Annonce
Annonce
Den grønne omstilling koster, og det er man nødt til at turde sige højt, mener Bernhard Url, direktør for Efsa. Foto: Emilie Gomez/EU 2018/EP
EU's fødevarechef: Politikerne tør ikke sige, at vi er nødt til at ændre kostvaner
Politikerne er nødt til at tage debatten om nødvendigheden af at ændre på kostvanerne, for det nytter ikke at ændre produktionen, hvis der ikke er nogen til at købe varerne, siger chefen for EU's fødevaresikkerhedsorgan, Efsa.
Vores madvaner og prisen for grøn omstilling er politisk betændte emner, men politikerne er nødt til at tage en åben debat om dem, hvis vi vil skabe et bæredygtigt fødevaresystem. Det mener Bernhard Url, direktør for EU's fødevaresikkerhedsorgan, Efsa.
"Noget, som ingen politiker vil fortælle, er at for at skabe bæredygtig omstilling af fødevaresystemet, er vi nødt til at spise anderledes," siger han i et interview med mediet Euractiv.
Og man undgår ikke, at debatten bliver ophedet, siger han, for mad er forbundet med både kultur og en følelse af selvbestemmelse. Det kan således give en trodsreaktion hos nogle, når politikere siger, hvad man bør spise, men man er nødt til at ændre på forbrugernes vaner, for det nytter ikke at omstille landbrugets produktion, hvis der ikke er nogen til at købe varerne.
EU-Kommissionen slettede netop en passage om behovet for ændrede vaner i sin endelige udgave af den køreplan, der viser, hvordan EU kan nå sit klimamål i 2040.
Derudover er politikerne også nødt til at italesætte, at hvis borgerne ønsker højere dyrevelfærd, bedre beskyttelse af miljøet og færre kemikalier, er nogen nødt til at betale for det. Det samme gælder for eventuelle tilskud til fødevarerne for at holde priserne nede; det er ikke gratis at skrue ned for priserne.
"Enten betaler forbrugeren, ellers betaler skatteyderen via tilskud. Der er ingen anden vej," siger Bernhard Url til Euractiv.
Efter flere uger med protester fra landmænd har EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, indkaldt landbrugets interessenter samt NGO'er til dialogmøder for at diskutere landbrugets fremtid, og Bernhard Url anser det som en mulig åbning til at tage hul på de svære emner.
Han har været chef for Efsa i 10 år, men ventes at træde tilbage til maj.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.