Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring

Anders Borgen kører sin røde forsøgsmajetærsker hen over feltet med Flour Power. Det er en sort af vinterhvede, han har selv har forædlet helt fra bunden – og navngivet med et glimt i øjet: En lille hilsen til Flowerpower-tiden, der spirede ud af 1960’ernes fredsbevægelse og stod i fuldt flor, da hippier bar tøj med broderede blomster og levende farver og bar blomster i håret, som de gerne delte ud til offentligheden.

Anders Borgen, der er kornforædler, tog fat på at udvikle Flour Power for mere end ti år siden, og dagens høst er den foreløbige kulmination på at udvikle ”den lovende sort” og endnu et lillebitte skridt i det, han ser som sin livsopgave; nemlig at forædle korn, der egner sig godt til økologisk landbrug.

”Udbyttet af Flour Power er nogenlunde det samme som i lignende hvedesorter på økologiske marker, men i de fleste forsøg, har den et højere proteinindhold. Det er det, jeg har udviklet Flour Power til,” siger han.

Det høje proteinindhold er helt inde i kernen af formålet med den planteforædling, som Anders Borgen startede op i 2006:

”Indeholder en hvedesort ikke protein nok, kan man ikke bage brød af kornet. Det er sket, at økologiske landmænd har dyrket korn til konsum, men at det på grund af et for lavt proteinindhold er blevet kasseret. Så har økologen måttet sælge kornet til foder til en meget lavere pris. Det problem vil jeg gerne løse.”

Optimale sorter for økologer

Ifølge Anders Borgen er de få hvedesorter, som konventionelle landmænd bruger, forædlede til et højere gødningsniveau, hvor landmanden kan køre kunstgødning ud i marken og desuden sprøjte kornet med syntetiske pesticider, når de for eksempel angribes af plantesygdomme. Derfor er de konventionelle sorter dårligt egnet til økologisk dyrkning, hvor markerne gødes mindre.

Flour Power er et eksempel på en af de sorter, der har klaret sig gennem et langt udskilningsløb på mere end ti år. Når Anders Borgen udvikler en sort, tager han tusinder af valg og fravalg for at forædle korn, der er optimalt til økologisk dyrkning, og som har gode bagekvaliteter og smag.

Ud over forsøgsmarkerne ved Skørping, hvor han høster Flour Power, forædler og dyrker han også mange sorter på sit eget lille landbrug ved Mariager. Hvert år dyrker han mere end 10.000 kornparceller, og på hans egne marker har der for eksempel vokset blå hvede, purpurhvede, hvid hvede, gul hvede, durumhvede, emmer, glatstakket byg, ølandshvede, nøgen vinterhavre, spelt, makha, dikha, polsk hvede, stenalderhvede, vild hvyg, vårrug, nøgenbyg og oliehavre.

Han laver nu flest blandinger af forskellige sorter, for i virkeligheden arbejder Anders Borgen med de enkelte sorter for at sætte dem sammen i robuste blandinger. Det vender vi tilbage til.

Arbejdet med de tusinder og atter tusinder af sorter har ført til, at omkring 15 økologiske kornsorter fra hans firma Agrologica er i produktion i dag. Anders Borgen udvikler sorterne, og så foregår dyrkning, distribution mv. via foreningen Landsorten, som Anders Borgen er medstifter af, og som samler hele kornværdikæden fra jord til bord.

Foreningens sorter omfatter nye, økologisk forædlede sorter fra især Agrologica og desuden flere gamle kornsorter fra det meste af verden.

I den kommende sæson vil der være et areal på ca. 1.000 ha tilplantet med sorter fra Landsorten. Det svarer til omkring 10 pct. af det økologiske brødhvedeareal i Danmark.

De enkelte sorter laver Anders Borgen ved at krydse sorterne med ”pincet og tålmodighed”, som han beskriver det. Et kornaks består af en masse små aks, og inden i hver aks sidder der tre blomster, og inden i hver blomst er der så en hunblomst og tre hanblomster. Hanblomsterne er det, der hedder støvknapper.

”Det, jeg gør, er at vælge, at en af dem skal være moren, og en støvknap fra et andet aks skal være faren,” forklarer Anders Borgen.

Først fjerner han alle støvknapperne fra morplanten, så der ikke er nogen hanblomster. Bagefter tilfører han hanblomsten fra en anden kornsort, så pollen fra faren bestøver moderplanten.

”Jeg er en slags kontaktbureau. Det er fedt, synes jeg – ikke mindst fordi det foregår udendørs i juni måned ude i marken.”

En del af grøn omstilling

Ud over at opholde sig ude under den åbne himmel, finder Anders Borgen også en dybere mening i pillearbejdet. ”Jeg gør det, fordi jeg tror på nødvendigheden i økologisk landbrug, og fordi jeg gerne vil være bare en lille del i den grønne omstilling og arbejdet med at reducerede landbrugets pesticidforbrug. Det er det, der er min motivation, og så sidder jeg gerne der i nogle timer og piller pollen for at nå det mål.”

