Regenerativt landbrug skal fremmes, men vi mangler ikke en ny certificeringsordning

Ord er magt, og ”regenerativt” er det nye plusord. Regenerativt landbrug er trådt ind på scenen som repræsentant for en helt ny tænkning af landbrugsdrift.

Det trækker overskrifter i medierne som det nye bud på fremtidens landbrug og synes at indtage den opmærksomhed, som økologien har haft, når man taler om et bud på et bæredygtigt landbrug med mindst mulig påvirkning af det omgivende miljø. Det er ovenikøbet blevet et anvendt begreb blandt de allermest bevidste forbrugere.

Der er intet galt i visionerne bag et regenerativt landbrug, tværtimod. De mål og principper, som begrebet dækker over, er præcis det, der lå til grund for den økologiske bevægelse: sundhed; kredsløb; retfærdighed; omsorg

Sundhedsprincippet handler om at opretholde fysisk, mental, social og økologisk trivsel. Økologiens rolle, hvad enten det er i landbrug, forarbejdning, distribution eller forbrug, er at opretholde og forbedre sundheden i økosystemerne og organismerne både i jorden og hos mennesker.

Kredsløbsprincippet bygger på levende, naturlige økologiske systemer og kredsløb. Økologisk jordbrug samarbejder med systemerne og kredsløbene, efterligner dem og hjælper med at bevare dem.

Retfærdighedsprincippet sikrer, at økologisk produktion sker retfærdigt og under hensyn til det fælles miljø, fairness, livsvilkår og ansvar for den fælles verden både mellem mennesker og deres forhold til andre levende væsener.

Omsorgs-/Forsigtighedsprincippet drager ansvar for at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel samt drager omsorg for miljøet. De, der stillede sig kritisk overfor udviklingen i landbruget efter Anden Verdenskrig, valgte ikke ordet ”regenerativt”, men ”økologi” som samlebetegnelse.

Et valg, der tog inspiration i økosystemet, som i sin grundbetydning dækker over et områdes levende organismer og deres samspil med den ikke-levende omverden, fx organisk materiale, jord, mineraler, vand, luft og alle kemiske og fysiske faktorer.Og de formulerede ovenstående principper for et økologisk landbrug.

I den anvendelse vi lige nu ser ordet ”regenerativt” anvendt i kontekst af landbruget, er det oftest begrænset til at handle om dyrkningsmetoderne, hvor dyrkningen skal regenerere jorden.

En af økologibevægelsens grundlæggere Lady Eve Balfour var netop optaget af den levende jord.

Hun udgav bogen ”The Living soil” i 1943 efter at have studeret jorden drevet af en bekymring over, hvordan kunstgødning og pesticider påvirker jorden som et levende økosystem. På sin egen gård studerede hun effekterne af intensiv landbrugsdrift med massivt input af syntetiske stoffer styret af jagten på høje udbytter sammenholdt med et naturbaseret økologisk landbrug og kom frem til, at økologi ikke kompromitterede udbytteniveauerne, og at afgrøderne på de økologisk drevet marker udviklede større rodnet, der bedre kan afsøge jorden for vand og næringsstoffer.

Tilfældigt er det heller ikke, at den engelske økologiorganisation fik navnet ”Soil Association”, da den blev stiftet i 1946.

I første omgang blev Soil Association stiftet som en uddannelses- og forskningsenhed i forlængelse af forsøgene på Lady Eves landbrug.

I 1952, afholdt Soil Association sin første årlige konference om Sundhed og Jorden og satte her lys på forbindelsen mellem jordens frugtbarhed og tilstedeværelsen af sporelementer og mineraler og den humane sundhed.

I 1960 blev den viden, der var opsamlet i Soil Association, omdannet til regler og en definition af det økologiske landbrug, og reglerne blev siden udbygget med regler, der også omfattede dyreholdet.

Det, vi ser lige nu, forekommer at være en gentagelse af historien. De nye engagerede generationer, der gerne vil tage ansvar, søger, som de gjorde tilbage i midten af 1940’erne, selv at skabe et bud på fremtidens landbrug og samles om det regenerative landbrug. Ikke som et regelsæt, men med åbenhed, nysgerrighed og vægt på vidensopbygning og et håb om at kunne udbrede ideerne til alle, der viser interesse for det. En naturlig reaktion, når man føler, at tidligere generationer har svigtet og tilladt en udvikling i landbruget, der ikke er holdbar i det lange løb.

Vi i Økologisk Landsforening kan kun hylde den stigende opmærksomhed, der samler sig om potentialerne i de regenerative dyrkningsmetoder, eftersom det jo netop er dem, der er kernen i økologien.

Uanset at økologien har eksisteret i det politiske miljø i snart 60 år, så er der et stort behov for at forstå værdien af den levende jord endnu bedre og indsamle og udbrede viden om samspillet mellem jord, planter, dyr og det omgivende miljø. Forstå økosystemet, og blive meget dygtigere til at nedbringe forstyrrelserne af jorden. Det vil styrke økologien.

Økologien har i bestræbelserne på at blive alment accepteret og drevet af de økonomiske rammevilkår på nogen måder rykket sig tættere på det konventionelle landbrug end på sine egne mål og principper. Her kan den opmærksomhed, som det regenerative landbrug lige nu får, ruske op i økologien og igen sætte jorden i centrum, som den var, da økologien tog sin begyndelse.

Men vi må på det kraftigste protestere, når der gentagne gange tales om, at der mangler en ensartet definition og global certificering af det regenerative jordbrug. Det har vi med økologien, og der er ikke behov for et nyt parallelt brand og en certificeringsordning. Det er historieløst at hævde, at der mangler en definition og certificering.

Dermed ikke sagt, vi ikke står med et problem, der skal håndteres, når begrebet verserer, og de multinationale firmaer tager begrebet til sig og bruger det, som det passer bedst ind i deres brand, uden at forholde sig til det samlede system og deres brug af pesticider og kunstgødning.

Økologiens svar på det må være at genoplive energien i den økologiske bevægelse, genoplive viden og bevidsthed hos økologerne om den levende jord tegnet af de regenerative dyrkningsmetoder som økologiens omdrejningspunkt. Lade nye kræfter og de unge komme til, så de kan løfte økologien til next level og minde alle aktører om risikoen for greenwashing. Og skal man frem over tale om økologisk regenerativt landbrug i stedet for blot økologi for at fremme og understøtte regenerative resultater, så lad os det. Bare vi husker historien.

Regenerativt økologisk landbrug har allerede indfundet sig i Økologisk Landsforenings strategi, der rækker frem mod 2030.