Annonce
Annonce
Økologer har efterafgrøder i hver fjerde mark
En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.
Cikorie går igen i rigtig mange konsulenters favoritblandinger. Med den seneste ændring af plantedækkebekendtgørelsen, ser det ud til, at cikorie må anvendes som undersået. Foto: Sven Hermansen
Økologiske landmænd har efterafgrøder i ca. 25 pct. af alle marker med enårige afgrøder, herunder korn, bælgsæd, raps og majs. Det viser en spørgeundersøgelse blandt landets økologikonsulenter foretaget af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Undersøgelsen er besvaret af 24 konsulenter, og besvarelserne dækker ca. 115.000 hektar økologisk areal, hvis man antager, at der en gennemsnitlig fordeling af rådgivningskunder.
Pligtige efterafgrøder udgør ifølge besvarelserne halvdelen af det samlede efterafgrødeareal. De frivillige efterafgrøder, der ikke er omfattet af stramme bindinger på valg af arter, tidspunkt for nedmuldning og efterfølgende afgrøder, fylder altså nogenlunde det samme som de pligtige.
Flest undersår pligtige efterafgrøder
De økologiske landmænd er forpligtede til at udlægge op til 14,7 pct. af omdriftsarealet med efterafgrøder - de såkaldt pligtige efterafgrøder. Dog nedsættes dette krav til 10,7 pct., hvis bedriften får kvælstoftillæg, som indebærer, at der højest må anvendes 65 kg udnyttet kvælstof pr. hektar.
Af besvarelserne fremgår det, at pligtige efterafgrøder oftest består af én enkelt art, f.eks. rajgræs, gul sennep eller olieræddike. Derudover er 66 pct. af de pligtige efterafgrøder undersået, hvilket samtidig tyder på, at græsefterafgrøder dominerer.
Chefkonsulent Sven Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag undersøgelsen, og han peger på, at forklaringen formentlig er, at pligtige efterafgrøder med rajgræs tit er det mest anvendelige i områder domineret med mælkeproduktion.
Til gengæld består næsten 75 pct. af de frivillige efterafgrøder af to eller flere arter.
Græsudlæg i flere marker
I 2021 var der kun bælgsæd i 2 pct. af de pligtige efterafgrøder, hvilket nok skyldes, at det var første sæson, hvor dette er en mulighed.
Undersøgelsen omfatter kun pligtige og frivillige efterafgrøder, men ØkologiRådgivning Danmark har tidligere fortalt til Landbrugsavisen, at deres kunder i 2020 havde efterafgrøder i halvdelen af alle marker med enårige afgrøder, hvis man medregner udlæg af kløvergræs.
ØkologiRådgivning Danmarks kunder dyrker omkring en fjerdedel af landets økologiske areal.
Læs også:
Gode efterafgrøder giver liv i marken
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.