Annonce

Annonce

Thise fremrykker stop for soja

32 ud af Thises 75 andelshavere har siden starten af 2021 - i samarbejde med fodrings- og planteavlskonsulenter - deltaget i staldskoler om reduktion af eller helt ophør med brug af soja i foderet.

18. november 2021
Læsetid: 2 minutter
Høst af sojabønner

Næsten 80 pct. af verdens sojaforbrug går til dyrefoder, og efterspørgslen på soja er mere end fordoblet i løbet af de seneste to årtier. Foto: United Soybean Board/flickr

Mejeriet Thise vil stoppe med at bruge soja i foderet til deres køer, ungdyr og kalve tidligere end oprindeligt planlagt. Det har en enig Thise-andelshaverkreds besluttet, oplyser Thise i en pressemeddelelse.

Udfasningen blev påbegyndt i 2020 og skulle løbe frem til d. 1. oktober 2023, men efter en evaluering af processen er deadline nu fremrykket ét år, så datoen i stedet er d. 1. oktober 2022. Samtidig skal eventuelt importeret foder være af europæisk oprindelse.

32 ud af Thises 75 andelshavere har siden starten af 2021 været frontløbere i projektet og har i samarbejde med fodrings- og planteavlskonsulenter deltaget i staldskoler om reduktion af eller helt ophør med brug af soja i foderet. Erfaringerne har været så positive, at de er en medvirkende årsag til, at andelshaverne nu tør sætte turbo under udfasningen.

Afhængig af opgørelsesmetode anslås det, at klimabelastningen fra den importerede soja svarer til en tredjedel af dansk landbrugs samlede udledninger af drivhusgasser, lyder det fra Thise.

Soja dyrkes overvejende på arealer, hvor der tidligere var regnskov eller andre naturlige økosystemer, og derfor har den stigende efterspørgsel udgjort et problem for både biodiversiteten og klimaet. Næsten 80 pct. af verdens sojaforbrug går til dyrefoder, og efterspørgslen på soja er mere end fordoblet i løbet af de seneste to årtier.

Flere artikler fra samme sektion

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider

Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab

Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.

04-04-2025 1 minutter Økologisk Landsforening

Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.

03-04-2025 3 minutter Drikkevand,   Politik