Vil du leve længere? Så spis efter de nordiske kostråd
Ny forskning viser, at dødeligheden er 23 pct. lavere blandt dem, der lever efter de nordiske kostråd, end blandt dem, der ikke gør. Og så er det ovenikøbet klimavenligt.
Spis mindre kød og tilsat sukker – og mere fuldkorn, bælgfrugter, fisk og magre mejeriprodukter. Sådan lyder de nordiske kostråd. Rådene, som udkom i 2023, er udarbejdet med blik for både klima og sundhed.
Nu viser forskning fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, at de nordiske kostråd også kan kædes direkte sammen med lavere dødelighed.
Det fortæller Christina Dahm, professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, som sammen med ph.d.-studerende Anne Bak Mørch står bag studiet.
”Studiet bekræfter, at vi kan spise en nordisk kost til gavn for både vores eget helbred og for klimaet – i hvert fald i forhold til at forebygge tidlig død,” siger Christina Dahm.
Markant lavere dødelighed
Studiet viser, at der blandt de midaldrende svenske kvinder og mænd, som lever efter kostrådene, er en 23 pct. lavere dødelighed end hos dem, som ikke gør – også når der tages højde for uddannelse, indkomst og fysisk aktivitet.
"Det viser også, at der er en lavere dødelighed pga. kræft eller hjerte-kar-sygdomme blandt dem, som er bedst til at følge kostrådene,” siger hun.
Forskerne har set på data fra over 76.000 svenske mænd og kvinder gennem to store befolkningsundersøgelser, 'Swedish Mammography Cohort' og 'Cohort of Swedish Men'.
Deltagerne har siden 1997 indberettet kost- og livsstilsvaner, hvilket giver et unikt grundlag for at undersøge netop sammenhængen mellem kost og helbred.
En samlet pakke for folkesundheden og klimaet
Studiet er ikke kun relevant for menneskers sundhed, men også for planetens, mener Christina Dahm.
”Vores resultater er relevante for hele Norden og Baltikum, fordi de nordiske næringsstofanbefalinger ligger til grund for de nationale kostråd, og vi viser her, at efterlevelse af rådene som en samlet pakke er til gavn for folkesundheden,” siger hun og uddyber:
”Men de rækker også længere: Da rådene er udviklet med både fødevarernes sundhedseffekt og klimaaftryk in mente, viser vi, at en bæredygtig nordisk kost rent faktisk gavner både folkesundheden og klimaet – og dermed kan inspirere udviklingen af andre regionale bæredygtige kostmønstre verden over.”
Det estimeres, at omkring 30 pct. af de menneskeskabte drivhusgasudledninger skyldes vores madvaner og fødevareproduktion.
Studiet er det første, der undersøger den samlede sundhedsgevinst ved de nye anbefalinger.
Om kosten også har indflydelse på andre sundhedsparametre, såsom overvægt, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller kræft, vides endnu ikke. Det håber Christina Dahm og forskningsgruppen at kunne følge op på i et kommende studie.