Faren takkede først nej, men de to søstre bag Pure Dansk fik ham overbevist om, at bælgfrugter er fremtiden

”Jeg gad godt, at der var sølv på begge sider,” siger Malene Søgaard og flytter på serpentinerne, der er pustet ud ved siden af de lune kransekager og champagnen, der dugger på glassene.

Hendes ni år yngre søster Astrid Søgaard har netop pyntet de nybagte, sukkerduftende kager med kridhvid glasur i sirlige zigzag-striber. Nu svinger hun en kniv rundt i de to champagneglas, så boblerne sprudler igen.

Malene Søgaard holder koncentreret sin iPhone hen over den lille nytårsscene og tager endnu et foto. Lyset driller på den grå, overskyede eftermiddag i november. Astrid Søgaard ser hende over skulderen.

”Der kunne godt være noget dér,” udbryder hun begejstret, da hun ser det seneste skud.

Astrid Søgaard er enig:

”Man kunne blive ved – men vi er gode til at fortælle hinanden, når vi er i mål.”

Astrid og Malene Søgaard har taget endnu et lille skridt i den store rejse, de for alvor begyndte på for to år siden. Nemlig at få danskerne til at spise flere bælgfrugter. Produceret økologisk i Danmark vel at mærke.

Coronakrisen kickstartede Pure Dansk

Søstrene er ottende generation på gården Dråby Søgaard i nærheden af Ebeltoft i Østjylland. Mens den ene fod står i landbruget, er den anden plantet i business-verdenen og storbyen.

Malene Søgaard er cand.merc. i international business og arbejder fuld tid med organisationsudvikling på Aarhus Universitet. Astrid Søgaard er uddannet inden for branding og marketing management og arbejder på et reklamebureau i København.

Pure Dansk ApS blev registreret hos myndighederne 11. marts 2020 – præcis på dagen, da hele Danmark blev lukket ned på grund af corona.

Siden er det lykkedes at overbevise deres far og to andre landmænd om at levere råvarer til dem, udvikle emballager til deres linser, ærter og hestebønner, kickstarte et opskriftsunivers, opbygge et lager på fødegården – hvor de skiftes til at pakke varer – og at sætte sig ind i hele logistikken. Vel at mærke ved siden af deres faste jobs.

”Jeg ved ikke, om man må sige det, men faktisk har coronakrisen været god for os,” siger Malene Søgaard.

”Den første lock-down gav os ro til den første sprint, fordi kalenderen pludselig var ryddet i navnlig weekenderne. Jeg vil slet ikke gætte på, hvor mange timer vi har brugt sammen. Det er vanvittigt at tænke på,” lyder det fra Astrid Søgaard.

Og deres indsats er blevet bemærket; de to søstre er nemlig blandt de nominerede til prisen som Årets Grønne Iværksætter, der uddeles d. 24. november af Dansk Vegetarisk Forening. Som årsag til nomineringen peger vegetarforeningen bl.a. på, at Pure Dansk arbejder for at gøre danske bælgfrugter mere populære, og at al produktion - selv tryk af emballagen - foregår i Danmark.

Pippi-strategien

Fra første færd er de gået analytisk til værks og har brugt deres business-baggrund til at lave ”mapping”.

”Vi er sådan nogle Pippi Langstrømpe-typer: 'Det har jeg aldrig prøvet, men det er jeg sikkert god til'. Vi brugte den klassiske iværksættertankegang: Hvem kan hjælpe os på vej? Vi har ikke en kæmpe opsparing, så vi lænede os for eksempel op ad min kæreste, som er brandudvikler og medejer af Vulkan Bureau. Uden ham ved jeg ikke, hvad vi skulle have gjort. Det er også Astrids veninde, der har tegnet illustrationerne på vores emballage,” siger Malene Søgaard.

De talte også med fagfolk i Økologisk Landsforening, hos Seges og på KU med viden om alt fra insektangreb i ærtemarker til smagsnuancerne i forskellige linsesorter.

”For eksempel økologikonsulent Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening (nu ansat i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, red.). Hvis han ikke var her. Årh, vi har haft mange snakke. Meget om afgrøder, og hvad der er af viden i forvejen,” siger Malene Søgaard.

Klimaomstilling som brændstof

Søstrenes analyse viste, at deres største barriere var danskernes beskedne kendskab til at benytte bælgfrugter i hverdagskosten. Selv om de nye kost- og klimaråd i den grad er vand på deres mølle med anbefalingen om at spise 100 gram tilberedte bælgfrugter hver dag, så spiser danskerne stadig under 5 gram dagligt.

”Mange kender dem kun fra falafler med kikærter og dahl med linser. Så vi kigger på, hvad der er af opskrifter. Hvad er der tradition for at spise? Kan vi mikse vores bælgfrugter ind i det," spørger Malene Søgaard.

Hendes søster supplerer hende. Faktisk skiftes de konstant til at tage ordet – ligesom de samarbejder tæt om at style og fintune nytårslandskabet foran dem.

”Det skal smage godt. Her har vi lavet marcipanen ved at tilsætte 100 gram af vores Ingrid Ærter til de i alt 400 gram mandler. Vi er begge nogle madører, og vi har sat et naturligt spørgsmål ved, hvad vi kan gøre via kosten i forhold til klimaet," forklarer Astrid Søgaard og fortsætter:

”Vi er drevet af klimaomstillingen, og her spiller maden en kæmpe rolle. For at få en bedre balance, skal danskerne spise langt mindre kød, og bælgfrugter er en god kilde til protein. Det er den balance, vi gerne vil rykke på med vores opskriftsunivers.”

