L&F kalder analyse af landbrugets omkostninger for samfundet »værdiladet« - professor kalder den »grundig«

En ny hvidbog fra den nye tænketank Red-Vandet vurderer, at konventionelt landbrug er en underskudsforretning for det danske samfund og derfor bør omlægges til en mere miljøvenlig driftsform med mere økologi og færre husdyr.

Tænketanken består af flere professorer og fagpersoner, nogle med tilknytning til grønne NGO'er.

Der skal ikke mange internetsøgninger til for at se, at nogle af disse stemmer i forvejen er aktive i den offentlige debat om det konventionelle landbrugs aftryk på det danske land, men beregningerne er velfunderede, vurderer Lars Gårn Hansen, professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og tidligere miljøøkonomisk vismand.

"Rapporten er gennemarbejdet og grundig, og værdisætningen af miljøskader fra landbruget er i store træk baseret på anerkendte studier. De dokumenterer klart, hvad de gør, så tallene er gennemskuelige," siger han til Økologisk Nu.

Ifølge analysen løber omkostningerne op i omegnen af 60-120 mia. kr. hvert år.

Der er dog usikkerheder

Det udelukker dog ikke, at væsentlige elementer i analysen kan diskuteres, fortsætter han. Den største usikkerhed knytter sig til de værdisætningsstudier, som forsøger at sætte en pris på f.eks. tab af biodiversitet, og hvor meget landbruget så bærer af det ansvar.

"En del økonomer er skeptiske over for denne værdisætningsmetode, og de fleste vil anerkende, at opgørelserne er behæftede med stor usikkerhed. Men for effekter som tab af biodiversitet er de samtidig de eneste bud, man har lige nu," siger Lars Gårn Hansen.

Han peger desuden på, at nogle tal regnes med to gange:

"F.eks. opgør man de indre farvandes værdi ud fra et værdisætningsstudie, og så et andet sted peges der på en yderligere værdi for turisme – men det er i princippet allerede talt med i værdisætningsstudiet."

L&F: Misvisende og værdiladet

Landbrug & Fødevarer mener imidlertid, at analysen er misvisende.

"Rapporten fremstår som et stærkt værdiladet og metodefølsomt regnestykke, der er baseret på ikke-sammenlignelige størrelser og fejlvurderinger af, hvad det bagvedliggende datamateriale kan bære af konklusioner. Derfor giver den et vildledende billede af landbrugets betydning for samfundsøkonomien," skriver Bastian Emil Ellegaard, afdelingsleder, Samfundsøkonomi & Erhverv i Landbrug & Fødevarer i en mail.

Han henviser til, at der ikke findes én standardmetode til at opgøre miljø-, klima- og sundhedsomkostninger, og at nogle udregninger ifølge forfatterne selv er behæftede med "betydelig usikkerhed".

Desuden kritiserer han, at analysen på indtægtssiden bruger dansk bruttoværditilvækst og danske eksporttal, mens den på omkostningssiden medregner effekter både i Danmark og i udlandet, så tallet dermed kan se større ud.

"Når positive effekter opgøres nationalt, mens negative effekter delvist opgøres globalt, opstår der en indbygget skævhed i regnestykket. Det er ikke en neutral metode, men en sammenstilling, der systematisk trækker resultatet i én retning og derfor giver et vildledende billede af størrelsesforholdene," skriver Bastian Emil Ellegaard.

Lars Gårn Hansen er enig i, at man i samfundsøkonomiske opgørelser normalt ikke medregner udenlandsk påvirkning; her ser man kun på, hvad der sker inden for de danske grænser.

"Det er ikke forkert at tælle udenlandske omkostninger med – man kan godt argumentere for, at gøre det."

Svarer på kritikken

Forelagt kritikken svarer Jens Christian Refsgaard, dr.scient. og professor emeritus i vandressourcer og medforfatter til hvidbogen, at de har lavet nationale opgørelser, når det drejer sig om forurening inden for landets grænser, f.eks. hvad angår grundvand og tab af biodiversitet, men at det ikke var muligt for luftforurening og klimagasser, fordi de flytter sig over landegrænser.

"Derfor har vi for luftforureningen medtaget dansk landbrugs skader også uden for Danmark, men til gengæld ikke medtaget udenlandske påvirkninger i Danmark. En forurening forsvinder jo ikke, bare fordi den passerer en landegrænse," forklarer han.

