Annonce

Annonce

Frugtbar jord med orm

Det tyder på, at jo sundere jorden er, desto sundere bliver de fødevarer, der produceres på den. Foto: Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark

Det tyder på, at mad bliver sundere, når det dyrkes på regenerative landbrug

Planter fra regenerative landbrug har et højere indhold af vigtige næringsstoffer og et lavere indhold af det kræftfremkaldende cadmium end konventionelt dyrkede planter, viser nyt studie. Også kød fra græsfodrede dyr har markant bedre sundhedsprofil end fra GMO-fodrede konventionelle dyr.

Det kan være til gavn for både menneskets sundhed og jordens frugtbarhed at dyrke fødevarer ud fra regenerative principper, det vil sige minimal jordbearbejdning, brug af efterafgrøder og en høj diversitet af afgrøder i marken.

Sådan lyder resultaterne fra et nyt studie, der har undersøgt effekterne ved regenerativt landbrug og fandt, at systemet hæver fødevarernes indhold af visse mineraler, vitaminer og fytokemikalier, der gavner menneskets sundhed.

Studiet er designet af David Montgomery, professor ved University of Washington, i forbindelse med research til hans bog 'What Your Food Ate'. Det var nemlig ikke muligt for ham at finde andre studier, der havde undersøgt, hvordan jordens sundhed påvirkede afgrøderne, og derfor måtte han selv i gang.

I løbet af fem år undersøgte han og fire medforfattere 10 regenerative landbrug på tværs af USA og sammenlignede dem med omkringliggende konventionelle landbrug. Alle landbrug i studiet skulle dyrke knap en halv ha med enten ærter, sorghum, majs eller sojabønner.

"Målet var at få nogle direkte sammenlignelige værdier, hvor der er taget højde for vigtige variabler: Jorden er den samme, klimaet er det samme, vejret er det samme, fordi landbrugene er lige ved siden af hinanden, jordtypen er ens, men det er blevet dyrket på forskellige vis de seneste fem år," fortæller David Montgomery til University of Washingtons nyhedsside.

Jordens biologi har virkelig været overset, da man omstillede sig til det kemi-intensive landbrug.

— David Montgomery, professor ved University of Washington

Derudover sammenlignede forskerne kød fra kvæg, der blev 100 pct. græsfodret, og grise fra ét regenerativt landbrug med kød fra økologisk fodrede dyr og konventionelt opdrættede dyr, som fik GMO-foder - også her blev der fundet væsentlige forskelle i sundhedsprofilen: Kødet fra de græsfodrede dyr havde den sundeste profil, dernæst kom kødet fra de økologisk fodrede dyr og i bunden lå det konventionelle kød.

Det regenerative oksekød havde tre gange højere indhold af omega-3-fedtsyrer og seks gange mere af den essentielle ALA-fedtsyre end det konventionelle kød. Forskellen var mindre, når det blev sammenlignet med det økologisk fodrede kvæg, men det talte stadig til fordel for det regenerative. Det havde også et højere indhold af de langkædede omega-3-fedtsyrer EPA, DPA og DHA og et sundere forhold mellem omega-3 og omega-6-fedtsyrer.

For grisene fra de regenerative landbrug var kødets indhold af ALA over 11 gange højere end det konventionelle kød og dobbelt så højt som for det økologiske. Indholdet af eksempelvis DHA var næsten fem gange højere end for det konventionelle og lidt mere end dobbelt så højt i forhold til det økologiske.

Svært at konkludere endegyldigt

Det er dog svært endegyldigt at konkludere, om nogle produktionsmetoder giver sundere fødevarer end andre, men jordens sundhed kan være en forklaring, siger Henrik Hauggard-Nielsen, professor med speciale i fødevareproduktion ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, til Økologisk Nu.

Han forklarer, at der foreligger studier, som har undersøgt, om eksempelvis økologisk mælk er sundere end konventionel, men der er så mange faktorer, der kan spille ind, at det er svært entydigt at konkludere, om næringsværdien skyldes, om det er økologisk eller ej, da faktorer som tidspunktet for såning, det enkelte dyr eller andet også kan være afgørende.

"Så ville jeg hellere analysere jorden, vurdere tilstedeværelsen af mikroorganismer og se på sædskiftets diversitet. En frugtbar jord med et godt sædskifte vil teoretisk set give en mere divers forekomst af mikrobiomer i jorden, hvilket teoretisk kan påvirke kvaliteten af fødevarerne," forklarer Henrik Hauggard-Nielsen.

Og netop jordens sundhed var et andet fokuspunkt for David Montgomery og hans forskerteam. De fik analyseret jordprøver og fandt, at sammenlignet med den konventionelle jord havde de regenerativt dyrkede jorder generelt dobbelt så meget kulstof i det øverste jordlag og scorede tre gange højere i Haney-testen, som måler jordens sundhed på en række parametre, der er afgørende for den mikrobielle aktivitet i jorden.

Flere gode stoffer og færre dårlige

Afgrøderne blev analyseret hos University of Washington, Oregon State University og Iowa State University, og resultaterne viste, at de regenerative planter gennemsnitligt indeholdt mere magnesium, calcium, kalium og zink samt flere vitaminer som B1, B12, C, E og K og flere pytokemikalier sammenlignet med de konventionelle. Derudover havde afgrøderne fra regenerative landbrug lavere indhold af salt, det kræftfremkaldende cadmium og nikkel.

"Over hele linjen fandt vi, at disse regenerative praksisser giver vores afgrøder flere anti-inflammatoriske komponenter og antioxidanter," siger David Montgomery.

Ligesom Henrik Hauggard-Nielsen mener David Montgomery også, at nøglen til madens sundhed ligger i jorden.

"Jordens biologi har virkelig været overset, da man omstillede sig til det kemi-intensive landbrug. Det kan være, at et af vores bedste værktøjer mod den moderne sundhedskrise af kroniske sygdomme er at gentænke vores kost, og det er altså ikke bare, hvad vi spiser, men også hvordan vi dyrker det," siger David Montgomery.

Han minder samtidig om, at hans studie er baseret på en relativt lille mængde data, hvilket er årsagen til, at titlen indeholder ordet 'preliminary', der kan oversættes til 'foreløbig' eller 'indledende', og han ser derfor gerne mere forskning i, hvordan jordens sundhed påvirker kvaliteten af de fødevarer, vi spiser.

Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift PeerJ. De øvrige medforfattere er David Montgomerys kone Anne Biklé, der er biolog, Ray Archuleta, der er pensioneret forsker i jordbevarelse ved den amerikanske landbrugsstyrelse, samt Paul Brown og Jazmin Jordan, der arbejder med regenerativt landbrug på Brown's Ranch, der også leverede prøver til studiet.

Arbejdet var finansieret af Dillon Family Foundation.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud