Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

I slutningen af marts var tre forskere fra Aarhus Universitet og en chefkonsulent fra rådgivningsselskabet Seges Innovation inviteret til at holde oplæg for Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

De fire eksperter skulle give deres vurdering af risikoen for køers velfærd, hvis det konventionelle landbrug begynder at tilsætte Bovaer til foderet for at sænke køernes udledning af metan.

Selvom de fire eksperter var uenige om risikoen, anerkendte de alle, at der ganske enkelt mangler viden på området; man kender simpelthen ikke de mulige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved tilsætningsstoffet.

Og i et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skriver ministeriet, at den nuværende godkendelsesprocedure af fodertilsætningsstofferne i EU ikke omfatter en specifik vurdering af de ”dyrevelfærdsmæssige aspekter”, men kun de ”toksikologiske aspekter af betydning for dyresundhed”.

Derfor har regeringen nu ifølge Dagbladet Information bedt Efsa, den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed, om at inddrage ”alle relevante aspekter af dyrevelfærd” i sin vurdering af fodertilsætningsstofferne.

Trods den manglende viden er det stadig regeringens ambition at Bovaer skal bruges for at sænke landbrugets klimabelastning, og den lægger op til, at støtte landbruget med 700 mio. kr. for at bruge midlet.

Frygter aftalebrud

Hos Dyrenes Beskyttelse er man bekymret over den manglende viden og det faktum, at nogle af forskerne, som deltog på udvalgsmødet mener, at der kan være en velfærdsrisiko forbundet med tilsætningsstoffet. Foreningen hæfter sig ved, at parterne bag landbrugsaftalen fra 2021 blev enige om, at brugen af fodertilsætningsstofferne ikke må forringe dyrevelfærden.

"Der er en risiko for, at fodertilsætningsstoffer kan gå ud over dyrevelfærden. Så det er jo et klokkeklart brud på aftalen, hvis man går videre med det politisk, før det er undersøgt nærmere," siger dyrlæge og landbrugspolitisk chefkonsulent Sophie Hastrup Christensen til foreningens hjemmeside.

Til Information skriver fødevareminister Jacob Jensen (V), at det er muligt at igangsætte dyrevelfærdsstudier som supplement til EU’s risikovurdering, men eventuelle supplerende dyrevelfærdsforsøg må ifølge ministeren ikke hindre brugen af fodertilsætningsstoffer, der er grundigt risikovurderet i EU. Det anfægter Sophie Hastrup Christensen dog.

”Stofferne er jo netop ikke grundigt nok undersøgt. Det er bekymrende, da dette kun er ét af flere klimatiltag, der kan gå ud over dyrene. Det er altså vigtigt, at landbrugsdyrene ikke bliver endnu mere klemt, når klimatoget kører,” siger hun.

Professor: Grund til bekymring

Professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet Margit Bak Jensen var den ene af de fire eksperter, som fremlagde sine vurderinger for Miljø- og Fødevareudvalget. Hun sagde bl.a.:

"Vi ved ikke, hvorfor køer reducerer foderoptagelsen på Bovaer Men den reducerede foderoptagelse kan skyldes ubehag eller smerte", og hun mener, at der er "grund til bekymring", hvad angår risikoen for, at Bovaer kan føre til velfærdsmæssige forringelser:

"Vi kan ikke sige at dyrenes velfærd ikke forringes."

Pensioneret professor i dyrevelfærd og medlem af Dyreetisk Råd Lene Munksgaard sagde, at man ikke har belyst tilstrækkeligt, hvorfor køerne har nedsat foderoptagelse i danske forsøg med Bovaer:

"Men kan give smerte og ubehag. Samtidig vanskeligt at anvende Bovaer sammen med afgræsning. Gå vi fra afgræsning til stald, vil det ofte betyde forringet dyrevelfærd

Peter Lund, professor i kvægernæring ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, mener dog, at risikoen er "lille, men kan ikke afvises, da der ikke foreligger publiceret forskning, som har undersøgt de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved brug af Bovaer."

Han mener dog, at det vil være forsvarligt at bruge stoffet i produktionen, så længe der sideløbende igangsættes forskning, der både kan afklare de eventuelle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser og den ernæringsfysiologiske baggrund for de reduktioner i foderoptagelse, som ses i nogle forskningsprojekter.

Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent ved Seges Innovation, mener også, at det er forsvarligt at bruge Bovaer til malkekøer i Danmark, da der efter hans vurdering er en "meget lille risiko for dyrevelfærdsmæssige forringelser."

I en mail til økonu.dk uddyber han:

"Det er naturligvis bekymrende, at AU-Foulum har fundet reducerende foderoptagelse i flere forsøg med Bovaer. Men som i mange andre sammenhænge er dosis afgørende, og der skal man huske på, at godt halvdelen af forsøgene på AU-Foulum er lavet med en ’høj dosis’, som er højere, end den som vi typisk har arbejdet med i forsøgsbesætninger."

Rapport forudser flere forringelser

I marts udkom en rapport fra Aarhus Universitet, hvor forskere vurderede, hvordan 17 specifikke klimatiltag i landbruget kan påvirke dyrevelfærden. Her lyder konklusionen, at der er en risiko for, at mange af dem sandsynligvis vil føre til forringelser af velfærden.

”F.eks. kan mere koncentreret foder til malkekøer reducere metanproduktionen hos malkekøer, men samtidig vil det øge risikoen for sygdomme,” har professor Jan Tind Sørensen, leder af projektet, forklaret.

Forskerne konkluderede derfor, at dyrevelfærd bør tænkes ind i planlægningen og implementeringen af klimainitiativer for at sikre en tilgang, der ikke får utilsigtede negative følgevirkninger.