Økologisk planteavler fik habil høst uden at tilføre gødning

Når de to store mejetærskere på Ulvedal Landbrug tygger sig gennem de gule økologiske kornmarker med Borris rug eller Mariagertobahvede står der grønne marker tilbage.

I bunden af afgrøderne er de efterafgrøder nemlig allerede på vej, der skal skaffe næringsstoffer til afgrøderne i høsten i 2025. I samme øjeblik mejetærskeren klipper kornstråene over, eksploderer planterne nærmest i vækst, fordi de nu får fri adgang til sollyset.

»Vores mål er, at der i de perioder, hvor der er sollys, gode temperaturer og vand, skal være noget på vores marker, som producerer noget. Når vi typisk er færdige her i august, har vi august, september og i hvert fald oktober som tre fantastiske vækstmåneder, og det er jo med til at skabe liv i jorden og samle næringsstoffer til næste års afgrøde. Og i det hele taget at få biodiversiteten i jorden op igen med mad til en regnorme, bakterier, svampe, og hvad der ellers er af spændende ting i jorden,« siger Christian Hjorth, da han netop har tømt det sidste læs af årets høst af Borris rug – i alt omkring 140 ton - ned i korngraven, før det blæses videre ud i siloen.

På Ulvedal Landbrug dyrkes der i år havre og den gamle sort Borris rug med afsæt i næringsstoffer, der er genereret af efterafgrøder. Ingen af de afgrøder får tilført gødning eller gylle fra husdyr.

Ro på høsten

Fælles for alle afgrøderne er altså, at de efter høst efterlader markerne grønne i gang med at skabe nyt liv og samle næringsstoffer – efterafgrøderne er sået sammen med kornet.

»Den måde, vi gør det på med at etablere efterafgrøden som en undersået afgrøde, har været en stor øjenåbner for os. Når vi høster, er efterafgrøden jo klar, og vi skal ikke fare ud og etablere den næste afgrøde. Det giver ro på i høsten, fordi vi ved, at efterafgrøden er klar,« forklarer Christian Hjorth.

Det er også hans erfaring, at efterafgrøderne gør det nemmere at køre på markerne og arbejde med jorden.

»Mere liv i jorden giver en robusthed, der betyder, at jorden er mere stabil. Den kan bedre klare det vejr, vi har nu, hvor det først har regnet meget efterfulgt af tørke – vi kan simpelthen mærke, at vores jord blevet mere levende og meget nemmere at arbejde med.«

Såning i snestorm

For at give efterafgrøderne mest mulig tid at arbejde i før marken bliver pløjet, trækker Christian Hjorth såtidspunktet længst muligt – nogle gange helt til grænsen. Sidste år måtte han i snevejr køre traktoren i stald for at få tøet såmaskinen op, før han kunne køre igen. Det sene såtidspunkt bunder også i, at han mener, kulden giver ukrudtet dårlige betingelser.

»Helt konkret såede vi Mariagertobahvede 1. december sidste år på den mark, vi kan se bag mig, siger Christian Hjorth, mens vi står på en stubmark med fødderne godt gemt i de grønne efterafgrøder.

»Der var snestorm, og det var jo lidt en oplevelse at køre der. En time efter, at vi havde kørt over marken, var den hvid af sne. Da overvejede vi godt nok, om det nu var klogt, eller om det reelt bare betød, at vi smed noget korn ud i jorden. Men i januar kom kornet jo op, stod flot og var i fuld vækst. Kan man bruge den løsning, minimerer det kraftigt ukrudtet. Når marken ligesom er gået i dvale ved jordtemperaturer måske under fem grader, spirer ukrudtet ikke, mens kornene faktisk spirer helt ned til to grader,« forklarer Christian Hjorth.

God økonomi

Udbytterne hos Christian Hjorth er dog væsentligt lavere, end de ville have været, dengang han drev konventionelt landbrug, men økonomien er ikke nødvendigvis dårligere af den grund.

Han har ingen udgifter til kemi, kunstgødning eller gylleudkørsel. Han skal derfor også køre meget mindre med maskiner i markerne.

»Økologien er jo et andet marked med mindre udbytte og en højere pris, som jo er en naturlig konsekvens af, at når landmænd avler mindre, så skal han have noget mere for sine varer. Ellers hænger det jo ikke sammen. Man skal lige vænne sig til at fire ton per ha til 300 kr. tønden er lige så godt som otte tons per hektar til 150 kr. tønden. Og når vi samtidig kan minimere vores omkostninger, begynder det jo faktisk at være helt fornuftigt,” forsikrer Christian Hjorth.

Startede med skepsis

Christians Hjort forsøger sig hele tiden med nye afgrøder og er i det hele taget ikke bange for at satse og prøve noget nyt. Men rejsen mod økologien, som startede med en omlægning i 2016, startede dog med en hel del skepsis.

»Det er jo en løbende proces, vi har været igennem, hvor vi jo først startede med en stor skepsis, fordi alting var nyt, og man var usikker på, om det nu også gik uden kemikalier, uden kunstgødninger og alle de der fine ting. De første år fandt man så ud af, at det da gik nogenlunde. Man fik også nogle tæsk en gang imellem, når man gjorde noget forkert, men efterhånden som vi er begyndt at få foden på det og har fundet ud af, hvad vores marker kan og ikke kan, synes vi faktisk, at det fungerer godt.«

Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden