Annonce

Annonce

Væksthus med tomater

Landbrugsstyrelsen præciserede i 2019, at gødningsloftet på 170 kg N/ha gælder for al organisk gødning. Siden har øko-gartnere, som er afhængige af organisk gødning, været prisgivet, da der dermed blev meget langt op til bl.a. kvælstofnormen for tomater på 2.350 kg pr. ha. Arkivfoto

Øko-gartnere har udsigt til at slippe ud af gødningsklemme

Folketinget har i slutningen af marts vedtaget en ændring af husdyrbrugsloven, så økologiske væksthusgartnere igen kan få mulighed for at sikre tilstrækkeligt med næringsstoffer til deres afgrøder. Økologisk Landsforening kalder det en politisk sejr.

De økologiske gartnerier, der dyrker i bundjord, kan foreløbig ånde lettet op. Folketinget har nemlig vedtaget en ændring af husdyrbekendtgørelsen i slutningen af marts, som gør det muligt for fødevareministeren at hæve kvælstof- og fosforloftet for organisk gødning i væksthuse.

”Det er en politisk sejr, at vi har fået åbnet husdyrbrugsloven, så øko-gartnere kan sikre kvælstof nok til deres afgrøder uden at skulle købe en masse jord for at få et regnestykke til at gå op på papiret,” siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed.

Øko-gartnerne kom i 2019 i en alvorlig gødningsklemme, da Landbrugsstyrelsen pludselig præciserede sin fortolkning af reglerne. Det betød, at kvælstofloftet på 170 kg N/ha og fosforloftet på 30-43 kg/ha blev gældende for al organisk gødning og ikke kun for husdyrgødning.

Dermed blev der meget langt op til f.eks. kvælstofnormen for tomater, der lyder på 2.350 kg pr. ha, og det ramte øko-gartnerne hårdt, da de udelukkende anvender organisk gødning frem for kunstgødning.

Styrelsens præcisering kom i november i 2019 og var gældende fra samme planår i 2019/2020.

Udvaskningsforsøg er stadig i gang

Ifølge Sybille Kyed er hindringen i lovgivningen nu fjernet, så ministeren har beføjelser til at hæve gødningsloftet for de økologiske væksthusgartnere. Hun forventer, at det sker, når der foreligger resultater fra nogle igangværende udvaskningsforsøg.

Forsøgene blev sat i gang i sommeren 2020 og skal vise, om der er risiko for en større udvaskning af næringsstoffer fra væksthusene med den gødningsmængde, der skal til.

”Vi er selvfølgelig afhængige af, at de resultater viser, at der ikke er et problem, men på baggrund af tidligere undersøgelser fra Holland, så forventer vi, at det ikke er tilfældet. Nu har man givet ministeren mulighed for at fastsætte et andet loft, hvis det bliver godtgjort, at det ikke udgør en risiko,” siger Sybille Kyed.

Som en del af screeningsprojektet indgår bl.a. overvågning af vandmætningsgraden og udvaskning.

”De hollandske studier viser, at risikoen for udvaskning opstår, hvis man vander mere end behovet. Det er vandingsbalancen, der udgør en risiko, hvis man tilfører mere vand end fordampningen, så det er meget vigtigt, at gartnerne overvåger jordens vandmætningsgrad, men det gør alle professionelle gartnere allerede,” siger Sybille Kyed.

Lovændringen blev vedtaget med 99 stemmer imod fem stemmer. Kun medlemmer af Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne stemte imod det samlede lovforslag. Det er foreslået, at loven træder i kraft fra 1. juli 2022.

Måtte købe 50 ha jord

Gødningsklemmen har bl.a. haft store konsekvenser for det økologiske gartneri Markhaven på Fyn, der drives af Klaus Søgaard og Jytte Bach. De har 3,2 ha under glas, hvor de producerer fem slags tomater til Coop og en halv million agurker om året til Irma.

Det daværende Miljø- og Fødevareministerie foreslog, at gartnerne kunne købe mere jord for at komme ud af gødningsklemmen. Gødningsloftet gælder nemlig som et gennemsnit af al den jord, man driver. Hvis gartnerne derfor har tilstrækkelig landbrugsjord ud over væksthusene – og vel at mærke ikke gøder den – så er der gødning nok til tomater og agurker. 

”Vi måtte købe 50 ha jord, som vi overtog et par måneder efter. Der var ikke andet at gøre, for det kom, mens vi var i fuld gang med køre kompost ind, og allerede der ville vi have overskredet loftet,” siger Klaus Søgaard, som vurderer, at de skal bruge 1.000-1.200 kg N pr. ha i væksthusene.

Med gården på de 50 ha blev Markhavens samlede gødningsloft hævet, så produktionen af økologiske tomater og agurker kunne fortsætte. Det var en løsning for reglernes skyld, og i starten af 2020 anslog Klaus Søgaard til avisen Økologisk Landbrug, at det ville løbe op i en halv million kroner om året i ekstra omkostninger.

”For søren da, en halv million kan ikke gøre det,” siger Klaus Søgaard i dag om ejendomskøbet, de måtte foretage, og tilføjer:

”Men jeg er selvfølgelig glad for, at reglerne nu endelig anerkender, at vi har et større gødningsbehov i væksthuse end på friland. Jeg vil dog gerne se det sidste punktum i sagen, før jeg hæver armene helt. Det vil jeg imødese med spænding.”

Selvom der nu er udsigt til at slippe ud af gødningsklemmen, er Klaus Søgaard ikke sikker på, at der kommer et til salg-skilt op ved ejendommen, de måtte tilkøbe. De 50 ha dyrkes bl.a. med kløver, lucerne, cikorie og pil, som bruges til at lave næringsfuld kompost til væksthusene.

”Det koster mange penge, men det er gået hen og er blevet en hel anden ejendom, hvor gård og gartneri er en helhed. Det har givet os en væsentlig bedre kompost og en væsentlig bedre høst af tomater, så det er nok at se som en langsigtet investering. Måske er gården i virkeligheden svær at undvære nu,” siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring

En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.

02-12-2024 9 minutter Planteavl,   Udbytte og jordbearbejdning

Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden

For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.

26-11-2024 12 minutter Regenerativt landbrug,   Jordfrugtbarhed

Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer

Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.

26-11-2024 4 minutter Nyttedyr,   Frugt, bær, grønt,   Forskning