Regeringens fordoblingsmål for økologien risikerer at ramme branchen bagi

En fordobling af økologien, som regeringen har et mål om, er umiddelbart en håndsrækning til branchen – men det kommer samtidig med en risiko for, at planen kan gå galt og banke priserne så meget i bund, at økologien går hen og bliver en dårlig forretning.

Advarslen kom under en debat til den store demonstrationsevent Øko-markdag, der netop er blevet afholdt i Almind nær Kolding.

”Jeg er meget bekymret for udviklingen i værdien af det, vi producerer på marken. Danmark er netto et eksportlandbrug, og vi har nok for lidt fokus på at indrette os efter eksportmarkedet. Skal vi lykkes med at udvide den økologiske produktion, skal vi producere mere i retning af bælgfrugter og plantebaseret kost, og så skal hele branchen rette sig ind for at tilpasse sig eksportmarkedet,” sagde Peter Mejnertsen, afdelingschef for økologi i rådgivningsselskabet Velas, og tilføjede:

”Vi er godt rustede til opgaven, som også skal bæres af den grønne trepart, men malurten i bægeret er, om man kan prissætte det her rigtigt, og hvad vores arealer skal bruges til?”

Kan gå for hurtigt

En anden udfordring kan ifølge Peter Mejnertsen blive, at den konventionelle husdyrproduktion lukker ned i et sådant omfang, at økologerne kan mangle næringsstoffer. Derfor er det afgørende, at der laves flere økologiske linjer af biogas, og at økologerne ser endnu mere på at bruge kløver i deres sædskifte for at skaffe kvælstof nok og generelt tænke nøje over sit sædskifte:

”Det kan gå så hurtigt, at vi ikke kan styre det, men jeg er stadig optimist, ud fra de dialoger vi har i branchen. Nu har vi haft nogle år med stabilitet, og så tager vi det næste skridt. Jeg synes, der er mange gode tendenser at spore,” sagde Peter Mejnertsen.

Det er med andre ord let nok at øge det økologiske areal fra politisk hold – men skal det blive en succes, er man nødt til både at få øget efterspørgslen og planlægge, hvad der skal dyrkes på markerne.

Steffen Blume, der er økologichef ved DLG, pointerede, at markedet har ændret sig og dermed også behovet for, hvad vi dyrker herhjemme.

”Tidligere var der god økonomi i at fragte varer sydpå, men fragt er blevet markant dyrere, så rentabiliteten er faldet. Omvendt er varer, som vi ikke er selvforsynende med, blevet dyrere at importere, så vi skal tænke os rigtig godt om, med hensyn til hvad vi vil dyrke – det bør ikke være det, vi har på markerne i forvejen. Vi bør dyrke mere af det, vi importerer,” forklarede han.

Efter hans vurdering ligger det ligefor at dyrke mere hvede af brød- og foderkvalitet:

”Her har vi et stort behov, som jeg gerne så, at vi dyrkede herhjemme. Det bliver en opgave for økologer at flytte sig.”

Andet foder?

Økologerne bør også overveje, om de skal dyrke noget andet foder til deres dyr i stedet for at importere soja - det kan f.eks. være lupin eller hestebønner – og om de kan acceptere en lavere ydelse for til gengæld at bruge flere danske proteiner frem for at importere dem.

Steffen Blume forklarede, at der typisk er en økologisk omlægningsbølge omtrent hvert 10. år. Han forventer derfor en ny bølge inden alt for længe, men spørgsmålet er, hvor stor den bliver. I årene op til corona-pandemien lagde mange om til økologi, og det betød, at der kom alt for meget økologisk korn på markedet, så priserne tog et markant dyk, og interessen for at lægge om forsvandt.

Et ”skvulp” kan markedet godt håndtere, mener han – men får vi igen en overforsyning af f.eks. økologisk korn, bliver markedet mættet, og priserne vil atter falde.

En af de mandlige tilhørere udtrykte også bekymring for lavere afsætningspriser:

”Det (fordoblingsmålet, red.) kan blive en bjørnetjeneste for os, der har været i branchen i mange år,” sagde han, hvortil Steffen Blume påpegede, at lavere priser til gengæld gør det nemmere at eksportere varerne.

Uanset hvad ser Steffen Blume et behov for, at den nye, yngre generation af økologer gør deres for at kommunikere om økologien til de unge forbrugere, for ellers risikerer økologien at blive overset.

Fornyet foks på økologi

Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, var enig og påpegede, at hele branchen har et ansvar for at fortælle, hvad økologi er.

Hun mærker godt nok et fornyet fokus på økologi i detailhandlen, men det kommer efter et fald i volumen af solgt økologi, så der er et tab, som skal hentes igen.

”Det er en kæmpe bekymring, at volumen er faldet inden for stort set alle varekategorier, så vi har nogle udfordringer, som hele værdikæden er nødt til at løse. Det røde Ø-mærke er bare ikke nok længere – de unge ved ikke, hvad det står for, så vi er nødt til at få fat i flere og nye forbrugere,” sagde hun.

Selvom ambitionen om at fordoble økologien i 2030 kommer med udfordringer for sektoren, fastslog Kirsten Lund, økologichef i Landbrug & Fødevarers økologisektion, at der er grund til at juble over målet.

”Hvis vi ikke har politiske ambitioner, kan vi ikke give sektoren de her rygstød. Økologi er altså stadig på banen, og det nye regeringsgrundlag understreger mere end nogensinde før, at man ser økologi som et virkemiddel til at få mere natur, bedre dyrevelfærd og forsyningssikkerhed. Vi skal til at have solgt nogle varer, ja, men på globalt plan vokser økologimarkedet, og det skal vi tappe ind i,” sagde hun, med henvisning til at det er organisationer som Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers ansvar at hjælpe landmændene med at få afsat deres varer.

”Det gør vi med kampagner, åbent hus og så videre. Vi kan ikke sige til vores landmænd, at de skal lægge om og så ikke gøre noget ved markedet.”