Annonce

Annonce

En kunde står med selleri i hånden i en butik

Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk kan et mærke få stor betydning for vores indkøbsvaner, idet 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. Foto: Moment Studio

Økologisk Landsforening har fået plads om bordet, når et nyt klimamærke skal udvikles

Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke, mener regeringen, der har inviteret Økologisk Landsforening med i udviklingsarbejdet. Foreningen har hele tiden været kritisk over for et klimamærke, men er glad for invitationen.

Danskernes madforbrug udgør en væsentlig andel af vores samlede klimaaftryk: I gennemsnit udleder en dansker ca. syv ton CO2 om året via privatforbruget, heraf stammer to ton fra mad og drikke.

Det tal skal ned, og regeringen har derfor taget initiativ til at lave et statskontrolleret klimamærke på fødevarer. Således afsætter den ni mio. kr. til et udviklingsarbejde, der skal komme med bud på, hvordan et sådant mærke kan se ud. Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at tre ud af fire forbrugere finder det svært at gennemskue madvarernes klimabelastning, og det viser et behov for mere oplysning, mener fødevareminister Rasmus Prehn (S).

"Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer. Nu samler vi de vigtigste spillere, og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene, og viser vejen frem i den grønne omstilling," uddyber Rasmus Prehn i meddelelsen.

Ifølge en undersøgelse - også fra Forbrugerrådet Tænk - kan et mærke også få stor betydning for vores indkøbsvaner, idet 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind.

ØL: Glem ikke dyrevelfærd og drikkevand

Økologisk Landsforening (ØL) er blandt de organisationer, som er inviteret med i arbejdet. Foreningen har været og er stadig skeptisk over et klimamærke, men er alligevel glad for at være blevet en del af arbejdsgruppen.

"Vi har hele tiden udfordret, at man laver en mærkning på et enkelt parameter, og det bliver jo svært at undgå, når man vil lave et rent klimamærke, men vi vil forsøge at trække helhedsbetragtninger med ind i drøftelserne," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), til Økologisk Nu.

Hun nævner som eksempler, at mærkets anbefalinger ikke bør være på bekostning af dyrevelfærden, biodiversiteten og rent drikkevand.

"Det, der batter for klimaet, er, at vi spiser mere grønt, og når man så vælger kød, skal det være fra dyr, der har haft et bedre liv. Vi skal undgå, at klimamærket favoriserer dyr med dårligere velfærd," siger Sybille Kyed.

Uenighed om detaljegrad

John Wagner, der er adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, understreger, at det er vigtigt, at mærket er troværdigt og har bred opbakning fra detailbranchen.

"Derfor kræver det et hidtil uset grundigt forarbejde, hvor der tages optimalt hensyn til alle parametre, f.eks. også produktionsforhold og transport, før et mærke lanceres. Gennemsnitsbetragtninger må ikke gøre mærket på konkrete varer mere vildledende end vejledende, og mærket skal have bred opbakning fra både leverandører og detailhandel. Med andre ord: Klart ja til et klimamærke, når vi er sikre på, at det har en troværdighed og kan få en gennemslagskraft på linje med det økologiske mærke, nøglehulsmærket og svanemærket.”

Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group, mener, at det langsigtede mål må være et mærke, hvor forbrugeren kan se den klimabelastningen fra den enkelte vare.

Sybille Kyed tvivler dog på, at det vil være muligt at lave et mærke med en sådan detaljegrad. Hun ser i stedet for sig, at man arbejder ud fra nogle standardværdier og rangerer dem efter tre niveauer. Individuelle beregninger på et enkelt produkt vil blive alt for omfattende at dokumentere og kontrollere, tror hun. Til gengæld håber hun, at de producenter, der kan dokumentere, at deres produkter er mere klimavenlige end klimamærket angiver, kan markedsføre sig med det.

Arbejdsgruppen består af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion