, der tyder på, at de tyske økologiske kyllinger har en væsentligt dårligere velfærd end de danske kyllinger, fordi deres tilvækst er lidt hurtigere. Jeg synes, at det er værd at bemærke, at Efsa (EU's fødevaresikkerhedsagentur, red.) i sine dyrevelfærdsanbefalinger for slagtekyllinger fra sidste år har anbefalet, at kyllingers tilvækst bør begrænses til 50 g pr dag (Efsa anbefaler en tilvækst på max 50 g, red.) for at sikre deres velfærd. Efsas anbefalinger betragter jeg som apolitiske og uden hensyn til andet end velfærd."

Der mangler ens regler i EU

Han pointerer samtidig, at det handler om at finde den rette balance, hvor man på den ene side tager hensyn til dyrevelfærden og på den anden side får sikret en rentabel effektivitet.

"Dyrevelfærden i økologien er utrolig vigtig, men uanset hvilket økologisk husdyr vi kigger på, så har vi jo fastsat produktionsregler, der sikrer en vis produktionseffektivitet og en passende klima- og miljøbelastning, velvidende at vi har påvirket dyrenes velfærd. I det særlige tilfælde med kyllinger, så er konkurrenceforhold også et aspekt, fordi vi ikke har harmoniserede regler," siger han med henvisning til de vidt forskellige vækstkrav i den økologiske produktion rundt omkring i Europa.

Han mener derfor stadig, at man i erhvervet bør drøfte, om man skal afprøve en højere tilvækst, som svarer til den i Tyskland, og så kan man evaluere forsøget efter et år. Sideløbende skal der dog være en fælles indsats for at presse på for harmoniserede regler i EU:

"Det har vi bestemt brug for med den forøgede handel med økologisk kylling på tværs af grænserne, og vi kan starte processen i EU ved at indsende et dansk forslag."

ØL vil have hævet levealderen

Økologisk Landsforening (ØL) afviser dog at hæve tilvæksten, hvis ikke man samtidig hæver kyllingernes levealder. Foreningen kan således acceptere, at kyllingerne vokser hurtigere - til gengæld skal de minimum blive 56 dage gamle mod de nuværende ca. 53 dage (antallet af dage varierer dog imellem producenterne).

"Hvis velfærden er i orden, og dette monitoreres løbende, vil vi gerne være med til at sætte skub under salget og kyllingerne levetid. Det tyder ikke umiddelbart på, at man udelukkende kan sige, at væksten pr. dag er lig med dårlig velfærd. De kyllinger, der bliver 70-80 dage, har f.eks. ofte større tilvækst pr. dag end dem, der kun bliver 53 dage. Men meldingerne er, at velfærden her er god," siger Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i ØL.

ØL ønsker samtidig, at de minimum 56 dage bliver definitionen på en langsomt voksende race. Det betyder, at en del af de konventionelle kyllinger, der anprises som langsomt voksende, ikke længere må blive det.

"Det er en udfordring, at forbrugerne har vænnet sig til at købe kyllinger, som har et kort liv og ikke bevæger sig nok, så der hverken er struktur eller smag i kødet. Derudover handler økologi også om at have en respekt for dyret," siger Mads Sejersen Vinther, fagpolitisk chef i ØL.

At hæve levealderen fjerner dog ikke de mulige konsekvenser for velfærden, påpeger Anja Brinch Riber:

"Kyllingerne vil ikke blot vokse hurtigere, men også opnå en højere slutvægt, hvilket øger risikoen for velfærdsproblemer yderligere. Det vil forringe dyrevelfærden yderligere."

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter