Fisk og rejer bliver igen kvalt i vores farvande
Sidst i juli var der iltsvind på knap 1.200 km² af de indre danske farvande. En måned senere var arealet næsten fordoblet - samtidig bredte områder med kraftigt iltsvind sig markant.
I Sebber Lo i Limfjorden blev der observeret døde fisk i starten af juli - senere på sommeren var fisk og rejer døende i Vejle Havn.
Iltsvindet i vores indre farvande er vokset markant hen over sommeren, og det ventes at blive værre i de kommende uger.
Sidst i juli var der iltsvind på knap 1.200 km² af de indre danske farvande. En måned senere var arealet vokset til godt 2.200 km². Iltsvindet gik dermed fra at dække et område på størrelse med Lolland til et område på størrelse med to tredjedele af Fyn.
Samtidig er iltsvindet blevet kraftigere. I juli var der kraftigt iltsvind på 16 pct. af det berørte areal. I august gjaldt det 48 pct. Man taler om iltsvind, når vandet ved bunden indeholder under fire milligram ilt pr. liter. Under to milligram er der tale om kraftigt iltsvind.
Hvad er årsagen?
Den grundlæggende årsag til det tilbagevendende iltsvind er, at der løber for mange næringsstoffer — især kvælstof — fra land ud i vores kystvande. Ifølge Miljøministeriets vandområdeplaner for 2021-2027 kommer langt størstedelen af de ekstra næringsstoffer fra landbruget. Det sker, når afgrøderne ikke optager al den gødning, der bliver brugt på markerne, så overskuddet via grundvand og vandløb ender i havet. Her virker næringsstofferne som gødning for mikroskopiske alger, der vokser mere og hurtigere. Når algerne dør, synker de til bunds sammen med døde celler og afføring fra de dyreplankton, der lever af algerne. På bunden bliver materialet nedbrudt af bunddyr og bakterier, og det bruger ilt. Iltsvindet opstår, når der over tid bliver brugt mere ilt, end der bliver tilført.
Derudover har havstrømme og klimaforandringerne en effekt, da varmere vand indeholder mindre ilt og samtidig øger iltforbruget.
Kilder: www.nytænk.dk og Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience, DCE- Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
"Et kæmpe areal"
Tallene fremgår af en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. Den bygger på målinger fra danske, svenske og tyske myndigheder fra 1. juli til 26. august.
"Det er et kæmpe areal," siger Jens Würgler Hansen, der er seniorrådgiver ved Aarhus Universitet, til dr.dk.
"De senere år er havmiljøet virkelig blevet presset," fortsætter han.
Han forklarer, at den altoverskyggende årsag til problemet er, at der er for mange næringsstoffer i havet - primært fra landbruget og fra luften samt nabolande. Det får alger til at vokse, og når de synker ned på havbunden, bliver de døde planterester spist af bakterier, som i processen forbruger ilt, så der til sidst opstår iltsvind. Derfor forventer han også, at den nye gødskningslov kommer til at få en positiv effekt på havlivet.
Særligt hårdt ramt omkring Fyn
Selvom iltsvindet er vokset hen over sommeren, var det samlede areal omkring en tredjedel mindre end i juli og august sidste år. Arealet med kraftigt iltsvind i august lå på niveau med august i 2020, 2022, 2024 og 2025.
Sidst i august var iltsvindet særligt udbredt og intenst i farvandene omkring Fyn. Blandt de mest ramte områder var det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Også dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig, den vestlige del af kystvandet i Aarhus Bugt og Femern Bælt var hårdt ramt.
I det nordlige Bælthav blev der målt moderat iltsvind allerede ved årets første tilsyn i starten af juli. Det er usædvanligt tidligt, skriver forfatterne. Sidst i juli havde iltsvindet bredt sig til hele farvandet, og i løbet af august blev det kraftigere.
Døende fisk og giftig svovlbrinte
Flere steder var der helt eller næsten helt iltfrit ved bunden. I Sebber Lo i Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig, Nybøl Nor og Flensborg Fjord bevirkede det til at frigive svovlbrinte fra havbunden. Svovlbrinte er en stærkt giftig forbindelse, der kan dræbe bunddyr og fisk.
Sidst i august blev der set døende fisk og rejer i den inderste del af Vejle Fjord, især i Vejle Havn. Ifølge rapporten skyldes det formentlig iltfattigt vand udefra. Flere dages kraftig vestenvind havde presset overfladevandet ud af fjorden, og i stedet strømmede iltfattigt bundvand ind fra den ydre del af fjorden og det nordlige Bælthav.
I de værst ramte områder søger fisk og de mest mobile dyr væk. Mindre mobile dyr som orme, snegle og muslinger er døende eller døde, skriver forfatterne. Når bunddyrene dør, forsvinder fiskenes føde, så efter et kraftigt og langvarigt iltsvind kan der gå mange år, før havbunden igen har et normalt dyreliv.