Økologerne og helhedsperspektivet skal på dagsordenen i det nye veterinærforlig

Veterinærforliget udgør et vigtigt grundlag for al produktion af animalske produkter i Danmark, og i Økologisk Landsforening sætter vi alle sejl ind for at sikre bedre og bredere muligheder for udvikling af den økologiske produktion hos både store som små og alsidige landbrugere.

Selvom klima endelig er kommet højt på den politiske dagsorden, skal forbrugerne fortsat kunne være trygge ved at vælge økologisk kød og mælk i køledisken, velvidende at det kommer fra dyr, der har et godt liv, hvor de får opfyldt deres naturlige behov og adfærd med høje standarder for deres sundhed.

I landbrugsaftalen ’Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug’ fra oktober sidste år gav regeringen og alle folketingets partier på nær Alternativet og Frie Grønne håndslag på en fordobling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030. Det arbejde kan få et ordentligt skub, hvis regler og lovgivning løbende gennemgås, så rammevilkårene for økologien forbedres. Der er forhold for økologiske producenter, som adskiller sig fra deres konventionelle kollegaer, når det kommer til dyrenes sundhed og brug af medicin.

Vi ser derfor gerne, at der i det kommende Veterinærforlig IV kommer et selvstændig afsnit om økologi, hvori forbedrede rammevilkår for de økologiske producenter indskrives som fokusområde.

Med forliget i hånden og i tæt samarbejde med Landbrugsstyrelsen og andre samarbejdspartnere vil vi efterfølgende kunne dykke ned i løsningerne på udfordringerne for de økologiske producenter. Det kan for eksempel være at give de økologiske producenter mulighed for at anvende smertestillende midler til dyr med diagnosticerede lidelser, uden at midlerne indgår i økologernes behandlingsregnskab.

Det danske landbrug udgøres af meget heterogene typer af fødevareproducenter både i forhold til dyrehold, planteproduktion, størrelse, økologi og intensivering eller ekstensivering i produktionen.

Med det kommende veterinærforlig mener Økologisk Landsforening, at der må gøres op med en regulering, som kun er rettet mod større, intensive fødevareproduktioner, fordi det kan bidrage til at undergrave det økonomiske grundlag for de ekstensive produktioner, som er indrettet på en helt anden måde.

Det betyder, at der måske skal indføres differentieret regulering på nogle områder, og der kan vi med fordele skele til Fødevareforlig IV fra 2018 (som også genforhandles i år).

I dette forlig lykkedes det Økologisk Landsforening i samarbejde med andre allierede at få indskrevet en indsats for jord-til-bord-virksomheder under begrebet ’småskalapakken’. Der er behov for at lave en parallel i Veterinærforlig IV. På den måde kan vi få bygget bro mellem de to nye forlig, og med jord-til-bord-virksomhedernes indskrivning i veterinærforlig vil vi efterfølgende for eksempel kunne kigge nærmere på reglerne for øremærkning af slagtesvin, udlevering af smertestillende midler i forbindelse med kastration af smågrise og regler for gårdslagtning af ’vilde dyr’.

I det kommende veterinærforlig vil dagsordener såsom miljødagsordenen og klimadagsordenen få plads side om side med rammerne for dyrevelfærd.

I Økologisk Landsforening mener vi ikke, at vi skal jagte et muligt lavere klimaaftryk via mindre arealforbrug og yderligere intensivering af produktionen. Det forringer ikke blot dyrevelfærden, det ledsages også af et højere antibiotikaforbrug.

Det er derfor vigtigt, at helhedsperspektivet indskrives som et grundlæggende princip i forliget, så hensyn til natur, miljø og klima adresseres i klar synergi med dyrevelfærd, lavt antibiotikaforbrug og animalske produkter af høj kvalitet.

Helhedsperspektivet skal samtidig gå på tværs af alle typer af animalske produktioner. Indtil i dag har veterinærforligene kun forholdt sig til kvæg og svin. Denne gange bør fjerkræ komme med, så vi med udgangspunkt i forliget kan se nærmere på etablering af en national overvågning af høners dyrevelfærd og ikke mindst andelen af brystbensbrud hos hønerne.

Med ”helhedsperspektiv” ligger også forståelsen af dyrene, og i vores øjne ligger den største forståelse for dyrene hos landmanden selv i tæt samarbejde med den tilknyttede dyrlæge. For eksempel er det netop dyrlægens faglighed i samspillet med den enkelte landmands praksis omkring sine dyr, der har medvirket til et lavere antibiotikaforbrug i Danmark end i andre europæiske lande.

Med en ny EU-lov, som trådte i kraft 28. januar i år, tilsidesættes dyrlægens faglighed og landmandens forståelse for sine dyr, fordi forbruget og behandlingstiden med antibiotika nu skal anvendes som foreskrevet af den medicinske producent.

I Økologisk Landsforening ønsker vi et punkt i veterinærforliget om, at man fra dansk side lander en fortolkning af den nye EU-lovgivning om veterinærmedicin, så forbruget af antibiotika ikke tvinges op i Danmark.

Der er med andre ord rigeligt at se til, og vi glæder os til, at de næste skridt trædes, og forhandlingerne om det kommende veterinærforlig går i gang.