Vores mad står for 1/3 af menneskehedens klimaaftryk

I 2015 udledte fødevareproduktionen, herunder landbrug, arealbrug, tilberegning, transport, emballering og detailhandlen, 18 mia. ton CO₂-ækvivalenter, svarende til 34 pct. af menneskehedens samlede udledning dét år.

Det viser en ny database kaldet EDGAR FOOD, der i detaljer har kortlagt en række nøgledata i fødevareproduktionen i over 245 lande. Databasen er bl.a. blevet til med bidrag fra FN's fødevareorgan, Fao.

Databasen, der er udarbejdet som led i et studie publiceret i tidsskriftet Nature Food, giver bl.a. bedre mulighed for at vurdere, hvilken effekt det har på fødevareproduktionen i flere led og lande, hvis forbrugsmønstret ændrer sig, eller der implementeres ny teknologi.

Dr. John Lynch, der forsker i fødevareproduktionens aftryk ved University of Oxford og ikke var involveret i studiet, udtaler til mediet Carbon Brief, at den nye database er et "glimrende værktøj" til at give et detaljeret overblik over fødevaresystemet.

Samme holdning har dr. Sonja Vermeulen, leder ved Consultative Group on International Agricultural Research. Hun var heller ikke involveret i studiet, men har selv tidligere udgivet et studie om fødevareproduktionens samlede udledninger, der nåede frem til, at produktionen stod for 19-29 pct. af menneskets udledninger. Den nye database er dog baseret på langt mere detaljerede data og beregninger end hendes, nævner hun.

Hun mener, at studiet viser, at der er brug for at tage både teknologiske og politiske løsninger i brug for at gøre produktionen bæredygtig.

"Deres analyse understreger, at der ikke findes én magisk løsning - hvis vi kun fokuserer på at spise mere plantebaseret eller kun forbedrer landbrugets dyrkningsmetoder eller kun fokuserer på energi- og transportsektoren, når vi ikke i mål - vi har brug for alle tre tiltag," siger hun til Carbon Brief.

Indpakning udleder mere end transport

Databasen viser desuden, at 71 pct. af udledningerne i 2015 stammede direkte fra landbruget og arealbrug, såsom skovfældning. De resterende 29 pct. kom fra detailhandlen, transport, forbrug (såsom tilberedningen), energiproduktion, affaldshåndtering, industriprocesser og emballering.

Samtidig viser tallene, at transport af fødevarerne fylder mindre i klimaregnskabet end emballage: Mens transport står for 4,8 pct. af udledningerne, bidrager emballeringen med 5,4 pct. Det hører dog med til historien, at mademballage forlænger holdbarheden, hvilket nedbringer risikoen for madspild.

Halvdelen af drivhusgasserne udgøres af CO₂, mens metan, der primært kommer fra husdyr, landbrugsmarker, affaldshåndtering og risproduktion udgør 35 pct. af drivhusgasserne.

Studiet viser også, at den globale fødevareproduktion voksede med 40 pct. fra 1990 til 2015, mens udledningerne steg godt 12 pct. i samme periode: fra 16 mia. ton til 18 mia. ton. Der er også set en tredobling i udledningen fra detailhandlen, hvilket i høj grad skyldes køle- og fryseskabe, som nu står for 5 pct. fødevaresystemets udledning.

Der er brug for en reformering

Generelt er der sket en stigning i udledningen af drivhusgasser knyttet til energiforbruget i fødevareproduktionen.

"Fødevaresystemet har brug for en reformering. Der er allerede megen politisk fokus på afbødende effekter ved at reducere udledningerne fra skovfældning og på bedriften. Men vores data viser også en stigende betydning i udledningerne fra energiforbruget, primært uden for bedriften, hvilket viser den komplekse sammenhæng mellem landet og energisystemerne," siger studiets medforfatter Adrian Leip til Forbes.

Data strækker sig indtil videre over perioden 1990-2015, men databasen vil løbende blive opdateret.