Malene Søgaard forklarer, at de har en fast dag om måneden, hvor de tilbereder og fotograferer 6-7 retter. Derudover leverer en freelancer yderligere fem retter til deres opskriftsunivers på www.puredansk.dk.

”Vi prøver at udkomme med en til to retter om ugen. Vi lægger mange kræfter i at optimere og være til stede på de sociale medier. Vores drøm er, at vores opskriftsunivers bliver anvendt af alle danskere, og kan inspirere selv eksisterede opskriftudviklere,” siger Astrid Søgaard.

Mange har spurgt, hvorfor deres opskrifter er frit tilgængelige og gratis på deres hjemmeside.

”Vi er først og fremmest med til at drive et marked. Vi taber folk, hvis de skal logge ind og betale for at få ny inspiration. Vi er i gang med at flytte en dagsorden – og der skal meget kommunikation til,” forklarer Malene Søgaard.

Derfor deler Pure Dansk også gerne viden om, at bælgfrugter engang var helt almindelige i dansk landbrug og kost – især før kartoflens sejrstogt.

”Vores farmor på 94 år har fortalt os, at hun ofte spiste bælgfrugter. Indtil for ganske nylig har det været helt almindelig husmandskost. Der vil vi for eksempel gerne vende en ret som gule ærter og gøre den trendy," forklarer Astrid Søgaard.

Bro mellem land og by

Søstrene er overbevist om, at deres baggrund har været en kæmpe fordel under processen med at bygge deres brand op.

”Hvis vi stadig boede og arbejdede ude på gården, tror jeg ikke, at ideen var kommet til os,” begynder Malene Søgaard, og søsteren fortsætter:

”Mange ting starter hurtigere i byerne. Her er flere veganere og plantebaserede restauranter. Vi bliver mødt mere af de strømninger. Vi vil ikke lave skel mellem land og by. Tværtimod. Vi vil bygge bro. For eksempel ved mange forbrugere ikke, hvordan man kommer fra frø til færdigt produkt.”

Den fortælling er helt central i Pure Dansk. Alt i hele værdikæden er dansk – og det er en helt central værdi. For eksempel er der valgt dansk sukker til kransekagen, selv om man ikke kan se det på billederne.

Det er også et af de punkter, der klart adskiller deres produkter fra det væld af linser, tørrede bønner og ærter, der er produceret uden for Danmark og ofte er meget billigere end Pure Dansk-varerne.

Alle råvarer er dyrket, renset, sorteret og pakket i Danmark. Selv emballagen er dansk og har Svanemærket. Det skal sikre transparens og troværdighed, som er to nøgleparametre for søstrene, som tilbyder kunderne fuld sporbarhed helt ud til den enkelte landmand.

”Du betaler for en vare med højere kvalitet. Vi har fra starten leveret til toprestauranter som Moment, Domestic, Hærværk og Noma. Topkokkene siger, at man tydeligt kan smage, at vores produkter er meget friske og har en god smag. Man kan ikke sammenligne vores linser og ærter med dem, der stammer fra eksempelvis Frankrig,” lyder det fra de to.

Far sagde nej

Et vigtigt skridt for Pure Dansk var at overbevise deres far, der er landmand på fødegården, om at satse på bælgfrugter til fødevarer på en del af jorden. Selv om han er glad for sine døtre, skulle han lige tygge på det.

”Vores far sagde nej, da vi spurgte ham sidst i 2018, om han ville dyrke bælgfrugter til os. Han troede ikke på, at der var et marked. Ligesom vores mor var han bekymret for, om vi kunne afsætte det,” fortæller Malene Søgaard.

De rokkede ham dog, da de kom med deres analyser. De havde ham også med til et møde i Seges, hvor en konsulent sagde, at bælgfrugter var fremtiden.

Det lå langtfra i kortene, at de to søstre på den måde vendte tilbage til landbruget.

”Vi er jo fra en søskendeflok på fire. I familien er vi to dem, de andre har troet mindst på i landbruget. Vi har altid prøvet noget andet end landbruget af sammen. For eksempel lavet frivilligt NGO-arbejde, og vi har haft de samme overvejelser om uddannelse inden for salg og marketing - og vi har ofte talt om at starte noget op sammen.”

Samvirkende søstre

I fremtiden håber søstrene på at få Pure Dansk stærkt positioneret i markedet. De mangler bestemt ikke visioner for, hvor de er om ti år.

”Vores drøm er, at danskerne i bred forstand kender Pure Dansk, og at de har skabt en masse nye produkter. Vi kigger allerede ind i mel. Og hvad med en knækbrødsblanding?” spørger Astrid Søgaard.

”Måske har vi også et fysisk sted, hvor man kan komme og spise,” siger Malene Søgaard.

”… hvor alt fra jord til bord er danske råvarer, og hvor man kan få et bælgfrugtkursus,” drømmer storesøsteren videre.

Der er noget at have drømmene i. Det er kommet bag på de to, hvor stærkt det er gået med deres iværksætteri. At så mange gerne vil snakke med dem – og inviterer dem ud til foredrag, messer og markeder.

”Alle er søde, rare og imødekommende i branchen: Hvor er folk bare søde og hjælpsomme. Måske fordi vi er rundet af businessverdenen, ved vi, at det ikke er selvfølgeligt. Der er mange ting, vi er taknemmelige for,” understreger Astrid Søgaard.

Hun ved også, hvad det vigtigste smøremiddel er på den fremtidsrejse, Pure Dansk er på.

”Vi er gode sammen. Der er handling bag vores ord. Vi er nogle, der handler og får tingene til at ske. Det kan godt ske, at det ikke bliver perfekt. Og ja, vi har været presset. Vi har begge haft lyst til at kyle det hele langt væk. Men indtil videre har vi været heldige at være pressede på skift – og at vi kunne samle hinanden op.”