Annonce

Annonce

Cikorie-planter som efterafgrøde

Cikorie går igen i rigtig mange konsulenters favoritblandinger. Med den seneste ændring af plantedækkebekendtgørelsen, ser det ud til, at cikorie må anvendes som undersået. Foto: Sven Hermansen

Økologer har efterafgrøder i hver fjerde mark

En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.

Økologiske landmænd har efterafgrøder i ca. 25 pct. af alle marker med enårige afgrøder, herunder korn, bælgsæd, raps og majs. Det viser en spørgeundersøgelse blandt landets økologikonsulenter foretaget af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Undersøgelsen er besvaret af 24 konsulenter, og besvarelserne dækker ca. 115.000 hektar økologisk areal, hvis man antager, at der en gennemsnitlig fordeling af rådgivningskunder.

Pligtige efterafgrøder udgør ifølge besvarelserne halvdelen af det samlede efterafgrødeareal. De frivillige efterafgrøder, der ikke er omfattet af stramme bindinger på valg af arter, tidspunkt for nedmuldning og efterfølgende afgrøder, fylder altså nogenlunde det samme som de pligtige.

Flest undersår pligtige efterafgrøder

De økologiske landmænd er forpligtede til at udlægge op til 14,7 pct. af omdriftsarealet med efterafgrøder - de såkaldt pligtige efterafgrøder. Dog nedsættes dette krav til 10,7 pct., hvis bedriften får kvælstoftillæg, som indebærer, at der højest må anvendes 65 kg udnyttet kvælstof pr. hektar.

Af besvarelserne fremgår det, at pligtige efterafgrøder oftest består af én enkelt art, f.eks. rajgræs, gul sennep eller olieræddike. Derudover er 66 pct. af de pligtige efterafgrøder undersået, hvilket samtidig tyder på, at græsefterafgrøder dominerer.

Chefkonsulent Sven Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag undersøgelsen, og han peger på, at forklaringen formentlig er, at pligtige efterafgrøder med rajgræs tit er det mest anvendelige i områder domineret med mælkeproduktion.

Til gengæld består næsten 75 pct. af de frivillige efterafgrøder af to eller flere arter.

Græsudlæg i flere marker

I 2021 var der kun bælgsæd i 2 pct. af de pligtige efterafgrøder, hvilket nok skyldes, at det var første sæson, hvor dette er en mulighed.

Undersøgelsen omfatter kun pligtige og frivillige efterafgrøder, men ØkologiRådgivning Danmark har tidligere fortalt til Landbrugsavisen, at deres kunder i 2020 havde efterafgrøder i halvdelen af alle marker med enårige afgrøder, hvis man medregner udlæg af kløvergræs.

ØkologiRådgivning Danmarks kunder dyrker omkring en fjerdedel af landets økologiske areal.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud