Annonce

Annonce

To grise leger

Ud af de danskere, som godt vil betale en højere pris for svinekød, er langt størstedelen villige til at betale mellem 1-20 pct. ekstra for kødet, mens 10 pct. af respondenterne er villige til at betale over 20 pct. mere. Problemet er ifølge forskerne, at man ikke får meget dyrevelfærd for 20 pct. ekstra. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Grises velfærd er vigtigere for forbrugerne end klimaet

Danskerne vil hellere betale ekstra for svinekød med bedre dyrevelfærd end for svinekød, der har et lavere klimaaftryk. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Problemet er dog, at forbrugerne ikke er villige til at give nok for, at dyrevelfærden kan hæves markant.

Selvom oksekød, kaffe og chokolade enkeltvis er større klimasyndere end griseproduktionen, udleder verdens samlede forbrug af svinekød stadig flere hundrede millioner tons CO2-ækvivalenter om året. Læg dertil griseproduktionens beslag på regnskovsarealer, brugen af antibiotika særligt i den konventionelle produktion og vidt forskellige niveauer af dyrevelfærd, og så har man et produkt, der kan rejse dilemmaer hos forbrugere.

Er man som forbruger så villig til at betale mere for en mere klimavenlig flæskesteg? Eller er der andre hensyn, folk hellere vil betale ekstra for? Og hvor mange penge er man klar til at lægge? Det har forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie med deltagere fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og Shanghai, Kina.

Spørgeundersøgelsen viser, at tre ud af fire danskere gerne betaler en højere pris for svinekød, som er forbedret i form af bedre dyrevelfærd, mindre klimaaftryk, mindre brug af antibiotika, som er garanteret fri for sygdomsbakterier, og som ikke er fodret med soja, der fører til fældning af regnskov.

Når forbrugerne skal vælge imellem de forskellige parametre, og hvad de ekstra penge helst skal gå til, er billedet både i Danmark og de to andre europæiske lande dog klart: Bedre dyrevelfærd.

"Svarene viser tydeligt, at dette her med kun at gå efter klimaforbedringer i svineproduktionen ikke er det, som forbrugerne går op i, når de køber svinekød. De synes, det er særdeles vigtigt, at grisene har haft det godt undervejs i livet, og det er vigtigere, end at produktionen er klimavenlig. Dette er gældende for rigtig mange forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien," siger professor Peter Sandøe, som er seniorforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Om studiet

I spørgeundersøgelsen har deltagerne prioriteret mellem fem dimensioner af bæredygtighed: Dyrevelfærd; klimaaftryk; brug af antibiotika; fødevaresikkerhed samt beskyttelse af regnskov.

Deltagerne i undersøgelsen kommer fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og Kina (Shanghai).  Cirka 1.500 personer fra hvert land har deltaget.

Hvor de deltagere i de tre europæiske lande, som er villige til at betale mere for svinekød, alle prioriterer dyrevelfærd som det vigtigste, har de kinesiske deltagere fra Shanghai fødevaresikkerhed som topprioritet. At kødet er garanteret fri for sygdomsbakterier scorer højest, mens klimaaftryk er den næstsidste prioritet. Deltagerne fra fire lande enige om, at dyrevelfærd er vigtigere end klimaaftryk.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Livestock Science.

Forskerne bag studiet er Sigrid Denver, Tove Christensen, Thomas Bøker Lund, Jakob Vesterlund Olsen og Peter Sandøe fra fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Hos de tyske forbrugere scorede hensynet til klimaet allerlavest ud af de fem forskellige typer forbedringer, som de skulle prioritere imellem. Danskere, briterne og kineserne placerede klimaet næstlavest.

"Set i lyset af hvor meget klima har fyldt i den offentlige debat de senere år, overraskede det os, at klimaaftrykket blev prioriteret så relativt lavt hos forbrugerne," siger lektor og medforfatter Thomas Bøker Lund.

Svært at gøre en forskel for klimaet

Skal forbrugerne direkte vælge mellem grisevelfærd og klima, mener 53 pct. af danskerne, at bedre grisevelfærd er vigtigere end et lavere klimaaftryk, mens kun 18 pct. mener det modsatte. 25 pct. synes, at de to hensyn er lige vigtige.  

Især ét argument for den prioritering går igen blandt deltagerne fra alle landene:

"Står man derude som forbruger og skal vælge et stykke kød til aftensmaden, føler man, at man kan gøre noget for den enkelte gris og dens velfærd. Men når det drejer sig om kødets klimaaftryk, er sammenhængen mindre direkte. Mange mener ikke, at de kan gøre en egentlig forskel for klimaet, når de køber svinekød, og samtidig foretrækker mange at gøre noget for klimaet på andre måder," siger Thomas Bøker Lund.

Jeg ved godt, at Greta Thunberg ikke vil kunne lide mig for at sætte klimaet længere nede på listen, men jeg vil have glade grise. Jeg kan ikke lide tanken om, at de er ulykkelige og stuvet sammen. Jeg synes, at der er andre måder at hjælpe klimaet på.

— Britisk respondent i et af de kvalitative interviews

Dilemmaet mellem dyrevelfærd og klima er ikke kun forbrugernes - der er også en praktisk modsætning i at producere mere klimavenlige svin og at øge dyrevelfærden, påpeger forskerne: For en mere klimavenlig gris er alt andet lige en mere ”effektiv” gris.

