Klapsalver lød, da historisk klimamål blev aftalt i Paris. Om lidt er det brudt

Det ambitiøse mål i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C er dødt.

Det kan være, at vi på et tidspunkt igen får sænket temperaturen ved at fjerne CO₂ fra atmosfæren, men faktum er, at vi kommer til at overskride målet. Sandsynligvis allerede i slutningen af dette årti.

Hvor meget og hvor længe temperaturmålet overskrides, er op til os.

Det konkluderer FN i en ny rapport, 'Limiting Overshoot', fra sit miljøorgan UNEP, som råder til at gøre overskridelsen af målet så minimal som mulig og arbejde for at komme ned under 1,5 °C igen.

"Denne sommers brændende hede, voldsomme skovbrande og dødbringende oversvømmelser er en advarsel om, hvad der venter os. Vi skal sørge for, at overskridelsen af 1,5 °C bliver så lille og kortvarig som muligt. Det kræver, at vi sætter vores ambitioner endnu højere," siger FN's generalsekretær António Guterres i en pressemeddelelse.

Opvarmningen har næsten nået 1,4 °C, og fra landbrugets synspunkt er rapporten særdeles dårligt nyt: Klimaforandringerne vil medføre betydelige produktivitetstab og true fødevaresikkerheden samt levebrødet for milliarder af mennesker. Rapporten henviser til prognoser, der peger på, at den globale fødevareproduktion potentielt kan falde med op til 14 pct. inden 2050, hvis man ikke klimatilpasser produktionen.

Et af indsatsområderne for at begrænse opvarmningen er at dæmme op for udledningen af metangas. Hidtil har fokus primært været på metan fra fossile brændstoffer, mens landbruget og affaldssektoren er gået mere eller mindre fri for klimatiltag, og når de lavthængende frugter i fossilindustrien er plukket, er det er derfor på tide at skrue op for indsatsen i disse sektorer, skriver forfatterne. De peger desuden på, at der er betydelige reduktioner at hente, hvis vi ændrer vores kostvaner og spiser mindre kød og mere grønt.

Verden er forandret

Skulle det lykkes engang i fremtiden at få sænket temperaturen ved at stoppe vores udledninger og fjerne drivhusgasser fra atmosfæren ved hjælp af teknologi og skovrejsning, undgår vi ikke tab og permanent forandrede forhold for mange mennesker, advarer rapporten.

Samtidig kommer vi ikke uden om om at skulle klimatilpasse vores samfund for at afbøde de mest voldsomme vejrekstremer.

"Der er ingen positive udfald, hvis vi holder os over 1,5 °C. Over hele verden viser ekstreme hedebølger allerede, at klimaeffekterne vil indtræde hurtigere, ramme hårdere og vare længere – hvilket vil koste flere menneskeliv og forårsage større forstyrrelser," siger Inger Andersen, adm. direktør for UNEP.

Det mest optimistiske scenario viser, at vi styrer mod en opvarmning på 1,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, mens de fleste andre scenarier viser en endnu højere temperaturstigning.

Uoprettelige skader

Rapporten advarer om, at risikoen for at udløse uoprettelige vendepunkter i klimaet vokser, jo højere temperaturerne bliver, og jo længere de holder sig der. De store iskapper risikerer at blive ustabile, Amazonas' regnskov kan blive forringet, og det atlantiske havstrømssystem AMOC, der transporterer varme til Europa, bliver forstyrret.

"På trods af årtier med videnskabelige advarsler og på trods af den voksende videnskabelige dokumentation har de deraf følgende klimamål ikke ført til tilstrækkeligt hurtige emissionsreduktioner," siger Debra Roberts, tidligere medformand for Arbejdsgruppe II under FN's klimapanel, IPCC, til Health Policy Watch.

Med den nuværende politik er verden på vej mod en temperaturstigning på 2,6 °C ved udgangen af dette århundrede.

"Alle vores veje fremad er veje, der fører til overskridelse af grænsen. Vi bevæger os helt klart ind på ukendt territorium," siger Debra Roberts.

Hurtige, markante reduktioner

Rapporten er ikke skrevet som en dødsattest. UNEP fremhæver selv, at en overskridelse ikke er et argument for at give op, men for at handle hurtigere: Hver tiendedel grad og hvert års mindre overskridelse sparer menneskeliv og begrænser de naturmæssige og økonomiske tab.

Forfatterne skitserer et forløb i tre faser. Først dybe udledningsreduktioner med særlig vægt på metan, der virker hurtigt på temperaturen, kombineret med hastetilpasning for de mest udsatte mennesker.

Næste fase går ud på at nå netto-nul-udledninger, så drivhusgasserne ikke længere akkumulerer sig i atmosfæren. Det skal bl.a. gøres ved at udfase fossile brændstoffer og genoprette økosystemer, som kan trække CO₂ ud af atmosfæren og lagre kulstof.

I tredje fase er der brug for at trække mere CO₂ ud af atmosfæren, end vi udleder, så temperaturen kan falde igen.

"Klimasystemet fungerer som en kæmpe kedel. Ved at reducere udledningerne skrues der ned for flammen, og når man rammer netto-nul, stopper man med at tilføre varme. Men den varme, der allerede er akkumuleret, forsvinder ikke. Det tager årtier – eller langt længere tid – for havene, iskapperne og økosystemerne at reagere, og det kræver mere end blot at slukke for gassen at få temperaturerne til at falde igen. Det gør fremtiden meget svær at forudsige," forklarer Mirey Atallah, chef for UNEP’s afdeling for tilpasning og modstandsdygtighed.

For landbruget ligger håndtagene især i den første fase. Metan fra husdyr og affald er det næste store indsatsområde, fordi metan fra fossile kilder kan fjernes forholdsvis billigt inden 2050.

Indtil videre er landbruget og affaldssektoren gået mere eller mindre fri for klimatiltag, så når de lavthængende frugter i fossilindustrien er plukket, er det derfor på tide at skrue op for indsatsen i disse sektorer, skriver forfatterne. De peger desuden på, at der er betydelige reduktioner at hente, hvis vi ændrer vores kostvaner og spiser mindre kød og mere grønt.

Rapporten peger på nye teknologier til husdyrmetan og på, at kostomlægninger alene kan skære 0,7-8,0 gigaton CO₂-ækvivalenter om året af fødevaresystemets udledninger.