Økologiske husmænd: Vi vil ikke være større – vi vil være flere

På middagsbordet bliver der stillet en udsøgt frokost frem.

Fra bordet er der udsigt over agerlandskabet – og over hjemmelavede boller bagt på egen ølandshvede, dyrket i egen mark og friskmalet med deres egen lille tyske stenkværn.

”Du skal også smage vores pollenhonning,” siger Henning Gabelgaard insisterende, mens han skænker et lille glas hjemmelavet mjød baseret på egne æbler og egen honningproduktion.

På et fad er der flere variationer af oksespegepølse lavet fra deres egen kødkvægsbesætning.

Desuden er der æg, tomater, marmelade og mirabellesaftevand.

Alt sammen dyrket på egne marker, i køkkenhave og drivhus.

Et slående bevis på, at første stadie i deres drøm for tilværelsen stort set er gået i opfyldelse baseret på deres økologiske og biodynamiske landbrug på 16 ha.

”Den første drøm var jo, at vi kunne blive selvforsynende, og det er vi jo stort set. Vi har korn, som vi selv maler inde på vores kværn derinde, og så bager jeg brød. Og så har vi jo hønsene, og når de er færdige, så laver vi suppe, så vi har altid en grundsuppe. Grøntsager, kød og æg, så vi har stort set alt, hvad vi skal bruge. Vi køber kun krydderier og ting, vi ikke selv kan dyrke. Ellers er vi selvforsynende. Så det var den første drøm, og den er jo stort set opfyldt,” siger Charlotte Gabelgaard.

”Så er spørgsmålet jo, om vi kan få lov til at leve af det her og sælge nogle virkelig gode ting til forbrugerne.”

Parret har ikke de store planer om at ekspandere. De vil måske gerne udvide lidt med grøntsagsproduktionen og have lidt flere høns, som er deres største indtægtskilde.

Fik afslag fra banken

De købte oprindeligt ejendommen med kun 1,9 ha. Senere fik de fik mulighed for at købe yderligere jord fra Gram Slot, men fik så at mærke, hvor svært det er at låne penge til et lille landbrug, selv om de dengang begge havde et job.

"Banken så hellere, at vi investerede vores penge i en pensionsopsparing eller aktier - men ikke i jord. Så vi fik afslag på lånet," fortæller Henning Gabelgaard.

De hævede så deres opsparinger og købte først fire ha. af jorden, med lovning på at kunne købe resten senere.

Da de så skiftede banken ud med Mercur Andelskasse, havde de ikke problemer med at låne til de resterende arealer.

Derfor kan parret altså nu drive landruget 'Søglimt'.

De går altså stik mod den udvikling der viser, at deres form for landbrug er i stærk tilbagegang i Danmark. Siden 2010 er antallet af små landbrug mellem fem og 20 ha faldet med næsten 5.000 - fra 15.816 i 2010 til blot 10.975 i 2024.

Økologiske husmænd

Ved indkørslen til deres lille ejendom har de opstillet en vejbod, hvor man kan købe æg og honning. Skal man købe kød, må man banke på døren til huset, hvor Charlotte Gabelgaard kan tilbyde økologisk kød fra fryserne i mange varianter: Spegepølse, hakkekød, bøffer og meget andet.

Men i boden er æggene det store hit, og dem kan de ikke producere nok af med de omkring 200 høns, de har på markerne i dag.

Charlotte Gabelgaard passer forretningen i dagligdagen, mens Henning Gabelgaard ved siden af landbruget er konsulent i vindmøllebranchen.

”Lige nu arbejder jeg mere end 37 timer ude som konsulent for vindmøllebranchen. Men på sigt vil jeg gerne trække mig tilbage, så jeg ikke skal køre land og rige rundt og brænde en masse diesel af. Vi ville gerne blive her og producere det, vi er gode til. Og så kunne leve af det. Det er sådan set en drøm,” siger han.

Køer, høns og afgrøder

Deres økologiske og biodynamiske landbrugsproduktion er baseret på et rotationsprincip, hvor kreaturerne først afgræsser et område – lige nu har de 11 dyr. Når de flyttes, får marken hvile en uges tid, før hønsene tager over med deres flytbare hønsehuse.

