Annonce

Annonce

Mette Frederiksen bliver interviewet af journalister ifm. en debat under folketingsvalget

Mette Frederiksen har onsdag præsenteret den nye regeringskonstellation med Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne. Arkivfoto: Jens Astrup/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Regeringen øger klimamålet

Danmark skal være klimaneutral tidligere end oprindeligt planlagt, og så kommer der en CO2-afgift for landbruget. Eksperter savner mere handling på den korte bane.

Opdateret d. 15/12 kl. 08:31 med kommentarer fra eksperter

Danmark skal ikke være klimaneutral i 2050 - målsætningen er nu fremrykket, så deadline hedder 2045. Derudover skal vi ligefrem være klimanegative i 2050, forstået på den måde at Danmark skal optage mere CO2, end vi udleder. Konkret skal udledningerne reduceres med 110 pct. i 2050 sammenlignet med 1990.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag, hvor en del af regeringsgrundlaget blev fremlagt.

Hun bekræfter samtidig, at der kommer en CO2-afgift i landbruget. Ifølge det nye regeringsgrundlag afventer regeringen fortsat rapporten om CO2e-afgift på biologiske processer, som ekspertgruppen om grøn skattereform udgiver i 2023.

Målet er stadig at finde reduktioner i landbruget på samlet fem mio. ton CO2 i 2030, men som noget nyt skriver regeringen, at provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget for at understøtte den grønne omstilling.

Vil fokusere på implementering

Regeringen ønsker også at sætte et endnu ikke defineret klimamål for 2035 og overvejer at opjustere 2030-målet, som lige nu lyder på en reduktion af klimagasser på 70 pct. sammenlignet med 1990.

Regeringen vil desuden undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.

"På den ene side sætter vi de mest ambitiøse klimamål i Danmarkshistorien. Bl.a. med målsætningen om, at vi når derhen, hvor vi har et negativt udslip, og samtidig styrker vi fokus på det, der ligger foran os; implementeringen. For ét er at sætte mål, noget andet er at nå dem. Her er der fokus på opfyldelse af dem, så vi kan komme fri af Putins gas og svinende brændsler," siger Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne.

Eksperter: Langsigtede mål betyder ikke meget

Eksperter er dog skeptiske, fordi der ikke umiddelbart gøres mere på den korte bane. Regeringen har ikke hævet 2030-målet, men blot lagt op til, at det vil blive vurderet.

"Det lugter af skjult hockeystav, at regeringen umiddelbart vil bibeholde målet for 2030, men fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045. Man venter på, at yderligere teknologier er udviklet og opskaleret," siger professor Sebastian Mernild, leder af Syddansk Universitets Climate Cluster og medforfatter på FN’s klimarapporter, til Klimamonitor.

Mikael Skou Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er enig i, at betydningen for klimaet er lille, når målene ligger så langt ude i fremtiden.

"Det kommer ikke til at betyde ret meget. Det er det, der skal ske de næste fem til ti år, der for alvor betyder noget," siger han til Klimamonitor.

Flere artikler fra samme sektion

Fonde giver langt flere penge til at promovere kød end planter

Landbrugets afgiftsfonde bruger fire gange så mange penge på at markedsføre animalske fødevarer som plantebaserede produkter. Det får kritik fra Klimarådet.

26-01-2023 2 minutter Afsætning

Nu vil myndighederne screene flere fødevarer for PFAS

På baggrund af en rapport om fund af PFAS i økologiske æg har fødevareminister Jacob Jensen (V) besluttet, at Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS.

26-01-2023 2 minutter Politik,   Miljø

Efter fund i udlandet: Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om pesticider herhjemme indeholder PFAS

I USA har man fundet PFAS-stoffer i landbrugets pesticider. Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om de sundhedsskadelige stoffer også er tilsat pesticider brugt herhjemme.

26-01-2023 4 minutter Miljø,   Pesticider