Dyr risikerer at betale prisen for klimatiltag i landbruget, advarer ny rapport

Når politikerne taler bæredygtighed i landbruget, handler det oftest om CO₂, metan og kvælstof. Men bag klimaregnskaberne gemmer sig en anden dimension, som risikerer at blive overset: dyrenes velfærd.

En ny rapport fra Aarhus Universitet peger på, at klimaindsatser i husdyrproduktionen kan have skjulte omkostninger for dyrene – og at dyrevelfærd bør regnes som en selvstændig dimension på linje med klima, miljø, økonomi og sociale forhold.

Rapporten viser, at flere af de tiltag, der ser ud som klimamæssige gevinster, kan presse dyrene. Hos svin giver større kuld flere fravænnede grise per so, hvilket sænker klimaaftrykket per kilo kød. Til gengæld er prisen flere bid, øget konkurrence ved soens patter og højere dødelighed blandt grisene. Hos slagtekyllinger betyder hurtig vækst og effektiv foderudnyttelse et lavere klimaaftryk, men også udbredte benproblemer og dårlig trivsel.

”Det ser måske pænt ud i klimaregnskabet, men dyrene betaler prisen. Hvis vi kun går efter klimamålene, risikerer vi at ende i et spor, som samfundet og forbrugerne faktisk ikke kan acceptere etisk,” siger postdoc Emma Hvidtfeldt Jensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU Viborg, en af rapportens forfattere.

Fra fravær af lidelse til gode liv

Traditionelt har dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser mest handlet om at undgå sygdom og skader, men ifølge forskerne giver det et skævt billede. Rapporten anbefaler i stedet at arbejde ud fra 'de fem domæner' – en internationalt anvendt model, der vurderer både ernæring, fysisk miljø, sundhed, adfærd og mental tilstand.

“Vi skal altså ikke kun kigge på fraværet af halekupering eller halthed. Vi skal også måle på, om dyrene har et godt liv – det er lige så vigtigt for et retvisende billede,” siger Emma Hvidtfeldt Jensen.

En central anbefaling i rapporten er, at dyrevelfærd skal gøres målbart i livscyklusanalyser (LCA) – de samme analyser, der i dag bruges til at regne CO₂-udledninger og miljøpåvirkning. Det kræver både baseline-niveauer, indikatorer for både negative og positive oplevelser samt en enhed, der gør det muligt at sammenligne på tværs af produkter, f.eks. dyrevelfærd pr. kg kød eller liter mælk.

Det rejser til gengæld et andet etisk dilemma, for hvordan sammenlignes ét ko-liv med 100 kyllingeliv, når begge giver 100 kg kød?

“Vi har ingen videnskabelig grund til at sige, at en kylling lider mindre end en ko. Derfor er det vigtigt, at vi også kan indregne positive aspekter, som kan løfte fx kyllingeproduktionen. Ellers vil kyllingekød altid se dårligere ud end oksekød, uanset hvor dårlig velfærd koen måtte have, fordi det kræver flere kyllinger at producere den samme mængde kød som en ko,” forklarer Emma Hvidtfeldt Jensen.

Tænk det ind fra begyndelsen

Professor Lene Juul Pedersen, medforfatter til rapporten, understreger, at dyrevelfærd skal tænkes ind fra starten, når nye klimaværktøjer og produktionssystemer udtænkes:

“Vi har et vindue nu, hvor vi kan gentænke systemerne, før vi låser os fast på klimaværktøjer, der senere viser sig at skade dyrevelfærden. Vi risikerer ellers at måtte rulle det hele tilbage igen," siger hun.

Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen og indgår i Aarhus Universitets myndighedsrådgivning. Den kobler sig til en bredere europæisk bevægelse, hvor dyrevelfærd er på vej ind som en integreret del af bæredygtighedsagendaen.

Som forskerne skriver, kan en husdyrproduktion næppe kaldes bæredygtig, hvis den ikke lever op til forbrugernes etiske forventninger. Dyrevelfærd er dermed ikke blot en “blød” faktor, men en afgørende brik i landbrugets legitimitet – side om side med klima og miljø.