Skræmmekampagner mod migrantarbejdere kan skade Europas fødevaresikkerhed

Af Diana Tung, postdoc, Universitat de Barcelona, Spanien
Seth M. Holmes, ICREA-forsker, Institut for Socialantropologi, Hub for Global Social Medicine, Universitat de Barcelona; ICREA; University of California, Berkeley

I august 2026 udspillede der sig en dyb humanitær krise i Ceuta, en lille spansk enklave på Marokkos nordkyst. Omkring 72.000 mennesker kom ind fra Marokko i løbet af to dage. Flere end 100 druknede i forsøget på at krydse ind på spansk territorium.

Langt de fleste migranter vendte hurtigt tilbage til Marokko, men på nuværende tidspunkt opholder op mod 5.000 sig fortsat i Ceuta, mange af dem uledsagede mindreårige, fanget i et uafklaret juridisk og politisk limbo.

Over hele Europa har højrefløjspolitikere grebet den humanitære krise i Ceuta som en anledning til at puste til racisme og fremmedhad.

Spaniens højreradikale parti Vox nærer frygten for "ulovlig, ukontrolleret og hæmningsløs migration". Italiens præsident Giorgia Meloni erklærede trodsigt på X, at Italien ikke ville "vige en millimeter på ulovlig indvandring", og suspenderede Schengen-aftalerne med Spanien.

Den holdning afspejles bredere i Europa-Parlamentet. EU's returforordning – et system til at "returnere" tredjelandsstatsborgere, som bl.a. indebærer, at mennesker kan tilbageholdes i centre uden for EU i op til to år, før de udsendes – blev vedtaget i juni. Den blev mødt med bifald og råb af "send dem tilbage" fra højreradikale medlemmer af Europa-Parlamentet.

Men selv om skræmmekampagner mod migranter måske gør sig godt ved valgurnerne, vil de i sidste ende også skade Europa. Hårde migrationspolitikker skader ikke kun migranterne og deres familier – det er også bredt dokumenteret, at de aktivt skader såvel nationale økonomier og produktivitet som ernæring og sundhed.

Tragedien i Ceuta var bemærkelsesværdig i sit omfang, men de omstændigheder, der omgav den, var ikke. Både i Europa og resten af verden bliver migranter i stigende grad brugt som politisk våben, samtidig med at de holder liv i de infrastrukturer og økonomier, der udgør rygraden i hverdagsliv og sundhed.

Vores forskningsprojekt 'FOODCIRCUITS' sporer de fødevarer, der sælges i Europa og USA, for at opnå en dybere forståelse af migrantarbejdernes rolle og erfaringer. En gren af projektet fokuserer på Spaniens globalt betydningsfulde forsyningskæder for citrusfrugter og viser, hvordan migranter holdes ude af syne i transnationale systemer for produktion, transport og forbrug af citrus.

Vores forskning følger den (ofte modsætningsfyldte) bevægelse af mennesker og fødevarer rundt om på kloden samt de politikker, der regulerer bevægelse, lovlighed og menneske- og arbejdstagerrettigheder. Gennem originalt, langvarigt feltarbejde på stedet kan vi bidrage med tiltrængt perspektiv og kontekst til de aktuelle debatter om migration og de kontroverser, der omgiver dem.

Omfattende forskning har vist, at landarbejdere over hele verden er uforholdsmæssigt udsat for farlige arbejdsforhold. Landbrugsarbejdere med uformel eller uafklaret status står over for øgede sundhedsrisici, der fører til endnu større risiko for skader og dødsfald.

Som EU's fjerdestørste landbrugsproducent og en af verdens største producenter af citrusfrugter er Spanien udmærket klar over sin afhængighed af migranter. Officielt udgør de omkring 30 pct. af alle landbrugsarbejdere. Fordi udokumenterede arbejdere tælles for lavt, er tallet sandsynligvis langt højere.

Fra stenfrugtplantagerne i Lleida over appelsinlundene i Valencia til de enorme jordbærmarker i Huelva spiller migrantarbejdere en afgørende rolle i den europæiske fødevareforsyning. De er også uundværlige for den spanske landbrugsindustri, der har en årlig værdi på 43,9 mia. euro.

I Europa er hver fjerde friske frugt, der bliver spist, produceret i Spanien. Den bemærkelsesværdige statistik er kun mulig på grund af migrantlandarbejdernes ikke-anerkendte arbejde.

Spaniens særlige regulariseringsordning tidligere i år fik næsten 1,2 millioner udokumenterede personer til at søge om lovliggørelse og ret til at arbejde. Skridtet vil bidrage til at begrænse udnyttende arbejdsvilkår og forbedre adgangen til sundhedspleje og andre livsvigtige ydelser.

Det endelige antal ansøgere var mere end dobbelt så højt som de oprindelige skøn. Den enormt store efterspørgsel på lovliggørelse viser, hvor skjulte migranter er blevet for det øvrige samfund, og hvor meget deres arbejde tages for givet.

Selv om ordningen stiller strenge krav til ansøgerne, er den kommet under angreb fra populistiske højrefløjsgrupper, der kalder antallet af ansøgninger en "migrationsinvasion".

Andre EU-lande har ligefrem givet regulariseringsordningen skylden for krisen i Ceuta og kaldt den en "pull-faktor" for migranter.

Men fra Ceuta til det spanske fastland og resten af Europa bliver migranter rutinemæssigt gjort til syndebukke, fejlagtigt udpeget som årsagen til samfundets problemer og brugt til at puste til fremmedfjendske stemninger for politisk vinding. Eftersom migranternes værdifulde og uundværlige bidrag til samfundet så ofte er usynlige, er der brug for at se nøje og kritisk på, hvornår og hvordan de skubbes frem i nyhedsstrømmen.

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 31. juli.