Annonce

Annonce

Forskellige slags emballage ligger i og omkring en skraldepose

Vil man ændre blot én ting for at reducere sin eksponering for skadelige kemi i mademballage, bør man droppe polystyren, lyder det fra en hovedforfatter bag to nye studier om kemi i fødevarekontaktmaterialer. Polystyren er bedre kendt som flamingo og laves i flere hårdheder, som fx bruges til engangskopper, drikkelåg og rørepinde. Foto: Colourbox

Mademballage bombarderer os med sundhedsskadelige stoffer - nu finder forskere dem i vores kroppe

Tusindvis af kemikalier fra fødevareproduktionen kan måles i vores kroppe, og flere af kemikalierne er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Forsker peger på særligt én type emballage, man bør undgå.

Mademballage har to sider. Ikke kun bogstaveligt talt.

Den sørger for at forlænge madens holdbarhed, hjælper os med informationer om varen, og så er den af åbenlyse grunde ret vigtig for drikkevarer.

Til gengæld har den også åbenlyse ulemper, da plast og papir er ressourcekrævende, kan ende i naturen og er tilsat kemikalier.

Og netop sidstnævnte er et område, som forskere er dykket nærmere ned i i to nye studier, som har undersøgt, hvilke sundhedsskadelige kemikalier vi udsætter os selv for gennem fødevarekontaktmaterialer som eksempelvis emballage, og hvilke der kan spores i kroppen. Flere af stofferne, som nu er fundet i mennesker, er enten mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende eller ligefrem dokumenteret som kræftfremkaldende.

I det ene fagfællebedømte studie udarbejdet af den schweizisk-baserede videnskabelige non-profit-organisation Food Packaging Forum har forskere identificeret 189 kemikalier mistænkt for at øge risikoen for brystkræft i fødevarekontaktmaterialer, mens 30 af dem er dokumenterede kræftfremkaldende stoffer.

Findes på markeder over hele verden

Forskerne har vurderet både ældre og helt nye studier med migrationsforsøg, som efterlignede realistiske forhold, for at give et aktuelt billede af kemikalieeksponeringen. Alene de nye studier, som er udarbejdet mellem 2020 og 2022, viste, at 76 potentielle og bekræftede brystkræftfremkaldende stoffer kunne migrere fra kontaktmaterialer.

Ifølge Jane Munck, ph.d. i miljøtoksikologi og adm. direktør for Food Packaging Forum, viser studiet, at der er potentiale for at reducere menneskers eksponering for brystkræftfremkaldende kemikalier.

"Muligheden for at forebygge kræft ved at reducere farlige kemikalier i vores dagligdag er ikke udforsket nok og fortjener meget mere opmærksomhed," siger hun til organisationens hjemmeside.

Sådan kan du mindske din eksponering

I et interview med The Independent nævner Jane Muncke, adm. direktør i Food Packaging Forum, fem punkter, som man skal være opmærksom på, hvis man vil mindske sin eksponering for kemikalier:

  1. Varme: Varme gør det nemmere for de kemiske stoffer at migrere fra eksempelvis plastbøtter over i maden. Derfor bør man fx ikke opvarme mad i plastbeholdere.

  2. Lang opbevaringstid: Man bør putte fødevarer som ris og mel over i beholdere med mindre kemi i sig, fx glas. "Der er altid en 'bedst før'-dato på disse fødevarer, og det har mest at gøre med migrationen fra emballagen," forklarer hun.

  3. Fedtindhold: Fødevarer med højt fedtindhold optager nemmere kemikalier. Opbevar derfor også disse i mere sikre beholdere.

  4. Syre: Syrlige fødevarer som citroner og tomatsauce øger også risikoen for, at frigøre kemi og blive forurenet af det.

  5. Minimer forbruget af forarbejdede fødevarer, da de typisk er mere udsatte for kemikalier.

Kilde: The Independent

Stofferne, som kan bevæge sig fra kontaktmaterialet over i maden, blev fundet på fødevaremarkeder over hele verden, bl.a. i Danmark og det øvrige EU, Brasilien, Canada, Kina og USA. Netop det faktum, at de også findes i de mest regulerede markeder, tyder ifølge forskerne på, at myndighedernes risikovurdering og lovgivning på området er forældet og mangelfuld.

"Vores resultater antyder, at kronisk eksponering af hele befolkningen for mistænkte brystkræftfremkaldende stoffer fra fødevarekontaktmaterialer er normen og understreger en vigtig, men hidtil undervurderet, mulighed for forebyggelse," skriver forfatterne i studiet.

Til det britiske medie The Independent giver Jane Muncke nogle konkrete råd, som man kan benytte sig af for at reducere den værste eksponering:

"Hvis du kun vil foretage én ændring så stop med at bruge polystyren," siger hun.

Polystyren er nok bedre kendt som flamingo og laves i flere hårdheder, som fx bruges til engangskopper, drikkelåg og rørepinde.

Kemikalierne vandrer ikke over i vores fødevarer kun fra emballage, men kan også komme fra køkkenudstyr i form af plastbeholdere, elkedler i plast og service.

3.601 stoffer er fundet i menneskekroppen

Forskerne bag det ovenstående studie har også bidraget til et andet og mere omfattende studie, hvor et hold på ni forskere fra Schweiz, England og USA har undersøgt over 14.000 kendte stoffer i fødevarekontaktmaterialer som mademballage og service.

Ved at krydstjekke forskellige databaser, fandt de beviser for, at 3.601 af dem - ca. 25 pct. - er fundet i menneskekroppen i analyser af blod, urin, brystmælk, vævsprøver og andre biomarkører. Flere af stofferne har toksiske effekter, der er af "høj bekymring". Der er bl.a. tale om bisphenoler, PFAS, ftalat, metaller og flygtige organiske forbindelser.