”Sådan opnår vi en balance i det hele. Ideen er jo at lade sædskiftet køre, så vi har mest græs, og så bliver der lige et afbræk med havre og korn, som bl.a. skal bruges som foder til vores høns,” forklarer Henning Gabelgaard.

Hønsene er egentlig mest Charlotte Gabelgaards område, og mens hun viser rundt på marken, spankulerer en høne ind ad trinene til hønsehuset, der har monteret støtteben, som holder det i balance på de skrånende marker.

”Ellers løber æggene jo fra hønsene og risikerer at gå i stykker,” siger hun.

Da hønen er nået ind, hører vi kaglen, og et nyt æg er på vej.

De 200 høner lægger omkring 180 æg om dagen – omkring 65.000 om året.

De er netop blevet sluppet ind på en frisk mark, og rundt om hønsehusene er det tydeligt, at de først kaster sig over de kokasser, køerne har efterladt sig, og som summer af insekter. Hønsene kradser og pikker energisk i det, så gødningen spredes ud over marken.

”Det gør jo også, at de får en masse ekstra protein. Og så spreder de jo kolorten ud, som ellers ville være noget, vi skulle gøre. Så de har to funktioner; de kan lægge æg og gå og gøre gavn der,” forklarer hun.

Lyserød af regnorme

Henning Gabelgård fortæller, at hønsenes aktivitet – især omkring kolortene - for alvor sætter gang i regnormene.

”Kommer du gående i mørket med en pandelampe på, kan du ligesom se et rødt skær på marken. Lister du stille og roligt frem, så vil du se, at det røde skær faktisk er regnorme. De kommer op af jorden, og ligger ind over hinanden og gør det, en regnorm nu skal: Fordøje alt, der kommer ovenfra. De er især aktive, når vi har hentet høns, og så lige inden vi flytter dem videre,” fortæller han.

Ormenes mange huller – og deres aktivitet – betyder at græsset hurtigt springer frem igen, når det er gnavet i bund – selv efter en meget lang tørkeperiode.

”Der må jo være et eller andet nede i jorden, der gør, at det ikke tørrer helt ud. Når vi borer hul til en ny pæl, kan det være tørt langt ned, men alligevel kommer græsset op, grønt og friskt. Det, synes jeg, er lidt fantastisk,” siger Charlotte Gabelgaard.

Hun tilføjer:

”Jeg tror, det er de der orme, som gør, at jorden også på en eller anden måde bliver luftet, så vandet trækker helt ned, og rødderne går længere ned og får det vand, som så gør, at kløveren har nok vand til at holde sig i live.”

Henning Gabelgaard supplerer:

”I biodynamik går vi også meget efter at udvikle et stærkt rodnet via vores præparater og vores kompost. Når vi ikke bruger kunstgødning, udvikler græsset stærkere og dybere rødder og kan strække sig en lille smule længere her og bliver mere tørkeresistent. Så det er gået rigtig fint i år, selvom vi har haft rigtig meget solskin.”

I kamp for de mindre landbrug

Bag stuehuset har parret også et drivhus og en køkkenhave med et stort udvalg af grøntsager til eget forbrug.

Samlet set har de nærmest ramt det ideal for bedriften, der netop passer for dem.

”Vi skal ikke være ret meget større. Vi vil til gengæld gerne have rigtig mange kollegaer rundt om, så vi er en hel flok. Jeg har en nabo på den anden side af vejen, der dyrker grøntsager. Og en tidligere konventionel landmand har også fået øjnene op for, at der er andre veje, og at det faktisk fint kan lade sig gøre,” siger Henning Gabelgaard.

”Men vi skal have mange flere. Det kunne være dejligt, hvis vi kunne lave et fællesskab på landet, i stedet for at det er en kæmpebaron, der ejer 3.000 ha og en stab af medarbejdere, der ikke rigtig er socialt engagerede,” mener han.

”Vi skal have liv på landet igen. Og det begynder vi også at arbejde for. Vi prøver at så inspirationen som et frø og brede vores historie så mange steder, som vi kan,” siger han.

”Og køb lokalt, økologisk og biodynamisk,” tilføjer Charlotte Gabelgaard med et smil.