Forbrug

Bælgfrugter til konsum er af mange udset til at spille en vigtig rolle i kampen for at mindske klimaaftrykket fra fødevareproduktionen, men en ny undersøgelse viser, at forbrugerne vender ryggen til de tørrede bønner og ærter.

Kun få caféer og restauranter har taget Det Økologiske Spisemærke til sig. Det skyldes dog ikke manglende tillid til mærket, men andre barrierer lyder det fra branchen. Vi har besøgt en række af spisestederne.

Trods statslige kampagner om flere bælgfrugter og nye klimakostråd er CO₂-belastningen fra danskernes fødevareforbrug steget.

For Flemming Birch kommer det ikke som en stor overraskelse, at hollandske politikere i Haarlem vil forbyde reklamer for konventionelt kød i det offentlige rum. Han vil blive mere overrasket, hvis noget lignende ikke kommer til at ske i Danmark.

"Vi kan ikke fortælle folk, at der er en klimakrise og så opfordre dem til at købe produkter, som er en af årsagerne til krisen," siger et byrådsmedlem fra Haarlem, som indfører forbud mod kødreklamer i det offentlige rum. Forbuddet gælder dog ikke økologisk kød - indtil videre.

Salget af kød - særligt oksekød - er faldet drastisk herhjemme. Også i udlandet er der sket et fald, efter at priserne er steget.

LEDER: Med tanke på de seneste årtiers overforbrug og madspild er det nok sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en begrænset ressource.

Salgstallene for 2021 viser, at forbrugerne holdt fast i økologien, og Danmarks Statistik estimerer økologiprocenten til 13 pct.

De ældre elever i folkeskolerne skal nu undervises i de nye officielle kostråd, så de kan træffe reflekterede valg om sund kost og madens klimaaftryk.

POLITISK KLUMME: Vejen til et mere bæredygtigt fødevaresystem ligger i helheden. Det vil sige i samspillet mellem klima, natur, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd, sund og alsidig mad til alle, levende landdistrikter med arbejdspladser under gode forhold.