Den grønne omstilling begynder på tallerkenen

Af Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening

Kender du detmed at lave et nytårsforsæt med store forventninger til en revolutionerende forandring af dig selv? Og efter maksimalt to uger er du tilbage i de gamle vaner. Så ved du også, hvor svært det er at lave om på adfærd og måske endda skulle sige farvel til noget, som du i bund og grund er ret begejstret for.

Jeg tror, det er fuldstændig de samme nytårsforsætlige vilkår, den grønne omstilling er underlagt. For selvom der er bred opbakning i befolkningen til at være aktiv i forhold til klimaspørgsmålet, så går det lidt langsomt, selv det sted hvor det er både nærliggende og effektivt at yde en indsats: nemlig på vores middagstallerken.

På Økologi-kongressen i november oplevede jeg sammen med flere af jer forsker Marie Trydeman Knudsen. Hun talte blandt andet om vigtigheden af, at forbrugerne bliver en del af den grønne omstilling, fordi ændrede madvaner og mindre madspild er to af de mest effektive virkemidler til reduktion af fødevaresektorens globale klimaaftryk. Fødevareforbruget tegner sig alene for 20-25 pct. af en gennemsnitlig danskers klimaaftryk.

Gennem de seneste år er der kommet ekstra opmærksomhed på madspild, klimavenlige måltider, mere grønt, mindre kød og at spise i sæson. Opskrifter, nyheder og livsstilsguides har gjort deres til, at danskerne har fået en hjælpende hånd til at blive mere grønne i køkkenerne og på tallerkenerne.

Når Madkulturens undersøgelse om danskernes madvaner anno 2019 viser, at 79 pct. af vores aftensmåltider indeholder kød, og at vi foretrækker kødsovs, frikadeller og bøf, er det for mig at se et godt eksempel på sammenstødet mellem intention og handling. Fuldstændig ligesom når vi kuldsejler i nytårsforsættet. Men det er også et bevis på, at forandring tager tid.

I denne henseende lyser min glorie ikke kraftigere end andres. Jeg husker selv, hvor uoverskueligt det var at have en datter, der kom hjem som veganer efter et udvekslingsophold i Kina. Hvordan skulle vi undvære bøffen og få så meget grønt ind i hverdagens madlavning?

Det tog tid, og det tager tid at få flere grøntsager på menuen. Men tiden er godt brugt. For vi har skabt et fællesskab om måltiderne i familien og er blevet bedre til at eksperimentere med smag, råvarer og konsistens. Faktisk er madlavningen og oplevelserne omkring spisebordet blevet mere spændende.

Det er den samme oplevelse, jeg hører, at medarbejderne i de professionelle køkkener har, når de omlægger til økologi. Mere grønt og mindre kød kræver, at man udvikler fagligheden, genfinder sin nysgerrighed og sit håndværk. Medarbejderne i de professionelle køkkener er grønne frontløbere og inspirationskilder for de forbrugere, der skal drive efterspørgslen i en klimavenlig retning med mere grønt og mindre kød.

Den efterspørgsel betyder nye tider for både landmænd og virksomheder. Tider, som jeg har et klart indtryk af, at hovedparten af medlemmerne i Økologisk Landsforening hilser velkommen. For vi er klar over, at landbrugs- og fødevaresektoren har en massiv udfordring og har overhalet energisektoren som den mest klimabelastende. Vi ved godt, at vi selv er en del af løsningen, fordi økologien har så meget at byde ind med på bæredygtighedens dagsorden.

Det eneste, vi mangler, er at få alle intentionerne ført til endnu flere handlinger.

Vi arbejder stærkt og godt med mange forskellige initiativer og indsatser, der har et mål om at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion og sikre bæredygtige måltider. Ingen kender alle svar endnu. Så det er også en spændende tid, hvor vi afprøver nye metoder og værktøjer. Jeg fornemmer en nyopstået pionerånd blandt økologiske landmænd, som kaster sig modigt ud i at give mere plads til træer og natur, arbejder med recirkulering, eller som allerede er klimapositive på deres bedrift.

Et livssprog siger, at når man lukker en dør, så åbner der sig en ny. En bisætning til det er, at man samtidig skal være opmærksom på ikke at fokusere på den lukkede dør, men derimod mere på hvor den åbne fører hen. Det gør størstedelen af de økologiske landmænd og de virksomheder, som arbejder med økologi i hverdagen. Nu skal vi have forbrugerne med gennem den åbne dør, for vi har brug for dem.

Danskerne kommer ikke til at droppe kødet fra det ene år til det andet, men jeg tror, der er en vilje til at skære kraftigt ned og til gengæld vælge godt økologisk kød. Opgaven er at formidle fornuften i at spise lidt, men godt, og tænke på, at en halvering af kødforbruget levner økonomisk plads til at betale mere for det økologiske kød og understøtte en produktion, som sætter dyrevelfærd højt og arbejder med en reduktion af klimaaftrykket. Med ændrede madvaner og mindre madspild kommer vi langt sammen.

Med fare for at lyde selvforherligende vover jeg alligevel den påstand, at Økologisk Landsforening er den ideelle platform til at komme op i fart. Vores unikke sammensætning af medlemmer – landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere – forbinder alle de led, som er nødvendige for at komme i gang med forandringen, ændre adfærd og åbne en dør til noget helt nyt, som vi alle måske kan blive ret begejstrede for.