”Det er et reelt dilemma, at hvis du skal have maksimal klimavenlighed, kan du være nødt til at presse dyrene på en række leder og kanter. Fx at avle søer, der føder flere og flere smågrise per kuld, at holde dyrene indendørs, fordi man så kan man samle mere direkte emission op, end hvis de går udendørs. Eller at fodre svinene med fint-formalet foder, fordi der ikke går noget til at spilde, men som giver dem mavesår. Er man omvendt sødere ved dyrene, får man større klimabelastning per kilo kød,” siger Peter Sandøe.

Han synes, at resultaterne giver en klar pejling til både politikerne og branchen:

"Studiet viser, at klimaproblemet nok ikke kan løses ved, at man sætter en etiket på en pakke svinekød, der anfører, det er klimavenligt. For det er ikke det, som forbrugerne efterspørger. Og det er et helt reelt dilemma, fordi et ensidigt fokus på klimavenlig svineproduktion vil indebære, at der kan blive gået på kompromis med dyrevelfærden, fx i form af at søerne skal føde flere grise, og i form af at dyrene skal gå ekstremt tæt," siger Peter Sandøe og fortsætter:

"Desuden kommer relativt set langt den største del af CO2-udledningen fra den animalske produktion jo fra oksekød – derfor må køerne først og fremmest holde for, når det kommer til klimaproblemet. Så det er en god idé at skifte oksekødet i sin spaghetti bolognese ud med svinekød eller kylling. Men vi skal samtidig til at spise mindre kød i det hele taget og mere plantebaseret."

Brug for højere mindstekrav

Ud af de danskere, som godt vil betale en højere pris for svinekød, er langt størstedelen villige til at betale mellem 1-20 pct. ekstra for kødet, mens 10 pct. af respondenterne er villige til at betale over 20 pct. mere for kødet. Problemet er ifølge forskerne, at man ikke får meget dyrevelfærd for 20 pct.:

"Beregninger viser, at det koster ca. 25 pct. ekstra bare at lave en kylling, som ikke er en såkaldt turbo-kylling. Og her er der kun ændret på ét parameter. For grise koster en indendørs-gris, hvor der er sket bare en smule forbedring i stalden snildt 20 pct. ekstra. Så du kan ikke forbedre ret meget for så lidt penge," siger Peter Sandøe.

Dødeligheden blandt pattegrise er jo tårnhøj, og man har alt for mange søer, der ikke kan holde til produktionspresset, som konsekvens af at man allerede har presset dyrene så hårdt.

— Peter Sandøe, sektionsleder, Animal Welfare and Disease Control, Københavns Universitet

Så der skal tænkes nyt fra industriens og politikernes side, hvis grisenes vilkår skal forbedres. Forskerne påpeger, at der kan spares en del omkostninger i detailleddet, hvis der ikke ligger mange typer af samme vare ved siden af hinanden i køledisken.

"Man kan overveje at lave et nationalt kompromis à la det, man indgik om buræg, og som synes at være på vej for turbokyllinger. Altså hvor man beslutter, at man kun vil have gris i butikkerne, der har opfyldt nogle bestemte dyrevelfærdskrav. Det er måske den eneste vej at gå inden for de nuværende rammer," siger Peter Sandøe, som opfordrer politikerne til at opdatere lovgivningen på området:

”Dødeligheden blandt pattegrise er jo tårnhøj, og man har alt for mange søer, der ikke kan holde til produktionspresset, som konsekvens af at man allerede har presset dyrene så hårdt. Så i stedet for at øge produktionspresset yderligere i klimaets hellige navn burde man tværtimod sætte nogle højere mindstekrav til grisevelfærd og forhåbentlig også få dem igennem på EU-niveau. Der har ikke været reguleringer siden slut-’90erne, så det er på tide, at der sker noget på dyrevelfærden."

Forskerne anerkender, at et studie som dette, hvor respondenterne ikke mærker nogen økonomiske konsekvenser af deres valg, kan medføre en vis skævhed i svarene; så flere svarer, at de er villige til at betale mere for kød, mens virkeligheden er en anden, når de rent faktisk står over for muligheden i supermarkedet. Derfor vil det styrke resultaterne, hvis det kan bakkes op af et observationsstudie, hvor man ser, hvordan forbrugere agerer i virkelige situationer, skriver forskerne.

De reelle forbrugstal herhjemme viser, at salget af økologisk grisekød i 1. kvartal af 2023 faldt med 22 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Flere artikler fra samme sektion

Danmark satte solidt aftryk på BioFach

Nürnberg-messen cementerede i år sin position som den vigtigste indgang til det europæiske økologimarked for de danske producenter.

23-02-2024 5 minutter Eksport

Grøn bank leverer bedste resultat nogensinde

Merkur Andelskasse overgår sine egne forventninger med flere længder og med et overskud på 54,4 mio. kr. leverer banken sit hidtil bedste årsresultat.

23-02-2024 4 minutter finansiering

Lidl forlænger momsfri kampagne til marts

En stor interesse og et markant øget salg får nu Lidl Danmark til at forlænge deres momsfri-kampagne på frisk frugt og grønt, mens Økologisk Landsforening øjner en ny åbning for differentieret moms på økologiske fødevarer.

22-02-2024 4 minutter Detailhandel