For hver grad kloden opvarmes, stiger risikoen for en fejlslagen høst

De seneste år har vi oplevet, hvordan klimaforandringernes mere ekstreme vejr har påvirket fødevarepriserne kraftigt, og det bliver kun værre fremover, hvis vi ikke bremser vores udledninger af drivhusgasser, viser ny forskning.

Klimaforandringernes varmere og mere tørre forhold får nemlig udbytterne af majs, soja og sorghum til at svinge mere markant fra år til år og dermed gøre høsten mere uforudsigelig.

Ifølge forskerne fra University of British Columbia, der står bag studiet, stiger de årlige udsving i udbytterne med 7 pct. for majs, 19 pct. for soja og 10 pct. for sorghum for hver grad, temperaturen stiger.

For forbrugerne kan det nogle år betyde højere priser, og for landbrugerne manglende indtægter.

"Et stort chok i et dårligt år kan betyde vanskelige levevilkår, især i områder uden tilstrækkelig adgang til afgrødeforsikring eller fødevarelagre," siger studiets hovedforfatter, Jonathan Proctor, lektor ved University of British Columbia, i en pressemeddelelse.

Hver grad har en effekt

Forskerne beregnede, at hvis temperaturen stiger to grader i forhold til det aktuelle temperaturniveau, vil høsttab, der tidligere indtraf én gang hvert århundrede, fremover ske hvert 25. år for sojabønner, hvert 49. år for majs og hvert 54. år for sorghum.

Ved tre graders opvarmning vil sådanne tab indtræffe endnu hyppigere, og i et scenario med fortsatte høje udledninger af drivhusgasser kan store afgrødesvigt for soja ske hvert 8. år ved udgangen af dette århundrede.

Studiet peger især på regioner i Sub-Sahara, Centralamerika og Sydasien som de mest udsatte. Her er landbruget dybt afhængigt af regn og har begrænsede økonomiske sikkerhedsnet.

Også industrilandene rammes, og det oplevede man eksempelvis under tørken i 2012 i USA, hvor den amerikanske majs- og sojahøst faldt med omkring 20 pct.. Det kostede USA milliarder i tabte indtægter, og fik verdensmarkedspriserne på fødevarer til at stige næsten 10 pct.

Den farlige kombination af varme og tørke

Det nye studie går et skridt videre end tidligere forskning ved at undersøge, hvorfor udsvingene vokser. Analysen viser, at det er samspillet mellem varme og tørke, der forstærker problemet, og det bliver kun værre i takt med fortsatte klimaforandringer.

Når jorden tørrer ud, kan planterne ikke køle sig selv gennem fordampning, og temperaturen i marken stiger yderligere. Det gør, at selv korte hedebølger kan forårsage store tab i udbytte, fordi planterne stresses, blomstringen forstyrres, og vækstsæsonen forkortes.

"Hvis du er hydreret og tager ud for at løbe, vil din krop svede for at køle sig ned, men hvis du er dehydreret, kan du få hedeslag. De samme processer gør tørre gårde varmere end fugtige gårde," forklarer Jonathan Proctor.

Kunstvanding hjælper – hvis der er vand nok

Forskerne testede, hvordan kunstvanding påvirker udsvingene. En tilførsel på blot 1 mm vand om dagen halverede stigningen i udbytteudsving ved en opvarmning på 4,5 grader, mens 2 mm daglig vanding helt udlignede effekten.

Det viser, at kunstvanding kan være et effektivt værktøj – men kun hvor vandressourcerne rækker. Mange af de regioner, der vil opleve størst udsving, kæmper allerede med vandmangel. Derfor understreger forskerne behovet for bedre vandforvaltning, mere effektive vandingssystemer og vejrprognoser, udvikling af varme- og tørkeresistente afgrøder og stærkere økonomiske sikkerhedsnet. Det allervigtigste tiltag er dog at reducere vores udledninger, så den globale opvarmning og klimaforandringerne aftager, lyder deres råd.

”Ikke alle dyrker mad, men alle har brug for at spise,” siger Jonathan Proctor og tilføjer:

”Når høsten bliver mere ustabil, vil alle mærke det.”

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science Advances.