Fem gram frø fra 1950'erne er nu blevet til 200 ton høstet rug

Det startede med fem gram rugkerner.

Men i denne uge kunne to store mejetærskere for første gang tygge sig gennem hele 35 ha flotte rugmarker i Himmerland - tilsået med den helt specielle kornsort Borris Rug.

Kernerne der nu har fyldt tankene på mejetærskerne har været 10 år undervejs – opformeret af fem gram fra genbanken NordGen, hvor rugen har ligget gemt siden 1950’erne. De fem gram nedfrosne kerner svarer til en spiseskefuld, og dem såede den økologiske forædler Anders Borgen i 2014 i en forsøgsmark.

”Så dyrker man dem i en meter række, og hvis den ser pæn ud høster man kernerne, og året efter kan man så have 10-20 rækker, som vi kan dyrke ved siden af hinanden. Går det godt, kan vi det næste år have en parcel på størrelse med et spisebord. Herfra bliver det så større og større, indtil man har en fuldskala mark ude på et landbrug,” siger Anders Borgen, der er forædler i foreningen Landsorten.

”Men de første år høster man med en saks,” tilføjer han med et smil.

Rugbrød og whisky

Sådan er er det altså gået med sorten Borris Rug, der nu er høstet på en fuldskala mark på Ulvedal Landbrug i Himmerland. Her var Anders Borgen selv på besøg, mens det de sidste læs af Borris Rug var på vej i siloerne hos økologisk planteavler Christian Hjorth.

”Vi prøver på at lave noget, som forbrugerne måske sætter pris på. Man skal lytte meget til, hvad Landsorten og markedskræfterne mener fremtiden bringer af forbrug. Og Borris Rug fra Landsorten var helt klart en spændende sort, de gerne vil markedsføre til whiskyproduktion og brød, men også som erstatning for ris,” siger Christian Hjorth, der sidste år som en af de første landmænd fik fire ton sæd af Borris Rug.

Borris Perlerug blev udviklet i 1949 på Borris Forsøgsstation på basis af en gammel dansk rugsort, men gled senere ud af markedet. Sorten blev specielt udviklet som brødrug til magre jorde, men kan også dyrkes på bedre jord.

Siden 1950’erne har den ligget i genbank.

Aldrig før i moderne mejetærsker

Men i denne uge blev den specielle sort altså for første gang i historien høstet med moderne mejetærskere – blandt andet hos økolog og planteavler Christian Hjorth i Skørping, der tilsåede markerne med den nye sort i efteråret.

”Det er superspændende for os, fordi vi drømmer om at lave noget andet end det, vi er vant til, så det ikke bare er det samme man laver igen og igen. Hvis man vil være med til at fremme noget nyt forbrug, så er man også nødt til at sige: ”Nu har jeg en råvare der ligger i min silo, og den kan vi tage nogle prøver af og så kan vi vurdere, hvad det kan bruges til.” Og så er det op til Landsorten og andre markedsførende medier at få den fremført og markedsført i forhold til, hvad det skal sælges som,” siger Christian Hjorth.

På markerne hos Christian Hjorth har den i år stået rigtig fint, og hans 35 ha har ifølge måleren på mejetærskerne givet ham et udbytte på mellem fire og fem ton per ha – i alt cirka 140 ton, som han nu kan sende på markedet.

”Det sorten kan er at give et passende udbytte uden gødningstilførsel. Vi har smagt på den og bagt på den, og den er rigtig fin, men det er jo først nu, vi har mængden, der betyder at vi kan sende den ud til bagerne. Nu skal vi så se, hvad de synes, før vi ligesom kan blæse den op til den helt store guldmedalje,” siger Anders Borgen.

Ingen gødning

Hos Christian Hjorth har Borris Rug netop klaret sig uden særlig meget input. Markerne har slet ikke fået gødning, og næringsstofferne har han skabt udelukkende på baggrund af efterafgrøder.