Sideløbende med at Anders Borgen forædler en sort, tester han planternes robusthed, mens de gror ude i marken.

”Jeg er faktisk ked af, når vi har en tør sommer uden plantesygdomme. Jeg stresser mine planter helt vildt. Jeg drysser for eksempel sporer af rust, stinkbrand og andre særligt nederdrægtige svampesporer ud over planterne for at se, om kornet bliver inficeret,” fortæller han.

Nu skal vi lige tilbage til det med sortsblandinger. Anders Borgen laver med egne ord traditionel planteforædling og opformerer en masse sorter, men han blander dem sammen, som han synes er gode, fordi de har de egenskaber, han søger. Det er her, han brænder igennem som kornets korleder. Han vil gerne orkestrere et flerstemmigt modstykke til de konventionelle hvedesorter, der ifølge Anders Borgen er som kloner. Altså identiske planter uden små variationer.

”Når man har de genetisk meget ens sorter, er de enten resistente over for en sygdom, eller også er de ikke.”

Der mangler variation i konventionelle sorter

Anders Borgen forklarer, at landbruget i Nordeuropa i store træk dyrker fire hvedesorter, der er baseret på to-tre resistensgener over for meldug og rust. Men angribes én mark, er der et enormt potentiale for opformering af en smitterace, og så står vi med en epidemisk udvikling af en plantesygdom.

”Det sker igen og igen: Vi har noget plantemateriale, som, vi tror, er godt, men så lige pludselig fra det ene år til det næste har smitteracen ændret sig, så den kan angribe de mest dyrkede sorter med høje udbytter,” siger Anders Borgen og tilføjer:

”I økologisk landbrug vil stabile udbytter altid være mere interessante end høje udbytter - men blandinger kan ud over større stabilitet faktisk give lidt bedre udbytter. Den her meget større genetiske variation fungerer som en form for plantebeskyttelse.”

Anders Borgen begræder på flere planer den sparsomme variation i hvedeørkenerne.

”Den biodiversitetskrise vi står overfor skyldes mange ting. En af dem er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at afgrøderne er for ensartede. Det skaber problemer i naturen, og det skaber også ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt,” mener Anders Borgen.

Tror det forbliver en niche

Han understreger, at Agrologicas mission sammen med foreningen Landsorten er øget diversitet i både markerne og i køkkenerne.

”Jeg ved, at det er et meget lille bidrag. Det er det, man kan gøre i den niche, jeg arbejder i. Men sortsblandingerne gør ud fra mine erfaringer noget godt for jorden, og så medvirker de til en selvregulering, hvor plantesygdomme har svære betingelser,” opsamler han.

Anders Borgen anerkender, at langt, langt størstedelen af landbrugene i Danmark er konventionelle. Sådan bliver det også i fremtiden, spår han. Selvom Landsorten blandt sine medlemmer tæller ret store spillere i markedet som Aurion, Meyers og Bornholms Valsemølle, bliver den økologiske dyrkning af korn aldrig andet end en niche, mener agronomen.

”Men der vil altid være nogle restauranter, landmænd og forbrugere, som efterspørger noget andet. Det er de nicher, jeg gerne vil servicere,” siger Anders Borgen.

I nichemarkedet hitter lige nu bagerier med samt hjemmebag af surdejsbrød.

”Jeg mærker en stigende interesse for sorter med specielle egenskaber, som kan tilfredsstille de kræsne forbrugeres efterspørgsel efter kvalitet.”

Især stolt af Mariagertoba

Blandt de sorter, Anders Borgen har udviklet, går især Mariagertoba - så at sige - som varmt brød på marker og i markedet. Hvedesorten er udviklet med Manitoba-mel fra Canada som forbillede. En sort, der har ry for god bagekvalitet. I år har der været sået omtrent 500 ha af den på de økologiske marker, og den forhandles af de fleste økologiske møllerier.

”Normalt henter vi Manitoba-mel og anden kvalitetsmel fra udlandet, men Mariagertobaen er et eksempel på, at kvalitetskorn også kan dyrkes i Danmark, hvis bare genetikken er rigtig. Sorten er god og giver en god bagekvalitet, når den dyrkes økologisk – og når melet produceres af møller, der sikrer sig, at den smager godt.”

Anders Borgen nævner, at mange af brugerne i den populære Facebookgruppe ”Den glade surdej” er vilde med Mariagertobaen. De skriver blandt andet, at melet af Mariagertoba giver de flotteste brød.

”Jeg har sat mig mål om at løse et problem for det økologiske landbrug, og jeg bliver glad, når nogen kan se, at vi er tættere på en løsning. Ja, jeg bliver stolt. Jeg kan godt lide at blive rost – uanset om det er surdejsentusiaster på Facebook eller af min mor.”