Global plastikaftale er kollapset: »Blev blokeret af et lille antal stater«
En international aftale om at bekæmpe den stigende plastforurening har været flere år undervejs, og fredag skulle den være endeligt aftalt. I stedet er den kollapset, og nu står verdens lande uden en løsning på den globale forurening, som også har ramt landbruget.
Produktionen og forbruget af plast stiger nærmest eksponentielt, og derfor har verdens lande i en årrække arbejdet på en global aftale, som skal dæmme op for problemet med plast, som i dag er en fast bestanddel af vores hverdag, bl.a. som fødevareemballage, men også udgør et verdensomspændende forureningsproblem.
Der er rester af plast overalt i verden; både "øer" af plast i Stillehavet og plaststykker så små, at de findes i luften og vores kroppe, uden vi kan se dem.
Plast er dog ikke entydigt skidt. Ud over at det indgår i en lang række vigtige hverdagsprodukter, hjælper det med at holde vores fødevarer friske i længere tid, hvilket reducerer madspild. Det bliver dog mere og mere tydeligt, at verden står med en decideret plastikkrise.
Og løsningen er ikke lige om hjørnet, for det, der skulle være blevet til en juridisk bindende aftale fredag i Geneve, er i stedet blevet til et kollaps. Ikke engang et kompromis kunne landene blive enige om trods tre års forhandlinger.
For mens 'The High Ambition Coalition', som består af EU, Canada, Storbritannien og en række sydamerikanske og afrikanske nationer har kæmpet for en ambitiøs aftale og et loft over plastproduktionen og udfasning af giftige kemikalier i plasten, har de olieproducerende lande som Rusland, Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien, Iran og Malaysia kæmpet imod; der går nemlig store mængder olie til produktionen, så for dem er det et økonomisk spørgsmål. De har i stedet ønsket, at fokus var på affaldshåndteringen.
Forventer nye forhandlinger næste år
"Forhandlingerne blev konsekvent blokeret af et lille antal stater, der simpelthen ikke ønsker en aftale," lyder reaktionen fra Colombias delegation ifølge phys.org.
Tuvalu, der talte på vegne af 14 små østater i Stillehavet, sagde, at de endnu en gang gik tomhændede derfra.
"For vores øer betyder det, at uden global samarbejde og statslige tiltag vil millioner af ton plastikaffald fortsat blive dumpet i vores have, hvilket vil påvirke vores økosystem, fødevaresikkerhed, levebrød og kultur," sagde den polynesiske øgruppe.
Fra Bahrain lyder det derimod, at man ikke ønsker en traktat, der "straffer udviklingslande for at udnytte deres egne ressourcer".
Nu forventes det, at der i stedet vil blive indkaldt til en ny forhandlingsrunde, formentlig i 2026.
Skuffelse hos Plastindustrien
Plastindustrien, som er en dansk brancheforening for næsten 300 plastforarbejdende virksomheder, kalder resultatet "en stor skuffelse", både for miljøet og for de virksomheder, der allerede arbejder målrettet på at reducere plastforurening.
"Verden havde brug for en aftale nu – ikke først om flere år. Derfor er vi meget skuffede. Vi har brug for en bæredygtig produktion af plast, samtidig med at der tages hånd om den eksisterende plastforurening. Det kan kun løses af alle verdens lande i et stærkt samarbejde," siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
"Desværre stod enkelte lande meget stejlt på meget få krav, og andre på meget ambitiøse krav, og det forhindrede, at vi kunne få alle lande med. Derudover var der uenighed om finansieringen. Men plastforurening kender ingen grænser, og globale udfordringer kræver globale løsninger, hvor alle er med," fortsætter hun.
NGO ser lyspunkter i forhandlingerne
Hos NGO'en Plastic Change, der arbejder for en verden uden plastforurening, er man også skuffet, men ser samtidig lyspunkter i forhandlingerne, fordi en bred koalition af lande stod fast på deres ambitioner, selvom over 230 lobbyister fra fra fossilbrændstof- og kemikalieindustrien lagde pres på dem.
"Vi har set en historisk styrkeprøve mellem kortsigtede interesser og det brede, globale ønske om at beskytte vores sundhed og miljø. Det er dybt skuffende, at vi ikke fik en aftale nu - men fundamentet for en stærkere global indsats er lagt. Danmark står fortsat side om side med de mest ambitiøse lande, og vi giver ikke op," siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.
Hvert år produceres over 400 mio. ton plastik, hvoraf halvdelen er engangsplast. Blot 15 pct. indsamles til genanvendelse, mens 46 pct. ender på lossepladsen. 17 pct. bliver forbrændt og 22 pct. ender som affald i naturen. Det betyder altså, at hvert år ryger knap 100 mio. ton plastik ud i naturen og vores miljø.
En del af det ender på landbrugsmarkerne, hvor de mindste plastpartikler kan blive opsamlet af planternes rødder og i dyrene, hvor det i sidste ende havner på vores tallerken og i kroppen. Mikro- og nanoplast er så småt, at det har vist sig at kunne krydse vores cellevægge og havne i hjernen, blodet og sågar sæd og moderkagen. Forskning viser, at mængden af plast i menneskehjerner sandsynligvis er stigende.
Fordi truslen er så ny, er der mangel på viden om sundhedskonsekvenserne, men hidtidig forskning har vist en sammenhæng mellem plast i kroppen og bl.a. nedsat fertilitet og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Fortsætter den nuværende tendens, vil den årlige plastproduktion være tredoblet til 1,2 mia. ton plast i 2060, og affaldsmængden vil overstige én mia. ton ifølge OECD.