”I de perioder, der er sollys, varme og vand, skal der være noget på markerne, der producerer noget. Og fra marken er høstet i august, har vi tre fantastiske vækstmåneder for de efterafgrøder der vokser i bunden af kornet. Det er med til at skabe liv i jorden og samle næringsstoffer til næste års afgrøder. Og vi kan konstatere, at det virker, for Borris-rugen, vi høstede, har slet ingen gødning fået overhovedet – kun eftervirkninger af efterafgrøderne,” forklarer Christian Hjorth, der har været økologisk planteavler på Ulvedal Landbrug siden 2016.

Det (n) nye sort

Selv om Borris Rug endnu ikke er ude hos bagerne, har Anders Borgen stor tiltro til, at den kan bidrage med noget specielt, og at den har en fremtid i det danske landskab og på de danske spiseborde.

”Jeg har en god fornemmelse med lige præcis den her. Jeg har jo nu set, at den på en god himmerlandsk lerjord kan blive stående uden at vælte, og at den kan give et godt udbytte. Og der er ikke noget alternativ. Der er sorten ”svedjerug”, som er meget, meget vanskelig at dyrke, og så er der almindelig rug. Der er ikke rigtig noget imellem. Derfor har vi faktisk noget her, som er unikt og kan dyrkes økologisk. Det er næsten svært at se, hvad der skulle gå galt. Desuden vil det jo tage 5 til 10 år, før der kommer en anden rugsort, for der er mig bekendt ingen, der er i gang med andre,” siger Anders Borgen.

I alt er der sået knap 100 ha i Danmark med Borris Rug hos forskellige økologiske landmænd. Christian Hjorth er meget fortrøstningsfuld i forhold til at få solgt de 140 ton i sine siloer – til en rimelig pris.

”Det er nok primært Aurion, som vil aftage det til brød og videreformidle det. Jeg har ikke lavet nogen prisaftale med dem, men jeg har en prisforventning på mellem fire og fem kroner kiloet. Og hvis det slår an med at sælge det som ”Nordens Ris”, som Landssorten gerne vil, er vi oppe på en noget højere pris – måske det dobbelte. Det bliver jo spændende,” mener han.

Sæd til fremtiden

Nu handler det også om at ramme den rigtige balance mellem salg til konsum og til udsæd, så det også sikres, at der er rug nok tilbage, så andre landmænd kan tilbydes sæd til flere marker og dermed sikre næste års høst af Borris Rug - som måske bliver meget større.

”Det er en udfordring i Landsorten at koordinere det, så vi sikrer, at der også bevares noget såsæd. Hvis Christian Hjorth for eksempel kun tænker på at producere noget korn og få det solgt, ryger det måske ind til et par møller eller måske i virkeligheden mere sandsynligt til et whiskybryggeri i England. Eksporterer de det hele til whisky, så er der ikke noget såsæd næste år. Så derfor gælder det for os også om at sikre, at det ikke bliver spist alt sammen. Der er altid en kamp imellem, hvor meget skal man gemme til såsæd, og hvor meget skal man producere,” siger Anders Borgen.

Men Christian Hjorth er ikke bekymret for, om der vil blive såsæd nok til næste sæson. Han har allerede nu selv planer om at tilså 40 ha nye marker i efteråret med den nye gamle sort, som også han har stor tiltro til.

”Jeg skal selv bruge mellem fire og fem ton til at tilså markerne igen, så der er rigeligt – også til mange andre landmænd, hvis de gerne vil prøve det,” forsikrer Christian Hjorth

Eventyret om fem gram korn

For Anders Borgen startede eventyret med Borris Rug altså for 10 år siden med fem gram kerner fra en genbank. Vækstforløbet over forår og sommer og nu høsten i Himmerland har været spændende for ham at følge:

”Det er da skønt at se den på en ladvogn. Jeg har jo taget dem aks for aks i et lillebitte forsøg og har høstet med saks og senere med en forsøgsmejetærsker. At se det i en landbrugsproduktion er jo skønt, fordi det jo viser, at den er lykkedes. Hvis jeg starter med 1.000 sorter, tester dem af, og der så bare er en eller tre, der kommer ud i landbrugsproduktion, så er det en succes. Så kan det godt være, at 997 sorter er blevet kasseret, men det er skønt, at nogle af dem kommer ud. Så har mit arbejde jo ikke været forgæves.”