Politik

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer har traditionen tro afholdt årsmøde. Mødet er det første, efter landbrugsaftalen på Christiansborg faldt på plads.

De økologiske landmænd risikerer at blive behandlet uretfærdigt på en række punkter med den nye CAP-plan for 2023-2027. Det mener Økologisk Landsforening, der har indsendt sit høringssvar til Landbrugsstyrelsen.

POLITISK KLUMME: Der er blevet fremsat kritik af landbrugsaftalen, men jeg tillader mig alligevel at betegne aftalen som historisk: Den sætter en ny retning i landbruget, hvor der ikke kun skal leveres på klima, men på bæredygtighed generelt.

Ifølge landbrugsaftalen vil en fordobling af økologien føre til en reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser. Det skyldes økologiens lavere husdyrtryk. Landbrug & Fødevarer er skeptisk.

Det går alt for langsomt for kommunerne med at få risikovurderet de boringsnære beskyttelsesområder, der er i risiko for at blive forurenet med pesticider, mener Lea Wermelin (S).

Næste år er sidste gang, at landmændene skal holde styr på betalingsrettigheder, når de søger om landbrugsstøtte. Afskaffelsen af betalingsrettigheder medfører samtidig en omfordeling af støttekronerne, som især rammer mælkeproducenter.

Landbrugsaftalen indeholder flere ubesvarede spørgsmål for landmændene, og det risikerer at udskyde omstillingen og dermed gøre den dyrere end nødvendigt, mener økonomer.

Enhedslisten er blandt kritikerne af den netop indgåede landbrugsaftale - selvom partiet forblev i forhandlingerne og er med i forliget.

Den netop indgåede landbrugsaftale cementerer, at økologi og en produktion med fokus på planter til konsum er en vigtig del af fremtidens løsninger i landbruget, mener Økologisk Landsforening.

Dansk landbrug skal skære mindst 55 pct. af sin udledning af drivhusgasser i 2030. Samtidig fik de borgerlige partier regeringen til at ændre holdning på et væsentligt punkt.