Forældre misforstår centralt kostråd om mindre kød

Der er særligt ét svar, som springer i øjnene på lektor Alice Grønhøj i en ny undersøgelse, som hun er projektleder for.

Sammen med et hold forskere på Aarhus Universitet har hun undersøgt forældres valg af mad til deres børn, og hvilken rolle sundhed og bæredygtighed betyder i den proces. Det er relevant, fordi de madvaner, vi udvikler som børn, har betydning for de kostvalg, vi træffer senere i livet.

Forældrene er bl.a. blevet spurgt om, hvorvidt de forstår Fødevarestyrelsens kostråd som henholdsvis sunde for deres børn og klimavenlige.

Overordnet set opfattes rådene som både sunde og klimavenlige, men forældrenes tolkning af rådet 'Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk' overrasker Alice Grønhøj: Her er forældre nemlig tilbøjelige til at tro, at selvom det er klimavenligt at spise mindre kød, er det ikke nødvendigvis sundt for deres barn, selvom kostrådene tager højde for både sundhed og klimaet.

”Når det kommer til at skære ned på kødforbruget, forstår forældrene godt, at det er klimavenligt, men de tror ikke nødvendigvis det er sundt. Og den opfattelse kan være en barriere til at ændre familiens madvaner i retningen af mere planterige retter,” siger Alice Grønhøj i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Undersøgelsen viser samtidig, at mange er i tvivl om, hvilke madvarer der er klimavenlige, hvilket bakkes også op af en rapport fra tidligere på året.

Vanerne vinder

Det er ikke den eneste barriere mod en mere planterig kost i tråd med kostrådene: Også vanerne i køkkenet spænder ben; mange forældre svarer, at de ganske enkelt falder tilbage til de retter, de kender, og mangler viden om tilberedning af bælgfrugter.

Flere familier beskriver deres spisevaner som traditionelle, og særligt måltider, som involverer frikadeller, koteletter og hakkebøf, er fortsat populære. Flere svarede, at for dem er traditionelle retter bygget op om kød som hovedingrediens.

”Så der er både noget omkring viden, men også noget omkring madlavningsevner, som jeg tænker er helt oplagt at tage fat på, hvis man skal lave nogle indsatser,” siger Alice Grønhøj.

Der er dog også flere familier, som svarer, at de har fokus på at begrænse deres kødforbrug, og det foretrækker de så at gøre ved at reducere mængderne af det frem for helt at undlade det i retterne.

Kvinder er mere villige til forandring end mænd

I undersøgelsen har forskerne også spurgt forældrene, om de er villige til at spise mere klimavenligt, og hvad de tror, der skal til, for at det lykkes. Forældrene blev helt konkret spurgt ind til deres villighed til at øge familiens indtag af grøntsager og bælgfrugter og reducere forbruget af rødt kød og kød generelt.

Mødre og yngre forældre er mere villige til at ændre spisevaner end fædre og ældre forældre. Højere uddannelse har også en positiv effekt på villigheden.

Forældrene fremhæver, at nye opskrifter ofte kræver en længere forberedelsestid, hvilket ikke er foreneligt med en travl hverdag. Derudover er prisen på de mere miljøvenlige varer en betydelig barriere, hvilket får dem til at vælge billigere alternativer.

Tre ud af fire forældre vurderer således, at lavere priser vil kunne hjælpe dem med at tage sundere og mere klimavenlige valg, og hver fjerde peger på, at hjælp til planlægning, fx apps til måltidsplanlægning, og offentlige madordninger såsom skolemad vil kunne hjælpe dem.

En femtedel peger også på, at det vil hjælpe med en bedre mærkningsordning, der gør det nemmere for forbrugeren at vælge klimavenlige varer. Sådan et mærke er i øjeblikket under udvikling i Danmark.

Bedsteforældre kan spille en rolle

For at hjælpe forældrene, foreslår Alice Grønhøj, at de inviterer bedsteforældre med ind i køkkenet, fordi de kan huske en tid, hvor kød ikke spillede så central en rolle i måltidet.

”For 50-60 år siden spiste danskerne væsentligt mindre kød. Og man lavede ofte retter, hvor man brugte lokale grøntsager, der var i sæson. Så måske kunne man involvere bedsteforældrene i at lave nogle initiativer, hvor flere generationer laver mad sammen,” foreslår Alice Grønhøj. 

Samtidig kan dialog også hjælpe forældrene til at påvirke børnene i en mere klimavenlig retning.

”Jeg tror også, vi skal være bedre til at tale om, hvor maden kommer fra. Selvfølgelig på et niveau, hvor børnene kan være med,” siger hun og uddyber:

”Det betyder jo også, at man selv skal sætte sig ind, hvad klimavenlig mad er. Men man kan jo sagtens have en snak med sine børn om, hvad det egentlig er, vi sætter på bordet - hvor det kommer fra, og hvor mange grøntsager vi skal spise, og hvor meget kød vi skal spise?” siger hun.

Kræver flere undersøgelser

Undersøgelsen er gennemført som en kombination af en litteraturgennemgang, en række dybdegående interviews og en større spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til i alt 1.608 forældre til børn i forskellige aldersgrupper.

Alice Grønhøj understreger, at selvom denne undersøgelse har givet værdifuld indsigt i forældres perspektiver, skal børnene i højere grad involveres, hvis man vil have et bedre dækkende billede af, hvordan forældre har indflydelse på børnenes spisevaner i de danske familier.

Deltagerne var forældre til børn i alderen 2-16 år med en fordeling på omtrent 400 børn per aldersgruppe (2-5, 6-9, 10-13, 14-16 år) for at sikre repræsentation af forældre til børn i både daginstitutioner og grundskolen. Målet var også at få en geografisk og socioøkonomisk spredning blandt deltagerne. I alt 1608 kvalificerede respondenter gennemførte undersøgelsen.

Undersøgelsen er en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og er udført af Aarhus Universitets MAPP Center, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund.