EU overvejer at sætte grønne landbrugstiltag på pause og tillade pesticider på naturarealer

Rettelse kl. 10:57, 14/03/22: Det fremgik tidligere af artiklen, at der var forslag om at tillade brugen af forbudte pesticider. Det er ikke korrekt; der var forslag om, at brugen af pesticider skulle tillades på områder, hvor det ellers er forbudt.

Det kan være nødvendigt at sætte pause på klima- og naturindsatsen i landbruget for at sikre fødevareforsyningen, da krigen i Ukraine gør det sværere at skaffe råvarer som korn, lyder det fra flere sider i EU. Det skriver flere medier, heriblandt Altinget.

En række medlemsstater har foreslået, at landbruget inddrager brakarealer til at producere flere afgrøder, og fra dansk side foreslår Venstres parlamentsmedlem Asger Christensen at undersøge muligheden for at dyrke afgrøder på de kulstofrige lavbundsjorder, der ellers ifølge EU's landbrugsreform skal tages ud af drift af hensyn til klimaet, fordi dræningen og dyrkningen af dem frigør store mængder drivhusgasser.

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg anbefaler desuden i et brev til landbrugskommissær Janusz Wojciechowski, at EU tillader brugen af pesticider på landbrugsarealer, der ellers skulle være afsat til naturtiltag, for at sikre produktionen af protein.

Janusz Wojciechowski selv har sågar talt om, at der kan være behov for at gentænke hele Farm to Fork-strategien.

"Hvis fødevaresikkerheden er i fare, er vi nødt til igen at se på målene (i Farm to Fork, red.) og muligvis rette dem til. Jeg vil mene, at vi nu står i en situation, der gør det nødvendigt med en analyse," sagde han i sidste uge.

Åbent brev til EU

Reaktionerne på udmeldingerne er dog delte blandt branche- og miljøorganisationer.

For mens Landbrug & Fødevarer ifølge Altinget bakker op om, at det kan være nødvendigt at tage ekstraordinære midler i brug, har over 80 organisationer, heriblandt den europæiske sammenslutning af økologiske organisationer Ifoam Europe, sendt et åbent brev til EU-Kommissionen, hvori de erklærer sig lodret uenige med kommissærens udtalelser: Tværtimod viser krisen, at man skal sætte fart på den grønne omstilling, så man gør sig uafhængig af så stor en import af eksempelvis dyrefoder, argumenterer de.

'Det er mere nødvendigt end før, at EU skifter retning mod sunde, retfærdige og miljøvenlige landbrugsmetoder såsom agroøkologi, økologisk landbrug og skovlandbrug, der sikrer den eneste vej mod langsigtet fødevaresikkerhed, fødevareuafhængighed og den overordnede bæredygtighed af fødevaresystemerne. Vi er nødt til at gå væk fra det intensive landbrug, industrielle fiskeri og akvakultur,' skriver organisationerne bl.a.

De argumenterer for, at en udvanding af bæredygtighedsmålene vil fastholde EU's afhængighed af fossile brændstoffer og import til landbrug.

'Omstillingen til agroøkologi bør kombineres med politikker, som på den ene side fører til en reduktion i den industrielle animalske produktion over mod mindre, ekstensive dyrevenlige praksisser og gennem en retfærdig omstilling tager hensyn til jordbrugernes ret til en fair indtægt, og på den anden side fremmer en sundere og mere plantebaseret kost,' skriver de.

Mindre foder, mere mad til mennesker

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace, uddyber til Økologisk Nu, at det mest effektive tiltag set i lyset af krisen vil være at reducere produktionen og forbruget af kød, fordi det vil frigøre korn og foderareal til menneskeføde.

"Danmark kan gøre en virkelig forskel ved at gøre det, fordi vi aktuelt beslaglægger ca. 80 pct. af landbrugsarealerne til foder og derudover importerer store mængder foder. Vi bør i meget højere grad bruge vores højkvalitets landbrugsjord til at dyrke korn og andre afgrøder til fødevarer til mennesker for at afhjælpe fødevarekrisen," uddyber hun.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening, er enig i, at krisen snarere viser behovet for, at man gennemfører den grønne omstilling endnu hurtigere frem for at bremse den:

"Det er en ulykkelig situation, vi ser i Ukraine lige nu, og problemerne, som det skaber for fødevareproduktionen i EU, er bare endnu et udtryk for, at vi ikke har et robust fødevaresystem. Vi bør i højere grad fokusere på at dyrke afgrøder, der kan spises af mennesker, så vi ikke er så afhængige af import af foder og kunstgødning. Den begrænsede mængde kunstgødning kan måske også gøre, at flere landmænd får øjnene op for at bruge organisk gødning både tilført og via kløvergræsmarkerne," siger Sybille Kyed, som kalder forslagene fra dele af EU om at slække på de grønne mål for "helt forfejlede":

"Det her er en anledning til at få sat skub på omstillingen til et mere plantebaseret landbrug. Vi skal ikke stoppe braklægningen – vi har fortsat behov for at give naturen mere plads og passe på klimaet. Den indsats kan man ikke bare sætte på pause, for det har vi jo allerede gjort i rigeligt mange år."

Timmerman afviser lempelser

Frans Timmerman, der er første-næstformand for EU-Kommissionen, er på linje med de grønne organisationer. Han godtager heller ikke præmissen om, at man er nødt til at slække på bæredygtigheden for at sikre fødevareforsyningen.

"Tro ikke på illusionen om, at du hjælper fødevareproduktionen ved at gøre den mindre bæredygtig, ved ikke at implementere Farm to Fork-strategien, ved ikke at gøre den mere robust i forhold til det naturlige miljø og fødevareproduktion," siger han ifølge Euractiv.com.

Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, mener derimod, at der er tale om en "fuldstændig exceptionel situation", hvor der kan være behov for at sætte noget på pause i en afgrænset periode:

"Set i det lys bør man kigge på alle instrumenter og værktøjer. Muligheden for at tage nogle brakmarker i brug er åbenlyst en af dem," siger han til Altinget, men nævner samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at man vil "gamble med satsningen på bæredygtighed og klimaneutralitet".