Uenighed om regenerativt landbrug: Carlsberg vælger pesticider, Gram Slot vælger ploven

Uenigheden om, hvad regenerativt landbrug egentlig indebærer, stod lysende klart, når man spejdede ud over Fællessalen på Christiansborg.

Her sad omtrent 150 tilhørere, som hver rakte et stykke farvet papir op: grøn eller rød. Grøn hvis de mener, at man kan bruge pesticider i et regenerativt landbrug, rød hvis ikke.

Salen delte sig i to næsten lige store lejre.

Anledningen var et stormøde om regenerativt landbrug arrangeret af Tænketanken Frej og støttet af Novo Nordisk Fonden. Her lancerede Frej sin nye analyse af, hvilket potentiale regenerativt landbrug har, hvis fødevareproduktionen skal blive bedre til at respektere planetens grænser.

Tænketanken fremlagde derudover 15 anbefalinger til at udbrede de regenerative metoder, og undervejs blev skiftende debatpaneler med repræsentanter fra politiske partier, fødevarebranchen og landbrugsuddannelser bedt om at kommentere anbefalingerne.

Forandringer på Gram Slot

Svend Brodersen, ejer af Gram Slot, der er landets største økologiske primærproducent, var blandt paneldeltagerne. Han har desuden bidraget med input til Frejs analyse og har i dén grad taget de regenerative principper til sig: Gram Slot har i år plantet 3.000 træer, man vil udfase majs i markplanen og indfase flerårige afgrøder som kløvergræs og lucerne. Lavbundsjorde skal ikke længere dyrkes, der skal være efterafgrøder i næsten 100 pct. af markerne, og jordbearbejdningen bliver minimeret og vil kun foregå i halv dybde.

Det er håbet om at kunne overlade en sundere klode til sine efterkommere, som er drivkraften, fortalte han, og han håber, at den indre lyst hos andre kan være med til at fremme de regenerative principper hos flere.

”Vi skal passe på, at det hele ikke skal drives for offentlig støtte. Det må gerne komme fra vores egen vilje til at forandre ting,” sagde han.

Plov vs. pesticider?

Da ordstyrer Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Frej, undervejs spurgte, om man foretrak ploven eller pesticider, kom uenigheden atter til syne.

Tilhørerne i salen var splittede, og Svend Brodersen kom i mindretal i debatpanelet, som på daværende tidspunkt desuden bestod af Simon Boas Hoffmeyer, vicepræsident i Carlsberg, og Niels-Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Som den eneste af de tre foretrækker han nemlig ploven, mens både Carlsbergs vicepræsident og Agrovi-direktøren foretrækker, at der sprøjtes med pesticider frem for pløjes.

De tre var til gengæld enige om, at der ikke skal indføres en mærkningsordning for regenerativt landbrug. Frej anbefaler heller ikke en ny mærkningsordning, og det lød til, at de skiftende paneldeltagere var enige.

”Ikke flere mærker. Økologi er noget specielt, som vi skal værne om. Det er et unikt mærke for en pakkeløsning, som bl.a. indeholder regenerative tanker,” sagde Svend Brodersen.

Heller ikke Niels-Peter Ravnsborg tror på, at ”rigide regler” vil drive udviklingen fremad.

”Men der er nødt til at være en vis form for sikkerhed i det, der laves,” tilføjede han.

Simon Boas Hoffmeyer er enig i, at der ikke skal være et nyt mærke. Han understregede, hvor vigtigt det er, at man ikke på nuværende tidspunkt lægger sig fast på stramme regler. Der er nødt til at være et manøvrerum, mens man udvikler konceptet ordentligt, mener han:

”Vi ser det som to faser: En overgangsfase og en endelig fase, og vi er lige nu i overgangsfasen. Det, der er rettet mod forbrugerne, skal være styret af de generelle regler, som vi allerede har, men der skal være en verifikationsmodel på plads for at understøtte det.”

Heller ikke det politiske debatpanel bestående af Ida Auken (S), Zenia Stampe (R), Franciska Rosenkilde (AL) og Henrik Frandsen (M) ser behov for et mærke, og flere af dem nævnte netop, at vi i forvejen har det røde Ø som et solidt mærke.

Frej foreslår i stedet en certificeringsordning, som kun bruges internt i værdikæden og altså ikke ude i butikkerne som markedsføring - en anbefaling, som også mødte opbakning.

Mange barrierer

De skiftende paneldeltagere var alle positivt indstillede over for de regenerative metoder, men vejen mod deres udbredelse er fyldt med barrierer. De regenerative principper handler om at genoprette jordens frugtbarhed og optimere fotosyntesen gennem konstant levende plantedække, men en egentlig definition mangler, og hvordan kan man overhovedet måle, hvornår noget er regenereret? Dernæst kommer udfordringen i at få metoderne udbredt.

Frejs 15 anbefalinger, der er udformet efter dialog med en række aktører fra fødevareerhvervet, lyder bl.a., at støttebetingelserne skal justeres, og EU’s landbrugsstøtte reformeres for at udbrede de regenerative principper.

”Vi har mulighed for at skabe incitamenter til det ved hjælp af landbrugsstøtten, men regenerativt landbrug er ikke nøje defineret, så der er et kæmpestort definitionsspørgsmål.” påpegede Moderaternes fødevareordfører, Henrik Frandsen, der selv har en fortid som landmand, og tilføjede:

”Det er fuldstændig afgørende at få skabt måder at administrere det på, så der ikke opstår greenwashing, for så mister vi folks opbakning til det. Det skal kunne måles på objektive kriterier, men så længe vi ikke har defineret helt præcis, hvad regenerativ landbrug er, bliver det svært at undgå at lave noget, som potentielt er greenwashing.”

Han mener ”helt klart”, at principperne bag kan være svaret på flere af de udfordringer, som landbruget står med, men anerkendte også, at der har været for lidt politisk fokus på det:

”Vi har ikke negligeret emnet – vi har bare ikke været opmærksomme på det.”

De Radikales fødevareordfører Zenia Stampe er dog usikker på, hvor meget indflydelse de danske politikere har på de nuværende bioordninger i EU’s landbrugsstøtte, og vurderer, at målene for den regenerative landbrugspraksis vil være for brede og diffuse for ordningerne.

”Det drukner nok i ordningens meget skarpe fokus på klima og kvælstof. Hvis regenerativt landbrug er så godt, bør man måske slet ikke have en støtteordning – så kan man bare indføre krav,” sagde hun.

Kritik af den grønne trepart

Socialdemokraternes Ida Auken anser dog det regenerative som noget andet end en masse nye krav og tror ikke, at man får landbruget med sig ved at pålægge det flere krav.

”Vi skal have det ud på landbrugsskolerne, så man får undervisning i det. Indtil vi ved mere om effekterne, er det svært at skrue på de helt store knapper,” sagde hun, med henvisning til at konceptet stadig har mange ubekendte, fordi der ikke er forsket nok i det.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, undrede sig dog over sine politiske kollegers positive udmeldinger, da de efter hendes vurdering helt overser ikke kun det regenerative, men også økologiske landbrug, i trepartsaftalen.

”Der er intet i den grønne trepart, der understøtter et regenerativt landbrug. Man vil bruge Bovaer for at lukke dyr ind i stalden i stedet for at have dem på græs,” sagde hun og tilføjede senere i debatten:

”Hvis vi taler om regenerativt landbrug og virkelig mener det, skal produktionen være mindre husdyrtung, så det animalske ikke fylder hele vores landbrug. Vi skal give det regenerative og økologiske landbrug meget mere plads i de aftaler, der laves på Christiansborg. Det har ingen formået endnu.”

Der sker noget på uddannelserne

På uddannelsesniveau er der dog ved at ske noget, og i landmændenes erfagrupper deles der viden om og erfaringer med regenerative principper, fortalte debattørerne i dagens sidste panel, der repræsenterede landbrugsrådgivning og -uddannelsen.

”Jeg vil stille spørgsmål ved, om læreplaner skal styres af politikere. Vores lærerstab er meget dygtig og god til at gribe trends, og der vil lovgivningen altid være lidt bagefter. Vi er lige nu i gang med en stor Novo Nordisk fondsansøgning til noget, som skal igangsættes næste år og lugter af regenerativt landbrug. Så vi er faktisk i fuld gang,” sagde Bjarne Ebbesen, næstformand for Danske Landbrugsskoler.

Sarah Hellebek, der er viceforstander på Krogerup Højskole og medstifter af Den Regenerative Jordbrugsskole, mindede om, at det ikke kun handler om at uddanne landmænd:

”Det er ikke kun praktikere, der skal lære nyt, men en hel værdikæde, der skal lære at forstå den kompleksitet, hver enkelt landmand arbejder med. Vi skal invitere folk med ud i marken, så de kan se det, og forvente, at samarbejde kommer til at være lidt mere på landbrugets præmisser. Aktører bør i højere grad forpligte sig til at aftage de fødevarer, man producerer regenerativt,” sagde hun og lagde sig dermed på linje med Frejs anbefaling om, at producenter og aftagere bør indgå langvarige kontrakter, for at sikre en sikker aftagning og stabil indkomst.