Det er udfordrende at dyrke efterafgrøder med succes i Danmark

Af: Chiara De Notaris, postdoc, og Jim Rasmussen, seniorforsker, Institut For Agroøkologi, AU

Rigtigt brugt reducerer bælgplanter og efterafgrøder også kvælstoftabet fra dyrkningssystemet og kan samtidig modvirke klimaforandringerne ved at binde kulstof i jorden. Mere end 20 år med efterafgrøder i sædskifteforsøget på Foulumgård har lært os, at det kan være udfordrende at dyrke efterafgrøder med succes i Danmark. Udfordringer som potentielt mindsker værdien af efterafgrøder i dyrkningssystemet og mindsker sikkerheden for at opnå den forventede miljømæssige effekt.

Det, vi har lært er, at der især er to årsager til dårlig efterafgrøde vækst: (1) brug af den samme efterafgrøde eller efterafgrødeblanding år efter år og (2) en kort vækstperiode for efterafgrøden. I forhold til det sidste, så er det sen høst af hovedafgrøden, for eksempel ved bælgsæd som hestebønner, der giver udfordringerne for efterafgrøden.

Ligesom det gælder for vores hovedafgrøder, skal vi tænke over også at lave et sædskifte for efterafgrøderne. Her skal vi sørge for at variere, hvilke arter vi bruger, og målrette artsvalget efter hvilke primære opgaver, efterafgrøderne skal løse. For eksempel er efterafgrødeblandinger med bælgplanter gode mellem to kornafgrøder, da sådanne blandinger både reducerer risikoen for kvælstofudvaskning og virker som grøngødning for den følgende afgrøde. Derimod bør efterafgrøden efter blandt andet bælgsæd være uden bælgplanter, da jorden kvælstof indhold ofte allerede er højt. Her har vi brug for hurtigt voksende arter som olieræddike eller græsser, som har et stort potentiale for kvælstofoptag.

Formålet med projektet ’CCRotate’ er at øge vores viden om, hvordan vi optimerer brugen af efterafgrøder, og hvordan vi kan forudsige deres effekt på den følgende hovedafgrøde. Bælgsæd til modenhed høstes ofte sent, hvilket giver et lille vindue til at opnå en tilstrækkelig vækst af efterafgrøden. Hvis vi i stedet kunne høste bælgsæden tidligere, vil det give efterafgrøden mere tid til at udvikle sig.

I projektet ’GrainLegsGo’ undersøger vi effekten af at høste bælgsæden grøn på væksten af efterafgrøderne. Vi undersøger tidlig høst både af hestebønner med høst til modenhed - ofte midt i september - og af sojabønner, som høstes til modenhed endnu senere. I projektet skal de grønne bønner direkte ind på middagsbordet, mens den grønne biomasse skal bruges til protein og fiberproduktion gennem bioraffinering.

De grønne bønner på frokosttallerkenen flugter godt med de nye kostråd, som specifikt nævner øget indtag af bælgfrugt, som en vej til en sund og bæredygtig kost. I ’GrainLegsGo’-projektet søger vi efter de rette sorter af bl.a. hestebønner og sojabønner til frisk human konsum. Hestebønnerne har vi allerede gode dyrknings­erfaringer med, men vi skal have lavet en bælgfrugt, som folk vil spise. Sojabønnerne er derimod mere en interessant udfordring, hvor vi både skal finde sorter, der kan dyrkes med succes på danske økologiske marker og konkurrere med de udenlandske edamame-bønner i supermarkernes frysere. Hvis begge projekter kommer godt i mål, får vi viden, der kan bidrage til at øge diversiteten i sædskifterne både for hovedafgrøder og efterafgrøder.

Projektet ’Optimizing climate and production services of cover crops in organic arable rotations (CCRotate)’ er en del af Organic RDD5-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet ’Fresh grain legumes for human consumption - GrainLegsGo’ er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Ardo A/S og Råhandel og en del af Organic RDD6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.