Annonce

Annonce

En slagtekylling ligger på en bunke halm

Det vigende marked for økologiske kyllinger har haft konsekvenser for producenten Rokkedahl, der har lagt en del af sin økologiske produktion om til konventionel drift. Alligevel fastholder Rokkedahl sin vision om på længere sigt at øge velfærden for kyllingerne. Foto: Peter Nordholm Andersen

Salget af økologiske kyllinger er nærmest i frit fald

Det nedadgående øko-salg af kyllinger sker i et marked, som ellers er i vækst. Danpo forsøgte sig med langsommere voksende racer og mistede millioner på det, fordi forbrugerne i høj grad vælger den billige turbokylling.

En hvid kylling slapper af på toppen af en stak halm. Den røde hanekam vipper langsomt fra side til side, mens kyllingen roligt spejder rundt fra sin udkigspost. Halsen svinger hovedet med de undersøgende øjne rundt med de kyllinge-karakteristiske, lidt nervøse bevægelser.

På gulvfladen med et tykt lag strøelse omkring kyllingens højborg enten ligger eller går nogle hundrede artsfæller. De lurer på, om de vil pile ud og fange sig en regnorm. Men lige i dag fejer kraftige vindstød hen over deres store udeareal med lave træer.

”Derfor er kyllingerne lige nu ikke så vilde med løbe ud,” forklarer Ulla Rokkedahl, der i den grad kender til kyllingernes adfærd.

Hun er medindehaver og kommerciel direktør i den nordjyske fjerkræproducent, der bærer hendes efternavn. Sammen med sin bror Mark Rokkedahl er hun tredje generation i familievirksomheden, der både har økologiske og konventionelle kyllinger.

Vores økologiske kyllinger bevæger sig meget mere end de konventionelle. De skraber og fejer med benene, slår med vingerne og er nysgerrige. Jeg synes, det er sjovt at se, når de kommer løbende med en orm eller noget rodemateriale i næbbet.

— Ulla Rokkedahl, medindehaver af Rokkedahl

Ved siden af hende står Jakob Rokkedahl Poulsen, der ud over at være medindehaver og produktionschef for levende dyr også er Ulla Rokkedahls ægtefælle. Ligesom Mark Rokkedahls ægtefælle Susanne Rokkedahl også er en del af virksomheden.

Besøgsstald med øko-indsigt

Sammen betragter parret levende eksempler på det, de kalder ”et kyllingeliv helt på toppen”. Fra foyeren i Rokkedahls besøgsstald er de gået ned ad en trappe, hvor man kan kigge ind over gulvet i stalden og er i øjenhøjde med et godt liv for en landbrugskylling.

Inde i stalden går en flok økologiske kyllinger med langt mere plads, længere levetid, øko-foder og adgang til et udeliv. Langt bedre livsvilkår end i de konventionelle stalde med den hurtigvoksende race Ross 308.

Da vi besøger stedet, er kyllingerne cirka 30 dage gamle, og flokken, der maksimalt må tælle 4.800 dyr, æder foder, vimser rundt, pipper løs, piller deres fjer, er på benene eller tager sig en slapper.

”I den økologiske produktion kan kyllingen bevæge sig og har et langt mere frit liv end i vores konventionelle produktionshaller. De kan selv vælge, om de vil være ude eller inde,” forklarer Jakob Rokkedahl Poulsen.

Ulla Rokkedahl supplerer ham:

”Vores økologiske kyllinger bevæger sig meget mere end de konventionelle. De skraber og fejer med benene, slår med vingerne og er nysgerrige. Jeg synes, det er sjovt at se, når de kommer løbende med en orm eller noget rodemateriale i næbbet.”

Med fødderne i økologien

I foyeren ved besøgsstalden viser info-skilte og klistermærker på gulvet forskellene på de fire produktionsgrene, som Rokkedahl praktiserer.

Ulla Rokkedahl tager et par skridt og stiller sig på et stort, stiplet felt på gulvet. Feltet viser det udeareal, hver øko-slagtekylling har.

”Vi vil gerne herhen med hele vores produktion,” slår hun fast og fortsætter:

"Men det skal selvfølgelig være, i takt med at forbrugerne kan og vil aftage det. Det er ikke bæredygtigt for os at producere noget, der ikke kan blive solgt."

En økologisk kylling (yderst t.v.) har mere plads indenfor end en frilandskylling (nr. 2 t.v.) og ca. dobbelt så meget plads indenfor som en konventionel
En økologisk kylling (yderst t.v.) har mere plads indenfor end en frilandskylling (nr. 2 t.v.) og ca. dobbelt så meget plads indenfor som en konventionel "langsomtvoksende" kylling og en turbokylling (hhv. nr. 3 og 4 fra venstre). Derudover har den tre gange mere plads på udearealet (markeret med stiplede linjer) i forhold til en fritgående kylling. De konventionelle kyllinger må ikke komme ud. Foto: Peter Nordholm Andersen

Besøgsstaldens showroom og visualiseringen er en del af deres kommunikation til branchens folk. Her får indkøbere fra supermarkedskæder, fagfolk fra grossister og madprofessionelle fra foodservicebranchen viden om forskelle på produktionsformerne.

Den direkte dialog med forbrugerne og markedsføringen over for danskerne tager samarbejdspartneren Danpo sig af.

Tilbage til turbokyllinger

Michael Ravn er kommunikationschef hos Danpo, Danmarks største fjerkræproducent. Selskabet Rokkedahl Food har tidligere været medejet af Danpo. De samarbejder stadig om at sælge Rokkedahls økologiske og fritgående kyllinger under brandnavne som De Danske Familiegårde og Rokkedahl.

Inden besøget i besøgsstalden forklarer Michael Ravn over telefonen, at Danpo har ”gjort sig dyrtkøbte erfaringer” i et storstilet forsøg på at skubbe til dyrevelfærden i den konventionelle gren af branchen.

Fra 2020 besluttede Danpo at udfase turbokyllingerne af den hurtigtvoksende race Ross 308 og erstatte dem med en mere langsomtvoksende race med længere levetid. Altså et skridt op for den enkelte kyllings velfærd. Og en lidt højere pris nede i køledisken.

”Det tabte vi et trecifret millionbeløb på”, slår Michael Ravn fast og konstaterer, at efterspørgslen på de noget dyrere og langsomtvoksende kyllinger ikke var der hos danskerne på dét tidspunkt.

Danpos satsning blev ramt af hårde tider med inflation, stigende renter og krig. Derfor sprang Danpo i efteråret 2023 tilbage til at producere turbokyllingen igen.

Ansvar på mange skuldre

På grund af omstændighederne vil Michael Ravn ikke kun parkere ansvaret direkte hos forbrugerne.

”Vi prøvede og prøver fortsat, men vi er nødt til at have forbrugerne med, hvis det skal kunne lade sig gøre. De har et ansvar – men på den anden side føler nogle sig nok fritaget, når de har svært ved at betale for varmeregningen,” siger Michael Ravn, men peger på, at der hos flere detailkæder er både beslutninger og klare tegn på, at de vil udfase turbokyllingerne.

”Det er et ansvar, der skal bæres på mange skuldre. Alt fra indkøberne ude i kæderne til slutbrugerne. Der må vi løfte i flok.”

Det er ikke kun salget af langsomtvoksende racer, der har svigtet. Ulla Rokkedahls fysiske skridt hen mod det stiplede øko-udeareal er desværre imod strømmene i markedet.

Inden for de sidste to-tre år har salget og dermed produktionen af økologiske kyllinger været i nærmest frit fald. For Rokkedahl er det danske økologisalg halveret.

Det nedadgående øko-salg kommer, på trods af at det generelle marked for kyllinger faktisk er i vækst. Blandt andet fordi beregninger viser, at kyllingekød er omtrent syv gange mere klimavenligt end oksekød.

”Nedgangen havde faktisk været værre, hvis vi ikke havde fået nogle nye tyske kunder ind,” tilføjer Jakob Rokkedahl Poulsen og forklarer, at omtrent halvdelen af Rokkedahls økologiske kyllinger eksporteres til Tyskland.

Konsekvenser ude i marken

Nedgangen for øko-salget har ikke medført fyringer. Rokkedahl har omstillet selve produktionen, så den følger efterspørgslen.

Selv om der naturligvis skal en vis volumen og flow til for at holde en produktionsgren i live, afviser parret, at dets produktion af økologiske kyllinger er truet af udryddelse.

”Men det har haft store konsekvenser ude i vores marker,” siger Jakob Rokkedahl Poulsen og forklarer, at det vigende salg af økologiske kyllinger ude i butikkerne 1:1 kan afspejles i den jord, der er knyttet til fjerkræproduktionen tæt på Nibe i Nordjylland.

Rokkedahl arbejder med hele værdikæden, og kornet fra deres i alt 2.300 ha marker bliver anvendt til kyllingernes foderblanding. På grund af det vigende salg er dele af den jord, der frem til 2022 var drevet økologisk, lagt tilbage til konventionel drift. Tilbagelægningen svarer til den nedgang på cirka 50 pct., der har været i det danske salg af økologiske kyllinger for Rokkedahl. I dag driver Rokkedahl fortsat 700 ha økologisk.

Gratis intentioner

Michael Ravn peger på, at de økologiske kyllinger stadig er et svært marked:

"Intentionerne fra forbrugernes side om at købe de økologiske kyllinger er gode, men gode intentioner er også gratis."

