Ekspert i dyrevelfærd frygter, at den danske øko-kylling er ved at uddø

Ifølge Pernille Fraas Johnsen, agronom med speciale i dyrevelfærd hos World Animal Protection, er valget af den konventionelle kylling et fravalg af dyrevelfærden. Hun mener, at den økologiske kylling på alle parametre har bedre dyrevelfærd end turbokyllingen.

Vi har stillet hende en række spørgsmål om forskellene på produktionerne af slagtekyllinger.

Er øko-kyllingen ved at uddø?

Jeg kan godt frygte, at vi nærmer os smertegrænsen. Hvis du ikke kan få øko-kylling ude i detailhandlen længere, er det en ond spiral, hvor du kun kan købe den i nogle få gårdbutikker. Store producenter som Rokkedahl gør, hvad de kan, og der er ambitioner fra politisk side om at støtte økologien. Men lige præcis ved kyllinger, der er meget dyre at producere økologisk, er balancen meget sårbar.

Hvad skyldes styrtdykket i salget?

En periode med stigende fødevare- og energipriser. Ganske vist siger forbrugerne i undersøgelser, at de vil prioritere dyrevelfærd, men de handler ofte ikke efter det. Men okay: Når en øko-kylling er tre gange dyrere, skal man altså være overbevist.

Hvad betyder de lave øko-salgstal for kyllingernes velfærd?

Vælger du konventionel kylling, er det på bekostning af dyrevelfærden. Der er en masse problemer ved de hurtigtvoksende konventionelle af racen Ross 308 – også kaldt turbokyllinger. Når de allerede efter knap en måned nærmer sig slagtetid, kan de ikke gå naturligt, og deres stofskifte har svært ved at følge med, og de kan have besvær med at trække vejret. Jeg har set mange konventionelle kyllingeproduktioner, og kort før slagtning er det et hvidt tæppe af kyllinger, der for det meste sidder stille, bortset fra når de skal spise eller drikke. Der er en meget høj belægningsgrad i staldene på op til 42 kilo per m² eller 19-20 kyllinger på hver m².

Hvordan trives de økologiske slagtekyllinger?

Økologien er meget bedre på alle parametre. Det er mindre flokke, belægningen er kun på op til 21 kilo per m2 i faste huse, den enkelte kylling kan bevæge sig, den er oftere aktiv og bruger faciliteter som de siddepinde og plateauer, der skal være i øko-stalde. Økologien adskiller sig også på, at dyrene kan komme ud. Det allervigtigste er, at økoloigiske kyllinger maksimalt må have en daglig tilvækst på 38 gram, mens den er over 60 gram for de konventionelle.

Hvordan øger man øko-salget igen?

Produktionen skal støttes politisk. Det kan være med fritagelse eller lavere moms på økologiske varer, som Økologisk Landsforening har foreslået. Det ville få prisen ned, så flere køber det. Det er også vigtigt med info om, at du får hele pakken, når du vælger økologi. Du kommer rundt om dyrevelfærd, klima, miljø, rent drikkevand og biodiversitet i agerlandet. Det er derfor, at økologien er dyrere.

Men har øko-kyllinger ikke et tungere klimaaftryk?

Det er jo et dilemma. I en meget intensiv produktion kan man reducere klimabelastningen – men på bekostning af velfærden. Løsningen er at reducere den animalske produktion og sørge for, at dyrevelfærden er i orden. Vi skal omlægge vores tallerkener til mere grønt – og spise mindre kød. Og når du spiser kød, bør det være fra produktioner med store hensyn til dyrevelfærden. Det opnår man bedst med økologien.

Hvordan arbejder I i World Animal Protection?

Vi anbefaler en mere plantebaseret kost. Men det er et sprængfarligt emne, og nogle bliver provokeret. Der er meget kultur og vane i det. Kød er forbundet med velsmag, men der er også velsmag i det grønne køkken. For eksempel i en gryderet, hvor du spæder en lille del kyllingekød op med bønner, kikærter og masser af grøntsager. Men mange problematiserer det grønne køkken, og det er ingen let omlægning, vi står foran. Vi prøver at skubbe på den i alt vores arbejde, fordi der er så mange problemer i den intensive produktion – og langtfra kun, når det drejer sig om dyrevelfærden. Vi skal helt klart op på systemniveau for at få indført forandringer. Men vi er alle nødt til at se indad.