Annonce
Annonce
Cikorie går igen i rigtig mange konsulenters favoritblandinger. Med den seneste ændring af plantedækkebekendtgørelsen, ser det ud til, at cikorie må anvendes som undersået. Foto: Sven Hermansen
Økologer har efterafgrøder i hver fjerde mark
En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.
Økologiske landmænd har efterafgrøder i ca. 25 pct. af alle marker med enårige afgrøder, herunder korn, bælgsæd, raps og majs. Det viser en spørgeundersøgelse blandt landets økologikonsulenter foretaget af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Undersøgelsen er besvaret af 24 konsulenter, og besvarelserne dækker ca. 115.000 hektar økologisk areal, hvis man antager, at der en gennemsnitlig fordeling af rådgivningskunder.
Pligtige efterafgrøder udgør ifølge besvarelserne halvdelen af det samlede efterafgrødeareal. De frivillige efterafgrøder, der ikke er omfattet af stramme bindinger på valg af arter, tidspunkt for nedmuldning og efterfølgende afgrøder, fylder altså nogenlunde det samme som de pligtige.
Flest undersår pligtige efterafgrøder
De økologiske landmænd er forpligtede til at udlægge op til 14,7 pct. af omdriftsarealet med efterafgrøder - de såkaldt pligtige efterafgrøder. Dog nedsættes dette krav til 10,7 pct., hvis bedriften får kvælstoftillæg, som indebærer, at der højest må anvendes 65 kg udnyttet kvælstof pr. hektar.
Af besvarelserne fremgår det, at pligtige efterafgrøder oftest består af én enkelt art, f.eks. rajgræs, gul sennep eller olieræddike. Derudover er 66 pct. af de pligtige efterafgrøder undersået, hvilket samtidig tyder på, at græsefterafgrøder dominerer.
Chefkonsulent Sven Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag undersøgelsen, og han peger på, at forklaringen formentlig er, at pligtige efterafgrøder med rajgræs tit er det mest anvendelige i områder domineret med mælkeproduktion.
Til gengæld består næsten 75 pct. af de frivillige efterafgrøder af to eller flere arter.
Græsudlæg i flere marker
I 2021 var der kun bælgsæd i 2 pct. af de pligtige efterafgrøder, hvilket nok skyldes, at det var første sæson, hvor dette er en mulighed.
Undersøgelsen omfatter kun pligtige og frivillige efterafgrøder, men ØkologiRådgivning Danmark har tidligere fortalt til Landbrugsavisen, at deres kunder i 2020 havde efterafgrøder i halvdelen af alle marker med enårige afgrøder, hvis man medregner udlæg af kløvergræs.
ØkologiRådgivning Danmarks kunder dyrker omkring en fjerdedel af landets økologiske areal.
Læs også:
Gode efterafgrøder giver liv i marken
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.