Angående manglen på én standardmetode til at opgøre omkostningerne svarer han:

"Der findes ganske rigtigt ikke én metode, som er mest velegnet alle sektorer. Vi har de steder, hvor det har været muligt, diskuteret forskellige metoder og opgivet hvilke resultater, de hver især giver, og herefter valgt et skøn, der ligger centralt mellem de forskellige metoder."

Selv konservativt bud viser underskud

Kommer man imidlertid L&F's kritik i møde ved kun at se på omkostningerne inden for landets grænser, og helt se bort fra opgørelser af skader baseret på værdisætningsstudier, vurderer Lars Gårn Hansen, at de samfundsmæssige omkostninger løber op i knap 20 mia. kr. Denne opgørelse ignorerer således skader på biodiversiteten helt, og undervurderer skader på vandmiljøet.  

"Det er klart, at de knap 20 mia. kr. er et underkantsskøn, da noget slet ikke bliver talt med, og andet er undervurderet, men skønnet er robust overfor de metodeindvendinger, man kan have mod rapportens opgørelse. Selv med denne konservative opgørelse forsvinder næsten hele landbrugets bruttoværditilvækst på 23 mia. kr. Det er altså sandsynligt, at landbruget, som produktionen i dag er tilrettelagt, udgør en samlet belastning for samfundsøkonomien, på grund af de betydelige, dårligt regulerede miljøskader, som produktionen medfører."

Nogle vil nok tænke, at landbrugets bruttoværditilvækst på 23 mia. kr. stadig er tre mia. kr. højere end omkostningerne, men de 23 mia. kr. inkluderer også lønninger og afkast til kapital udover jord. Tænker man derfor i et scenario, hvor al landbrugsproduktion lukkede, ville det ikke betyde, at alle de 23 mia. kr. forsvandt som dug for solen; mange landbrugsarbejdere ville i stedet få arbejde i andre sektorer, så værditilvæksten derfor flytter med over i andre erhverv.

Landbrugets pengebidrag til samfundsøkonomien er derfor ikke hele bruttoværditilvæksten på 23 mia kr., men kun den del af tallet der er profit og jordafkast.

"Konklusionen er, at det er mere sandsynligt, at landbrugsproduktionen i dag medfører et samlet tab for samfundsøkonomien end en gevinst. Den konklusion er ret robust, da den er baseret på et klart underkantskøn for miljøskaderne.”

Har været gratis at forurene

Det lægger op til spørgsmålet om, hvordan en produktion, der giver samfundsøkonomisk underskud, kan fortsætte og være en privatøkonomisk gevinst for mange landmænd? Ifølge Lars Gårn Hansen er årsagen, at de betydelige miljøgener fra landbruget ikke er blevet reguleret særligt effektivt:

”Dermed har landbruget og de enkelte landmænd ikke skullet betale for de omkostninger, som deres produktion har påført andre borgere og naturen. Landbrugsproduktionen har på den måde været subsidieret, fordi den ikke skal betale for miljøomkostningerne. Det er indirekte støtte, hvis man slipper for at betale for sin forurening, som betyder, at det bliver en privatøkonomisk fordel at udføre forurenende produktion, der skader samfundsøkonomien."

"Men opgørelsen her peger på, at der er et betydeligt behov for at komme ud over stepperne med at regulere landbrugets miljøskader mere effektivt."

Lars Gårn Hansen understreger, at beregninger som disse ikke kan tolkes, som at der vil være god samfundsøkonomi i at lukke landbruget:

"Det handler jo om, at der med stor sandsynlighed findes andre måder at dyrke landbrug på, som giver en samfundsmæssig gevinst med færre miljøgener og andre produkter, der kan give højere afkast. Ser man på vores andre industrier, har de ikke i længden kunnet konkurrere på prisen på grund af vores relativt høje lønninger. Men vi har f.eks. en betydelig metalindustri, fordi den i stedet har specialiseret sig i højværdiproduktion. Den form for udvikling kan man godt se for sig i landbruget. Og hvor lander man så? Bliver det økologi? Måske. Det kan også være andre landbrugsformer," siger han og tilføjer:

"Det råd en økonom som mig vil give er, at politikere afholder sig fra detaljeret at bestemme, hvordan det gode landbrug skal se ud, og hvor stort det skal være, og i stedet fokuserer på effektivt at regulere og beskatte de miljøgener, som det nuværende landbrug medfører. Ideen er at gøre det dyrt at forurene og så overlade det til landmændene og markedsmekanismen at udvikle det nye, mindre forurenende landbrug, der så også bliver en samfundsøkonomisk overskudsforretning. Det vil givet medføre en mindre produktion og en stærkere specialisering i højværdiprodukter."