Regeringen øger klimamålet

Opdateret d. 15/12 kl. 08:31 med kommentarer fra eksperter

Danmark skal ikke være klimaneutral i 2050 - målsætningen er nu fremrykket, så deadline hedder 2045. Derudover skal vi ligefrem være klimanegative i 2050, forstået på den måde at Danmark skal optage mere CO₂, end vi udleder. Konkret skal udledningerne reduceres med 110 pct. i 2050 sammenlignet med 1990.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag, hvor en del af regeringsgrundlaget blev fremlagt.

Hun bekræfter samtidig, at der kommer en CO₂-afgift i landbruget. Ifølge det nye regeringsgrundlag afventer regeringen fortsat rapporten om CO₂e-afgift på biologiske processer, som ekspertgruppen om grøn skattereform udgiver i 2023.

Målet er stadig at finde reduktioner i landbruget på samlet fem mio. ton CO₂ i 2030, men som noget nyt skriver regeringen, at provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget for at understøtte den grønne omstilling.

Vil fokusere på implementering

Regeringen ønsker også at sætte et endnu ikke defineret klimamål for 2035 og overvejer at opjustere 2030-målet, som lige nu lyder på en reduktion af klimagasser på 70 pct. sammenlignet med 1990.

Regeringen vil desuden undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO₂e-aftrykket for det danske forbrug.

"På den ene side sætter vi de mest ambitiøse klimamål i Danmarkshistorien. Bl.a. med målsætningen om, at vi når derhen, hvor vi har et negativt udslip, og samtidig styrker vi fokus på det, der ligger foran os; implementeringen. For ét er at sætte mål, noget andet er at nå dem. Her er der fokus på opfyldelse af dem, så vi kan komme fri af Putins gas og svinende brændsler," siger Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne.

Eksperter: Langsigtede mål betyder ikke meget

Eksperter er dog skeptiske, fordi der ikke umiddelbart gøres mere på den korte bane. Regeringen har ikke hævet 2030-målet, men blot lagt op til, at det vil blive vurderet.

"Det lugter af skjult hockeystav, at regeringen umiddelbart vil bibeholde målet for 2030, men fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045. Man venter på, at yderligere teknologier er udviklet og opskaleret," siger professor Sebastian Mernild, leder af Syddansk Universitets Climate Cluster og medforfatter på FN’s klimarapporter, til Klimamonitor.

Mikael Skou Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er enig i, at betydningen for klimaet er lille, når målene ligger så langt ude i fremtiden.

"Det kommer ikke til at betyde ret meget. Det er det, der skal ske de næste fem til ti år, der for alvor betyder noget," siger han til Klimamonitor.