Vi har nået ét af 30 mål for fødevaresystemet - og det handler ikke engang om mad

Ud af 30 mål for vores fødevaresystemer har vi opnået ét: Der skal være mindst ét mobilabonnement pr. indbygger.

En bedre kommunikationsvej gør systemet mere resilient, og da der på verdensplan er 110 abonnementer pr. 100 mennesker, er målet faktisk overopfyldt.

Det er så også dét.

På globalt plan er ingen af de øvrige 29 mål nået, og for mange af dem ser perspektivet dystert ud.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Food.

Bag studiet står Food Systems Countdown Initiative (FSCI), som er et globalt tværfagligt forskningssamarbejde, der ledes i fællesskab af Johns Hopkins University, Cornell University, FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Global Alliance for Improved Nutrition.

FSCI's opgave er at overvåge og evaluere udviklingen i verdens fødevaresystemer, og i denne analyse har forskerne målt 197 lande på en lang række parametre - fra pesticidforbrug og drivhusgasser til børnearbejde og adgang til rent vand.

Vi bevæger os for langsomt

Status er, at omstillingen går for langsomt. De fleste lande rykker sig enten kun en smule, står stille eller bevæger sig ligefrem i den forkerte retning. Med det tempo, de holder i dag, når de fleste ikke i mål inden 2030 - og mange når dem heller ikke i 2050.

"En ansvarlig omstilling af fødevaresystemerne kræver hurtigere fremskridt - uden det risikerer indsatserne at blive mere for syns skyld end egentligt forandrende. Vi har ikke længere råd til at fortsætte i det nuværende tempo," siger Mario Herrero, professor ved Ashley School of Global Development and the Environment, Cornell University, i en pressemeddelelse.

Klimaindsatsen er noget af det, hvor det står værst til.

Målet er, at udledningerne skal helt væk. Målt mod hvert lands eget gennemsnit for udledningen i 2000-2010 ligger verden i dag på knap 120 pct. Vi udleder altså cirka 20 pct. mere end dengang.

Skal målet nås i 2030, kræver det årlige reduktioner på over 70 pct. i samtlige verdensdele. Intet land i verden er på vej dertil med det nuværende tempo.

Pesticidforbruget er et andet parameter, hvor udviklingen går den forkerte vej: Verdens landbrug bruger i gennemsnit 4,6 kg sprøjtemidler pr. hektar. Blandt de 20 pct. af landene, der bruger mindst og dermed er best in class, er niveauet 0,2 kg.

Sådan gjorde de

For at kunne måle, hvordan det går med fødevaresystemerne - både i verden som helhed, i de enkelte verdensdele og i de enkelte lande - har forskerne opstillet 44 indikatorer at måle på.

30 af dem har konkrete målsætninger, som er fundet i eksisterende aftaler. Af de 30 mål handler 11 om kost og sundhed, 5 om miljø og produktion, 3 om levevilkår og lighed, 5 om myndighedsudøvelse og 6 om modstandsdygtighed.

De 14 andre indikatorer har ikke et internationalt mål, som de kan holdes op imod, så forskerne har i stedet målt dem ud fra benchmarks: De har taget de 20 pct. bedst præsterende lande og vurderet, hvor de øvrige lande gennemsnitligt ligger i forhold til dem. Tanken bag er, at lande skal lære af dem, der gør det bedst.

Afrika er længst fra

Afrika står med den største udfordring, mens Europa er den verdensdel, der ligger tættest på målene, men selv her er flere uden for rækkevidde i 2030, bl.a. klimamålet.

Blandt andre indikatorer, som generelt går tilbage, er salget af ultraforarbejdede fødevarer og en stigende andel af mennesker, der oplever fødevareusikkerhed.

"Forsinket eller inkonsekvent handling vil betyde, at vi nærmer os 2050 og stadig står med de samme uopnåelige mål, som vi gør i dag," skriver forskerne.

Ifølge undersøgelsen bør man især sætte ind over for de indikatorer, hvor man er længst fra målet, såsom overkommelige fødevarepriser, fødevareusikkerhed, den offentlige sektors effektivitet og emissioner fra fødevaresystemerne.

"Vores globale fødevaresystemer kræver hurtig og beslutsom handling – allerede nu," siger José Rosero Moncayo, FAO's chefstatistiker og direktør for statistikafdelingen.

Billedet er dog ikke entydigt dystert: For syv ud af 33 indikatorer er mindst en tredjedel af landene allerede på sporet mod 2030. Det omfatter bl.a. kvinders andel af landbrugsejendomme og stabilitet i fødevareforsyningen.