"Det er et rystende tal og viser, at fødevarekontaktmaterialer er en markant kilde til vores eksponering for kemikalier," skriver Martin Wagner, professor i biologi ved The Norwegian University of Science and Technology, i en e-mail til CNN. Han bidrog ikke selv til studiet.

Forskere ved Silent Spring Institute har udarbejdet en liste over potentielle brystfremkaldende stoffer, og det er denne liste, som man i det nye studie sammenlignede med Food Packaging Forums database over fødevarekontaktmaterialer. Her var der et sammenfald for 189 af stofferne; altså er de

Hovedforfatter Jane Muncke, der også stod bag det førnævnte studie om brystkræft, siger til CNN, at der formentlig er flere skadelige virkninger, som forskere endnu ikke har opdaget:

"Vi måler ikke kun de kemikalier, som man vidste blev brugt i fødevareproduktionen, men også alt det andet: biprodukterne og urenhederne, som vi kalder ikke-intentionelt tilsatte stoffer," siger hun og tilføjer:

"Disse stoffer er altid til stede i plastik, i dåse- og emballageovertræk, i trykfarver og så videre. De har måske ikke en teknisk funktion i fødevareforarbejdningen, men de er der alligevel og vandrer ind i mennesker, og vi måler dem."

Forskerne har gjort deres data offentligt tilgængeligt i denne database. Her skriver de samtidig, at fødevarekontaktmaterialer ikke nødvendigvis er den eneste kilde til eksponering af disse stoffer, da de ofte bruges i andre produkter.

Branceforening: Vi er dedikerede til fødevaresikkerhed

CNN har kontaktet den amerikanske brancheforening American Chemistry Council, der svarer, at dens medlemmer er dedikerede til fødevaresikkerhed.

"Det er dog vigtigt, når man vurderer potentielle risici, at overveje en bredere kontekst, herunder eksisterende lovgivningsmæssige rammer, videnskabelige beviser og de faktiske niveauer og grader af eksponering, der kan eksistere," skriver en talsperson i en e-mail;

"Enhver foreslået handling, der mangler denne kontekst, især når årsagssammenhængen ikke er endeligt fastslået, er uforenelig med USA's risikobaserede kemikalielovgivning."

Jane Muncke påpeger, at studiet netop viser, at kemikalier, der lever op til lovgivningen, ikke nødvendigvis er sikre.

Høring i USA

For første gang har den amerikanske FDA - Fødevare- og Lægemiddelforvaltningen - i denne uge afholdt en offentlig høring for at forbedre sin vurdering af kemikalier i fødevarer, herunder fødevare- og farvetilsætningsstoffer, stoffer, der kommer i kontakt med fødevarer, potentielle forurenende stoffer og pesticider samt ingredienser, der anses for at være generelt sikre.

Tiltaget er uden fortilfælde i USA, lyder reaktionen fra forbrugerorganisationen Environmental Working Group.

"Det er første gang, FDA taler om at etablere et grundigt gennemgangsprogram, der sætter menneskers sundhed først, som sætter kemisk sikkerhed først, og som genopretter noget af den tillid, forbrugerne har mistet til agenturet," siger Melanie Benesh, vicepræsident for politiske anliggender, til CNN.

Konsensuserklæring opfordrer til handling

I 2020 tog Food Packaing Forum initiativ til en konsensuserklæring, der baseret på over 1.000 undersøgelser, konkluderede, at:

  • Der bruges ca. 12.000 forskellige typer kemikalier i fødevarekontaktmaterialer

  • Kemikalierne migrerer fra emballagen til vores med og drikke

  • Flere af dem er farlige og kan føre til kræft, hjertesygdom, inflammatorisk tarmsygdom, kronisk inflammatorisk ledsygdom (reumatoid arthritis), genotoksicitet, kroniske sygdomme (såsom åreforkalkning, diabetes, hjerte-kar-sygdomme) og autoimmune sygdomme

  • Flere af disse kemikalier testes aldrig for effekter på menneskers helbred

  • For de fleste af disse kemikalier fremgår deres tilstedeværelse i emballagen ikke.

Over 160 organisationer verden over, heriblandt danske Plastic Change, underskrev erklæringen, som opfordrede politikere og industrien til at beskytte folkesundheden og miljøet ved at:

  • Sørge for, at alle kemikalier, der anvendes i fødevareemballage, er fuldt sporbare og offentliggøres

  • Fjerne alle skadelige kemikalier i fødevareemballage og sørge for at de ikke bliver erstattet med andre skadelige kemikalier

  • Sikre politiske indsatser, der understøtter en overgang fra engangsemballage, der indeholder skadelige kemikalier til genbrugs- og påfydningsemballage, der er fri for skadelig kemi.

Flere artikler fra samme sektion

I Danmark er kvinderne mere motiverede for at nedbringe madspild end mændene

Ny undersøgelse fra Madkulturen viser, at langt størstedelen af danskerne er optaget af at nedbringe madspildet.

26-09-2024 4 minutter Madspild

Fremtidens kokke får ny bæredygtig skole med gastronomisk campus

Med godt en kvart mia. kr. fra Nordea-fonden er Hotel- og Restaurantskolen i København kommet et kæmpe skridt nærmere byggestart på en ny værkstedsbaseret skole.

23-09-2024 3 minutter

Kan du klare en uge uden at smide mad ud?

Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner.

20-09-2024 3 minutter Madspild