Honningbien ikke kan gøre det alene; vilde bestøvere er afgørende for planters overlevelse

Verdens bestand af pollenspredende dyr er i tilbagegang, og det udgør en trussel mod vores økosystemer, fødevareforsyning og økonomi.

85 pct. af de vilde planter og 70 pct. af de dyrkede afhænger af pollenspredningen for at kunne reproducere sig selv, men på grund af klimaforandringer, tab af levesteder og intensivering af landbruget, falder diversiteten af de dyr, der skal sprede den vigtige pollen.

Et nyt studie viser, at den faldende diversitet blandt bestøverne reducerer planters evne til at sætte frugt og frø markant - såvel i naturen som i landbruget. Den lavere diversitet i bestøvningen reducerer både antallet af frugter, frugternes vægt og antallet af frø, uanset hvilken klimazone og habitat der blev undersøgt i studiet.

Bestøvernes effekt ses både hos vilde planter, i dyrkede afgrøder og sågar planter, der er selvbestøvende; sidstnævnte arter klarer sig også bedre med bedre frugtsætning og større robusthed, når mangfoldigheden af bestøvende arter er høj.

Når antallet af hvirvelløse bestøvere faldt, havde det en større negativ effekt, end når antallet af hvirveldyr faldt. På samme måde var tabet af nataktive bestøvere værre for bestøvningen end tabet af dagaktive bestøvere, og tabet af vilde bestøvere medførte større negative konsekvenser end tabet af de domesticerede bestøvere.

Mindre effektiv bestøvning

Altså har vilde bestøvere som f.eks. humlebier og sommerfugle større indflydelse på planternes reproduktion og høstens stabilitet end domesticerede arter som honningbien.

"Der er et presserende behov for at afbøde de faktorer, der reducerer mangfoldigheden af bestøvere," lyder budskabet fra forskerne i en pressemeddelelse fra University of the Basque Country.

For stor afhængighed af honningbier kan skade både udbytte og frøkvalitet, da honningbier i nogle tilfælde kan give en mindre effektiv bestøvning. Det sker især, hvis de bliver for dominerende og gentager besøget på de samme planter, så der spredes pollen fra planten til sig selv, hvilket kan føre til indavl og dårligere frø. Hvis der er mange forskellige bestøvere i området, fordeles pollenet bedre, så planterne får en mere stabil og sund bestøvning.

Resultaterne er baseret på en metaanalyse af 207 studier fra i alt 46 lande, heraf var landbrugsarealer den mest undersøgte type af habitater.

"Vi analyserede forskning fra hele verden. Vi var nødt til at huske på, at der er forskellige sorter af planter afhængigt af klimaet, at indflydelsen på den ene eller anden plante kan have været forskellig, og hvor stor stikprøven var osv. Vi tog højde for mange variabler, så alle forskningsresultaterne kunne sammenlignes, og på den måde opnåede vi et reelt, kvantificerbart resultat," forklarer studiets leder Maddi Artamendi, der forsker i agrobiologi.

Landmænd har en vigtig rolle

Vi bør derfor ikke udelukkende fokusere på de domesticerede bestøvere, da de vilde bestøvere har afgørende betydning for planters reproduktive succes og diversiteten af plantearter.

Og her har landmænd en vigtig rolle at spille, for med landbruget som en af de stor presfaktorer for vilde arter, er det samtidig her, at en bevaringsindsats gør en stor forskel. Der er nemlig meget, man som landmand kan gøre for at give insekterne bedre vilkår.

”Insekter er grundlæggende afhængige af to ting: Fødekilder og levesteder," siger Helle Mathiasen, der er konsulent med speciale i biodiversitet og nyttedyr ved rådgivningsselskabet HortiAdvice, til Økologisk Nu.

Hun forklarer, at bestøvere dermed skal have adgang til blomstrende planter for deres nektar og pollen samt levesteder eller redepladser som kan være over eller for de fleste i Danmark under jorden.

Især frugtproducenter er afhængige af bestøvere, så de kan med fordel så blomster, som blomstrer tidligt og uden for sæsonen, så bestøverne får næring så stor en del af året som muligt.

Blomsterstriber med hjemmehørende arter i og omkring marken kan være vigtige kilder til føde, men også vinterly, og det er mere gavnligt at have flerårige arter end enårige; de enårige lokker godt nok insekterne til, men det er et problem, at de er kortlivede, så fødekilden ikke opretholdes. Helle Mathiasen sammenligner det med, at man åbner et supermarked og tiltrækker en masse kunder blot for at lukke det dagen efter.

De flerårige blomsterstriber kræver lidt mere pasning, men belønningen kommer i form af en højere biodiversitet og dermed bedre pollenspredning. Samtidig kan man være så heldig at tiltrække flere nyttedyr, som kan bidrage til den naturlige skadedyrsregulering.

Lad grene ligge

Når sæsonen er ved at være ovre, og man klipper blomsterstriben, skal man undlade at klippe den for sent ned, så den har lidt højde ind i efteråret og vinteren; lad den bevare en passende højde, som kan være et slags shelter til de overvintrende arter.

Det gavner også bestøvere, hvis landbrugeren i visse tilfælde ikke gør noget.

Helle Mathiasen anbefaler for eksempel, at man lader de skæve hjørner på marken stå til naturen, når de alligevel er sværere at dyrke og passe.

"Landmændene kan lade knækkede grene blive liggende i deres læhegn og efterlade det døde ved. De skal faktisk bare lade være med at 'rydde op'. Så kommer insektlivet, og så kan man se, at det faktisk nytter at gøre en indsats for det vilde liv," siger hun.

Og mens små biotoper er godt for de vilde arter, kan man forstærke den gavnlige effekt så vidt muligt ved at skabe korridorer mellem de små biotoper og dermed lave mere sammenhængende naturelementer på og omkring sin mark, forklarer Helle Mathiasen og tilføjer:

”Jeg tror, at det er lavthængende frugter, som mange allerede plukker, men som de kan gøre i endnu højere grad og blive ved med."

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.