Millennials er den første generation med større kræftrisiko end deres forældre, og kost spiller en hovedrolle

Af: Lydia Horndler, professor, Universidad San Jorge, Spanien

Hvis du læser dette, er der en god chance for, at du - ligesom jeg - er millennial. Hvis det er tilfældet, har du sikkert bemærket, at flere og flere venner eller bekendte rammes af sygdomme, man normalt forbinder med senere voksenliv; forhøjet blodtryk, type 2-diabetes eller måske endda den sygdom, vi alle frygter at nævne: kræft.

Millennials – mennesker født mellem 1981 og 1995 – er den første generation, der har større risiko for at udvikle kræft end deres forældre.

Mellem 1990 og 2019 steg antallet af kræfttilfælde blandt personer under 50 år på verdensplan med 79 pct., og dødeligheden med 28 pct.

Sandheden er, at omkring 80 pct. af alle kræftformer er “sporadiske”, hvilket betyder, at de ikke skyldes arvelige mutationer, men ydre faktorer, som over tid beskadiger vores dna. Det handler blandt andet om, hvad vi spiser og indånder, hvor meget vi bevæger os, hvor godt vi sover, hvor meget stress vi oplever, og hvor udsatte vi er for skadelige stoffer.

Med andre ord: Det, der betyder mest, er ikke de gener, vi arver, men de livsstilsfaktorer, vi omgiver os med hver dag. Og vi ved, at vores forældre og bedsteforældre levede meget anderledes liv, end vi gør.

En af hovedårsagerne til denne “nye epidemi” er kosten. Børnefedme begyndte at stige dramatisk i 1980’erne. I 2022 var flere end 390 millioner børn og unge mellem 5 og 19 år overvægtige – heraf 160 millioner svært overvægtige, ifølge WHO.

Dette handler ikke om udseende, men om sundhed: Fedme er forbundet med insulinresistens, kronisk lav grad af inflammation og hormonelle ændringer, som øger risikoen for tarm-, bryst- og livmoderkræft.

Endnu vigtigere: virkningerne af fedme i barndommen forsvinder ikke med alderen. En metaanalyse fra Colon Cancer Foundation, der omfattede over 4,7 millioner mennesker, viste, at mænd og kvinder med et højt BMI som børn havde hhv. 39 og 19 pct. højere risiko for tarmkræft som voksne, sammenlignet med dem der havde en sund vægt i barndommen.

Ændringer i vores kost har også ændret tarmfloraen. Kost med mange ultraforarbejdede fødevarer mindsker den bakterielle mangfoldighed og øger andelen af bakterier, der producerer inflammatoriske stoffer. Det bidrager til tarmlidelser som irritabel tyktarm (IBS) eller SIBO, som synes nærmest udbredt blandt millennials – spørg en gruppe 30-årige, hvem der har maveproblemer, og få hænder vil blive nede.

En anden stor synder er alkohol. Millennials samles ofte omkring mad og drikke. I mange år troede man, at et glas vin kunne være “sundt”, men i dag ved vi, at der ikke findes et sikkert niveau for alkoholforbrug. Det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) klassificerer alkohol som et gruppe 1-kræftfremkaldende stof – samme kategori som tobak. Det skyldes, at kroppen omdanner ethanol til acetaldehyd, et stof, der beskadiger dna.

Desuden drikker generationerne forskelligt: Babyboomere (født 1946–1964) drikker oftere, men i mindre mængder, mens millennials drikker mindre hyppigt – til gengæld i store mængder på én gang, hvilket medfører betydelige risici. Det bekræftes af den spanske sundhedsmyndigheds EDADES-undersøgelse fra 2024, som undersøgte de forskellige grader af risici forbundet med forskellige adfærdsmønstre på tværs af generationer.

Som om det ikke var nok, viser en ny undersøgelse fra Environmental Science & Technology, at mange øl indeholder PFAS – såkaldte “evighedskemikalier”, der forbindes med øget forekomst af testikel- og nyrekræft.

Vi sover mindre og dårligere end tidligere generationer. Nylige undersøgelser har vist, at millennials og generation Z i gennemsnit får 30–45 minutter mindre søvn pr. nat end babyboomere – primært på grund af skærme og sociale medier om aftenen. Det kunstige lys hæmmer udskillelsen af melatonin, et hormon og antioxidant, som regulerer cellernes døgnrytme.

Kronisk søvnmangel svækker ikke kun dna-reparationen, men reducerer også melatonins beskyttende virkning mod kræft. Lavere melatoninniveauer er forbundet med større oxidativ dna-skade og øget cellespredning.

Forstyrrede døgnrytmer påvirker også gener, der normalt står for at reparere dna. Det betyder, at mutationer akkumuleres over tid, hvilket øger risikoen for tumor-dannende processer.

Millennials er sandsynligvis den generation med de højeste niveauer af stresshormonet kortisol. Når dette stresshormon er forhøjet over længere tid, fremmer det insulinresistens, forhøjet blodtryk og svækker immunforsvaret.

Forskning viser, at kronisk stress øger inflammation og hæmmer kroppens evne til at bekæmpe unormale celler – og kan endda “vække” sovende kræftceller.

Studier af den almene population har vist, at personer med forhøjet stressniveau har op til dobbelt så høj risiko for at dø af kræft som dem, der håndterer stress bedre.

Endelig tyer yngre generationer oftere til selvmedicinering end tidligere. Det skaber nye kort- og langsigtede sundhedsrisici.

Hyppig brug af paracetamol er koblet til leverskader og øger muligvis risikoen for leverkræft.
Langvarig brug af p-piller – ofte på grund af udsat moderskab – øger risikoen en smule for bryst- og livmoderhalskræft, men beskytter til gengæld mod æggeblære- og livmoderkræft.

Derudover forbindes langvarig brug af mavemedicin og antibiotika ligeledes med højere risiko for fordøjelseskræft gennem mekanismer som dannelse af kræftfremkaldende stoffer og tarmdysbiose (en ubalance blandt tarmbakterierne).

Fremskrivningerne er bekymrende. Antallet af kræfttilfælde ventes at stige fra omkring 20 millioner i 2022 til næsten 35 millioner i 2050 – en samlet stigning på knap 77 pct. Stigningen ses især i fordøjelses- og gynækologiske kræftformer, som bliver stadigt mere almindelige blandt unge voksne.

Vi er generationen af øjeblikkelig tilfredsstillelse, uro og hurtige løsninger – men alt er ikke tabt, for vi kan tage kontrol over mange af de faktorer, der gør os syge, allerede i dag. Ved at indføre sundere vaner kan vi reducere risici og forbedre vores livskvalitet i en fremtid, der ikke er så fjern, som vi måske gerne vil tro.

Denne kronik er oprindeligt bragt på spansk på The Conversation d. 23. oktober.