Ny analyse konkluderer, at konventionelt landbrug er en underskudsforretning for Danmark
Landbrugets skader på natur, drikkevand og klima giver et økonomisk underskud, der langt overstiger indtjeningen. Den uregulerede forurening giver samtidig konventionelle varer en konkurrenceforvridende fordel over for de økologiske, som forurener mindre, konkluderer en ny analyse.
Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.
Trods en årlig milliardindtjening er det konventionelle landbrug en underskudsforretning for Danmark. Regnestykket bliver kun værre, når man medregner den offentlige landbrugssstøtte.
Det konkluderer den nye tænketank Red-Vandet, der har udgivet en såkaldt hvidbog om de "glemte" omkostninger, som det konventionelle landbrug medfører. Den store husdyrproduktion, udledning af næringsstoffer, drivhusgasser og pesticider påfører resten af samfundet en regning, som er mange gange større for samfundet, end den indtjening og bruttoværditilvækst, branchen bidrager med, lyder vurderingen.
Godt nok bidrager landbruget med 23 mia. kr. årligt i bruttoværditilvækst, men når det samtidig modtager ca. 12 mia. kr. i årlig støtte - et beløb, der overstiger driftsindtjeningen - og derudover påfører miljøet og klimaet skader for 60-120 mia. kr. hvert år, står vi med en underskudsforretning.
"Hvidbogen samler dokumentation for de omfattende omkostninger ved det nuværende konventionelle landbrug. Når miljø- natur og sundhedsomkostninger medregnes giver landbrugsproduktionen et stort økonomisk underskud, som skal bæres af samfundet," siger Jens Christian Refsgaard, medforfatter til hvidbogen, i en pressemeddelelse.
Han minder samtidig om, at Danmark er dybt afhængig af at importere foder til sin store husdyrproduktion, særligt svineindustrien, og dermed importerer flere proteiner, end landbruget selv producerer:
"Det betyder at dansk landbrug reelt ikke bidrager til den globale fødevaresikkerhed," siger han.
En lignende analyse fra Holland sidste år viste også, at hollandsk landbrug var en underskudsforretning for landet, men at det kunne blive vendt til et overskud ved at omlægge til økologi og reducere husdyrproduktionen.
Økologisk landbrug belaster mindre
Forfatterne bag den nye hvidbog forklarer, at de ikke har har ikke lavet separate opgørelser for konventionelt og økologisk landbrug, men eftersom økologisk landbrug kun optager ca. 11-12 pct. af landbrugsarealet, vil det samlede økonomiske tal altovervejende afspejle forholdene i det konventionelle landbrug.
"Specielt for de miljømæssige omkostninger er der betydelige forskelle mellem de to driftsformer, hvor økologisk landbrug har en mindre forurening pr. arealenhed end konventionelt landbrug for næringsstoffer og i princippet ingen forurening fra miljøfremmede stoffer. Rapportens konklusioner gælder således det konventionelle landbrug og er ikke dækkende for økologisk landbrug," skriver forfatterne.
De argumenterer samtidig for, at konventionelt landbrug får indirekte statsstøtte, der er langt højere end den direkte statsstøtte, fordi de ikke skal betale for at forurene, så regningen i stedet betales af det danske samfund.
"Det indebærer en voldsom konkurrenceforvridning overfor f.eks. økologiske fødevarer, som har langt færre miljøomkostninger," skriver forfatterne.
Derfor er der ifølge dem bl.a. behov for en omstilling mod:
mindre husdyrproduktion
mere plantebaseret fødevareproduktion
mere økologi
mere natur og skov
bedre beskyttelse af vandmiljø og biodiversitet
Bo Asmus Kjeldgaard, forperson for Red-Vandet, siger:
“Vores hvidbog viser, at hver gang landbruget tjener en mia. kr., så tilfører det samfundet udgifter på otte mia. kr. Vi kan ikke fortsætte med at drive landbrug på den måde. Vi vil igen have rent vand, levende natur, folkesundhed og sunde økosystemer med fisk i fjordene. Tiden er inde til at sikre, at landbruget ikke længere har særstatus som erhverv. Landbruget bør underlægges miljøregler på samme måde som industrien og alle andre, så vi igen kan få rent drikkevand og rene vandløb og fjorde.”
Tidligere vismand: Beregningerne fejler intet
Red-Vandet består af en række fagfolk med bred erfaring inden for miljø, natur, vandforsyning, administration og landbrugsrelaterede produktionsformer. De tæller bl.a. Jens Christian Refsgaard, dr. scient. og professor emeritus i vandressourcer; Erik Arvin, professor emeritus fra DTU; Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet og Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet.
Også fagpersoner fra miljøorganisationer er iblandt, herunder Bo Asmus Kjeldgaard, CEO Greenovation og forperson for Rådet for Grøn Omstilling; Jens Andersen, tidligere planchef for vand og spildevand, nu aktiv i Danmarks Naturfredningsforening og geolog Walter Brüsch, der arbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
Nogle af dem er i forvejen aktive stemmer i den offentlige debat om det konventionelle landbrugs aftryk på det danske land, men beregningerne fejler ikke noget, vurderer Lars Gårn Hansen, professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og tidligere miljøøkonomisk vismand.
Han peger selv på, at landbruget i sin nuværende form med stor sandsynlighed er en underskudsforretning for Danmark.
Landbrug & Fødevarer (L&F) er derimod stærkt kritisk over for analysen. Det kan du læse meget mere om her, hvor Lars Gårn Hansen også uddyber sin vurdering af analysen, og forfatterne bag svarer på L&F's kritik.