Økologer er frustrerede over klimaafgiftens ensidige fokus

I Økologisk Landsforening (ØL) frygter man, at en kommende CO₂e-afgift i landbruget ender med et alt for ensidigt fokus på klimaet og dermed risikerer at presse dyrene mere og glemme andre problemer såsom vandmiljøet og biodiversiteten.

ØL har i nogle år arbejdet på at udbrede kendskabet til sin egen afgiftsmodel, 'Pris på bæredygtighed', som belønner landmænd for tiltag, der gavner både miljøet, klimaet, naturen og dyrevelfærden, mens det omvendt skal koste at forurene, og modellen er indarbejdet i EU's landbrugsstøttesystem. ØL havde også foretræde for Svarer-udvalget, og skuffelsen var derfor mærkbar, da udvalget for nylig fremlagde sine forslag til en CO₂e-afgiftsmodel i landbruget.

"Vores model står særlig stærkt ved at have fokus på helheden – og ikke kun på klima – og den står stærkt ved, at den kan rulles ud til andre EU-lande, fordi den indtænker landbrugsstøtten i stedet for at opfinde et nyt bureaukratisk system. Derfor spejdede vi også efter elementer af 'Pris på Bæredygtighed', da Svarer-udvalget i sidste uge kom med sine anbefalinger til en CO₂e-afgift. Desværre spejdede vi forgæves i de modeller, der blev lagt frem. For der er for lidt helhed, og klimaregnskabet overser fuldstændigt effekten af, at dyrene kommer på græs," sagde Økologisk Landsforenings konstituerede næstforperson Michael Kjerkegaard i årsberetningen til foreningens generalforsamling. 

Han tilføjede, at arbejdet med at påvirke afgiften alligevel fortsætter, og modellen vil være med til de grønne trepartsforhandlinger. Foreningen er ikke selv inviteret til trepartsforhandlingerne, men andre repræsentanter vil tage modellen med under armen, og samtidig har ØL netop modtaget en invitation fra økonomiminister Stephanie Lose (V) til at give sin mening tilkende i et fællesmøde forud for forhandlingerne. 

"Der er behov for initiativer, der såvel udvikler vores landbrug som vores forbrugeradfærd, og her kommer en klog og rigtigt sammensat CO₂-afgift ind i billedet. Gjort rigtigt kan den sætte pris på det, der så fint hedder eksternaliteterne, altså vores aftryk på omgivelserne i form af drikkevand, vandmiljø, natur, klima og dyrevelfærden, så vi får den sande pris frem på vores produkter og varerne ude i butikkerne," sagde Michael Kjerkegaard.

Økologien skal levere på helheden

Han mener, at økologerne vil komme til at stå stærkt, hvis en fremtidig afgift tager hensyn til helheden. Den vurdering deler Claus Østergaard, direktør og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

"Biodiversitet er en af de planetære grænser, der er tæt på at blive overskredet. Der er ni planetære grænser, og så har man kun lige fokus på én; klimaet. På dén del er økologerne og de konventionelle tæt på hinanden, men på de andre parametre leverer økologerne langt bedre," sagde han på ØL's mælkeudvalgs årsmøde før selve generalforsamlingen.

Mælkeudvalget brugte også en stor del af tiden på sit årsmøde på at diskutere den potentielt kommende klimaafgift, og håbet er, at ØL får påvirket den i tilstrækkelig grad til, at der også tages hensyn til dyrevelfærden, miljøet og biodiversiteten.

"Økologien behøver ikke være nr. 1 på alle fronter, så længe vi leverer på helheden: rent grundvand, dyrevelfærd osv. Vi skal ikke have en afgift, der udelukkende fokuserer på én ting - så enkelt er verden ikke bygget op," sagde udvalgets forperson Finn Tang.

Den nu forhenværende biodynamiske mælkeproducent Frode Gregersen ser dog også noget positivt i en kommende afgift - en mulighed for at "genstarte" måden at producere på. Han er meget inspireret i Thises koncept med græsmælk, hvor køerne udelukkende græsfodres:

"Det hele er kaotisk lige nu, men det er måske også fint, for så kan vi begynde forfra på en helt ny måde. Kunne vi som økologer ikke droppe alt det korn og majs og så bare lave mælk fra køer, der kun får græs? Hvis vi skal overleve som økologer, tror jeg, vi skal til at kigge mod andre veje. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har fået sat gang i det arbejde noget før."

Uretfærdigt udskældt

De økologiske mælkeproducenter lod til at anerkende, at der er behov for grundlæggende ændringer af landbrugssystemet, men de mener, at koen bliver uretfærdigt udskældt. Det er ikke den enkelte ko, der bærer skylden for klimabelastningen, men måden som landbruget er skruet sammen på i dag, mener Torsten Wetche, der også er næstformand i Thise, og producerer til mejeriets græsmælk. På generalforsamlingen udtrykte han i øvrigt stor opbakning til foreningens medvirken i rapporten 'Fra Foder til Føde II', da han anser det som vigtigt, at økologien overholder de planetære grænser.

"Ideelt set skal dyrene leve helt i naturen, og vi prøver at komme så tæt på naturen og så frit som muligt ved at lade køerne komme på græs. Ideelt set er et økologisk landbrug en form for natur, så problematiserer vi den produktion, siger vi jo, at naturen ikke har plads til at være her. Som økologer skal vi gå i retning af de naturlige processer, og at koen beskattes giver jo ingen mening - vi skal heller ikke beskatte et træ, der taber sine blade. Men landbrugsstrukturen har et problem: Vi har alt for mange husdyr, der er alt for meget soja, og der bliver fældet alt for meget skov, og dét har skabt en udledning. Vi skal have modet til som økologer at sige, at vi arbejder på naturen præmisser, og naturen skal ikke beskattes," sagde Torsten Wetche.

Her indskød konstitueret forperson Sten Dissing, som selv er mælkeproducent, at biologiske processer jo også er at producere foder til dyr, og at det lægger beslag på vores arealer og transport fra Sydamerika.

"Det er ikke koen, men i virkeligheden måden, vi bruger arealerne på, der er problemet. Det er ikke dyrene i sig selv," sagde han.

Herefter tog Finn Tang en tablet frem og viste et billede fra en stor stald fyldt med køer.

"Nu snakker vi natur, men det her er jo virkeligheden, uanset om det er økologisk eller konventionel produktionm," sagde han og tilføjede:

"Jeg tror, at afgiften kommer i en eller anden form. Det gavner sjældent ret meget at betragte sig selv som et offer."