Ukrainsk landmands medarbejdere flygtede, da Rusland angreb, men økologien blev hans redning

Resiliens og modstandsdygtighed i landbruget kommer i mange former. For et økologisk landbrug kan træer på marken eller et sundt sædskifte betyde, at en bedrift bedre kan modstå tørke eller oversvømmelser. For ukrainske Yan Ostrovskyi, der har et økologisk landbrug ca. 100 km fra frontlinjen, har han erfaret, at økologien har gjort hans bedrift mere modstandsdygtig over for krigen.

"Da krigen brød ud, mistede jeg alle mine medarbejdere, som flygtede til mere sikre steder. Jeg mistede mine kunder, og jeg kan ikke sove normalt på grund af krigen, så vi har været nødt til at ændre i de tidspunkter, som vi arbejder på. Det hjælper dog, at jeg er økolog," sagde Yan Ostrovskyi i et oplæg på det internationale økologiske topmøde i København Organic Summit.

Han forklarede, at han som økolog er mindre afhængig af eksterne input som kunstgødning og pesticider. Og da det økologiske marked i Ukraine er relativt småt, kender mere eller mindre alle i branchen hinanden, så det er nemmere at finde hjælp og få adgang til nye markeder og eksportmuligheder.

"Som konventionel er det sværere at finde nye markeder, fordi konkurrencen er større, men vi var klar til at træde ind på nye markeder. Hvis jeg ikke havde været økologisk... Jeg har eksempler på konventionelle kolleger, som måtte lukke. Økologien er et lille marked i Ukraine, og vi kan hjælpe hinanden," sagde han.

Brug af kunstgødning faldt efter invasion

Ruslands invasion har ramt Ukraines landbrug hårdt: Hvor landets konventionelle korn- og oliefrøproduktion tidligere blev båret af et massivt forbrug af kunstgødning, er tilførslen af næringsstoffer til markerne nu styrtdykket. I 2022 faldt forbruget af kunstgødning med knap 28 pct., svarende til otte mio. ton mindre end året før. Manglen på kunstgødning har betydet lavere udbytter på tværs af afgrøder som hvede, majs, solsikke og soja, og landmændene må se ind i markante produktionstab oveni de øvrige ødelæggelser, krigen har ført med sig.

Yan Ostrovskyi var en del af et panel, som fortalte om resiliens i økologien, og paneldeltagerne repræsenterede flere forskellige regioner rundt om i verden, hvilket viste, at resiliens kan betyde noget forskelligt, alt efter hvor i verden man er.

For landbrugere i Uganda er der også tale om en socialt skabt resiliens, fortalte Thaddeo Tibasiima, ph.d. og medstifter af Family Farmer Learning Groups-konceptet, hvor lokale bønder mødes og hjælper hinanden i praksis og med vidensdeling:

"Fordi økologerne bruger de lokale ressourcer og ikke skal bruge penge på pesticider og kunstgødning, sparer de penge. De hjælper hinanden på farmene, så der er opstået en social resiliens."

"Kemi har ødelagt jorden"

I kaffeproduktionen oplever Sebastian Nielsen, adm. direktør i Slow Forest, som arbejder med bæredygtig kaffeproduktion, at plantagernes udbytter bliver mere stabile, når man dyrker efter de økologiske principper. I denne kontekst betyder både fraværet af pesticider og træplantning for at lave skygge.

"Nogle steder har kemien ødelagt jorden så meget, at den slet ikke reagerer på næringsstofferne. Så går udbytterne ned, og prisen ryger op. Det skal vores model ændre på. Vi genopbygger jordfrugtbarheden ved at genskabe jordens indhold af organisk stof. Vi planter træer, som opsamler kulstof og gøder jorden og samtidig laver skygge, som stabiliserer udbytterne. Resiliens er ikke en sideeffekt af økologien, men hele grundlaget," sagde Sebastian Nielsen.

Han mener, at det konventionelle system har spillet fallit, både hvad angår jordens sundhed og kaffebøndernes økonomi, fordi de kun ser en brøkdel af de penge, som deres produkter handles for.

"Vi er nødt til at lære fra fortiden. Vi har optimeret for at få den ekstra lille margin ud af det, men samtidig har vi kompromitteret farmens fremtid. Vi har overudnyttet jorden frem for at sikre dens sundhed. Vores forbrug er nødt til at få fødevaresystemet tilbage inden for de planetære grænser. Vi er nødt til at gøre det økologisk."

Han pegede på, at den manglende resiliens i den gængse kaffeproduktion afspejler sig i de stigende priser, der er et resultat af høsttab som følge af ekstreme tørker. Samtidig stiger efterspørgslen på kaffe med 4-5 pct. om året, sagde han:

"Vi er nødt til at ændre noget. Den konventionelle vej er ikke svaret - fødevaresystemet er kollapset. Om 20 år er det ikke muligt længere at få sin morgenkaffe på grund af klimaforandringerne. Forbrugerne er nødt til at vælge det bæredygtige."

Afviser GMO som metode

Da en tilhører fra Novo Nordisk spurgte om deres syn på genteknologi og muligheden for at gøre planter resistente over for f.eks. kafferust med dén metode, var der en bred afvisning fra hele panelet. De foretrækker alle den naturlige, økologiske vej.

Thaddeo Tibasiima sagde, at de ugandiske bønder har fået øjnene op for, at hjemmehørende frø fungerer rigtig godt i det varme klima og gør landbrugerne mindre afhængige af frø fra storproducenter. Derfor har de nu lavet 'seed sharing', hvor de kan mødes og udveksle frø.

Sebastian Nielsen vil hellere "stole på Moder Jord":

"Du henviser til et ekstremt eksempel, hvor man har udnyttet ressourcerne," svarede han og fortsatte:

"Vi kan se på landbrug, hvor der er skygge på den ene side og ingen skygge på den anden, at farven på blade er forskellige, og at de angribes af skadedyr, hvor der ikke er skygge."

Peter Sisseck, økologisk vinproducent og panelets fjerde deltager, erkendte, at der er en del problemer på vinfarmene lige nu, men han mener, at det skyldes, at man stadig bruger planter, som blev forædlet i 1980'erne, da klimaet var mildere end nu. Derfor er ny forædling ifølge ham en bedre løsning end genmodificering:

"Jeg er enig i, at vi skal tilbage til, hvad naturen kan, frem for kunstig forædling. Jo højere diversitet, man har af planter, desto færre sygdomme får man, så jeg ser ikke, at genmodificering er vejen frem."