Ulla Rokkedahl og Jakob Rokkedahl Poulsen er gift og driver sammen med hendes bror Mark Rokkedahl og hans ægtefælle Susanne Rokkedahl den nordjyske fjerkræproducent Rokkedahl
Ulla Rokkedahl og Jakob Rokkedahl Poulsen er gift og driver sammen med hendes bror Mark Rokkedahl og hans ægtefælle Susanne Rokkedahl den nordjyske fjerkræproducent Rokkedahl. Foto: Peter Nordholm Andersen

Han henviser til, at forbrugerne i den ene spørgeundersøgelse efter den anden siger, at de ofte går efter høj dyrevelfærd i supermarkedet. De handler bare ikke altid efter deres egne holdninger, når de køber ind.

Men han ser ”heldigvis en trend mod at tilvælge højere dyrevelfærd”. Der tegner sig et billede af en højere efterspørgsel på kyllinger med 1, 2 og 3 af statens dyrevelfærdsmærker.

”Vi ser lidt morgengry – og har lige nu og her faktisk svært ved at følge med den spirende efterspørgsel på velfærdskyllinger.”

Efterspørgslen kommer ikke mindst fra store offentlige køkkener. Blandt andet fordi politikerne i et nyt forlig for dyrevelfærd i landbruget har besluttet, at turbokyllinger helt skal udfases i de offentlige køkkener.

Mange barrierer for økologien

Ulla Rokkedahl forklarer også, at de er i tæt dialog med detailhandlen om at gøre det nemmere og mere prisvenligt at tage det økologiske valg ude i butikkerne.

Hun forklarer, at de altid har haft godt fat i de overbeviste øko-forbrugere, der gerne køber en hel fersk kylling. Det er nærmere på markedet for udskæringer, der er udfordringer set fra producentens synspunkt.

”Vi vil gerne have detailhandlen til at bruge hele dyrets anatomi som økologiske produkter," siger Ulla Rokkedahl og forklarer, at når eksempelvis bryst og lår er skåret fra, får de pt. kun konventionel pris for resten af dyret.

En anden udfordring ifølge Ulla Rokkedahl er, at detailhandlen kører med fast stykpris på den enkelte kylling. Særligt i den økologiske produktion er der dog stor forskel på vægten.

”I den økologiske produktion lever kyllingerne længere, og racen, vi bruger, er ikke udviklet til at spise foder hele tiden, men til at leve det frie liv. Det mere naturlige liv gør, at de vokser mere forskelligt. Derfor kan alle kyllinger ikke passe ned i for eksempel en 1.200 grams pose,” siger hun

Ulla Rokkedahl ønsker sig derimod vægtvariable priser, fordi det efter hendes vurdering kunne øge salget af kyllinger med høj dyrevelfærd. Det princip bruger de allerede til kyllinger, de leverer til det tyske marked.

Minimal transport

I optakten til vores besøg og under det halvanden time lange interview har Ulla Rokkedahl adskillige gange nævnt, at hun gerne vil runde dagen af med at vise Rokkedahls eget slagteri.

Slagteriet befinder sig lige bag besøgsstaldens udearealer, hvor Rokkedahls økologiske og fritgående kyllinger produceres. Transporttiden er altså minimal.

De økologiske kyllinger har i modsætning til de konventionelle kyllinger adgang til et udeareal, men færre og færre kyllinger får lov at komme ud, fordi den økologiske produktion falder grundet manglende efterspørgsel
De økologiske kyllinger har i modsætning til de konventionelle kyllinger adgang til et udeareal, men færre og færre kyllinger får lov at komme ud, fordi den økologiske produktion falder grundet manglende efterspørgsel. Foto: Peter Nordholm Andersen

Ulla Rokkedahl går gennem en lang gang. Bag en stribe store glasvinduer kan man kigge flere meter ned i slagteriet. Her bruges som det første og pt. eneste sted i Danmark en særlig nænsom CO2-bedøvelse af kyllingerne før slagtningen, der ifølge Rokkedahl "skåner dyrene imod stress og smerte".

Det er en aflivningsform, som Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver hos World Animal Protection, roser. Hun forklarer, at fjerkræ normalt bliver hængt levende op med hovedet nedad i slagterierne. Derefter bliver dyrene sænket ned i vand med strøm i, og det er ifølge hende en stor belastning for dyrene at blive bedøvet på den traditionelle måde. Derimod er gasbedøvelsen lige før slagtningen "rigtig god for dyrevelfærden".

Ånden hos Rokkedahl er, at man ikke blot vil give dyrene et godt liv i stalden og på udearealerne.

”Når de skal gennem det sidste led i produktionen og skal slagtes, skal det også ske på en rigtig god måde. Vi har valgt en dyrere løsning, fordi vi gerne vil sikre dyrevelfærd i hele kyllingens liv.”

Ulla Rokkedahl lyser op i et stort smil.

”Jeg er rigtig stolt af vores slagteri – og vores værdikæde hele vejen fra jord til bord."

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue