ØL efter Klimarådets dom: Vi må indstille os på stor systemændring

Klimarådet kan ikke få øje på, hvordan regeringen med sin nuværende klimapolitik vil få Danmark i mål, så udledningen af drivhusgasser er 70 pct. lavere i 2030 end i 1990.

Sådan lyder rådets konklusion i dets årlige evaluering, der netop er udkommet og fremover skal udgives én gang om året jf. klimaloven.

Vedrørende landbruget skriver Klimarådet bl.a. i sin rapport:

”Klimarådet vurderer, at der udestår en betydelig klimaindsats inden for landbrug og arealanvendelse. Der er vedtaget virkemidler, som Klimarådet forventer vil reducere udledningerne fra landbrug og arealanvendelse med 0,2 mio. ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 1-2 pct. af de samlede fremskrevne udledninger fra landbrug og arealanvendelse i 2030. Der er stort behov for, at regeringen vedtager flere virkemidler og konkretiserer de fremlagte tekniske reduktionspotentialer, så det bliver mere sandsynligt, at de potentielle reduktioner kan indfris.”

"Det bør ikke komme bag på nogen," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, om rådets vurdering.

"Vi er nødt til at indstille os på, at der sættes gang i en større omstilling af det samlede system. Vi når ikke i mål, hvis vi ikke tør røre ved de rammer, som landbruget optimerer sig inden for," tilføjer hun og minder om, at man jo endnu ikke har lavet en klimaaftale for landbruget, og det derfor er for tidligt at vurdere effekterne af virkemidlerne.

Droppede forgængerens udspil

Forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S) havde et udspil klar i efteråret, men hans efterfølger Rasmus Prehn valgte at lade udspillet blive i skuffen og begynde forfra med forhandlinger og dialog med branchen.

Netop landbruget står over for en enorm udfordring, når man ser på Energistyrelsens Basisfremskrivning 2020, som i juni sidste år viste, at uden yderligere klimatiltag vil landbrug og arealanvendelse stå for 37 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2030.

Sybille Kyed ser gerne, at politikerne lægger en plan for landbruget, som er helhedsorienteret frem for at have et snævert syn på klimaet:

"Vi står ikke kun med en klimakrise, vi skal også sikre mere plads til natur, rent drikkevand, rent vandmiljø og stoppe risikoen for udvikling af antibiotikaresistens i landbruget. Vi vil gerne have mere fokus på tiltag, der har en betydning for, hvordan landbruget udvikler sig frem for at bruge så meget tid på at få introduceret diverse teknologiske hjælpemidler, uden at der samtidig gøres en indsats for at skabe et mere bæredygtigt system," siger hun.

Her peger hun på, at en ændring af EU's landbrugsstøttesystem kan sætte gang i den nødvendige omstilling, hvis støtten i højere grad kobles til et landbrugs klimaaftryk og den plads, som bedriften giver til naturen. Hun henviser til Økologisk Landsforenings eget udspil på området, 'Pris på bæredygtighed', som en mulig politisk løsning.

Klimarådet nævner desuden i sin rapport, at EU-Kommissionen overvejer at etablere en særskilt landsektor, når det kommer til klimaregulering. Opdelingen af sektorer har betydning for målingerne af udledning og optag af drivhusgasser, så ved at etablere en særskilt landsektor kan man potentielt sikre en mere ensrettet regulering af landbruget og dets kulstoflagring. En idé, som Økologisk Landsforening bakker op om, fortæller Sybille Kyed:

"Kulstoflagring er en helt nødvendig del af landbrugets klimaregnskab."

"Tiden er knap"

Ser man mere bredt på klimaindsatsen noterer Klimarådet sig, at Folketingets partier siden juni 2020 har indgået en række aftaler, som tilsammen kan opfylde ca. en tredjedel af behovet for reduktioner, mens det er uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende ca. to tredjedele af reduktionsbehovet.

"Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede strategier," skriver rådet i sin rapport.

Det anbefaler derfor en konkret køreplan, som omfatter alle områder af klimaindsatsen frem mod 2030, og rådet gentager sin anbefaling om at indføre en gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger.

"En sådan afgift vil kunne give betydelige reduktioner i industrien, landbruget, transporten og bygningsopvarmningen," skriver rådet og advarer om, at hvis man fritager landbruget for en fremtidig afgift, vil det blive dyrere for samfundet at nå de danske klimamålsætninger, fordi andre og dyrere reduktionstiltag skal træde til i stedet.

Derudover fremhæver Klimarådet, at det er nødvendigt med initiativer til accelereret udtagning og vådlægning af de kulstofrige lavbundsjorder.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skriver på Twitter om Klimarådets dom:

"Jeg er glad for, at Klimarådet mener, at regeringen har taget væsentlige skridt mod 70%-målet. Men de siger også, at vi langt fra er i mål og kommer med en række gode anbefalinger. Dem lytter vi til og er i gang med at levere på."

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der er i henhold til klimaloven rådgiver om, hvordan den grønne omstilling kan ske på den mest omkostningseffektive måde.