Regenerativt landbrug splittede debatten på topmøde: »At kalde det bullshit er måske lige voldsomt nok«

Med repræsentanter for Nestlé og Arla på scenen var de helt store spillere med i en paneldebat om emnet regenerative dyrkningsmetoder, der er blevet en meget varm kartoffel de seneste år.

Spørgsmålet er, om kartoflen skal dyrkes med sprøjtegifte eller ploven?

I spørgetiden beskyldte en tilhører fødevareproducenterne for greenwashing og sagde, at nogle af dem fører begrebet frem som et alternativ til økologien.

”Det er en krig på markedet,” mente Paul Holmbeck, tidligere direktør i Økologisk Landsforening og i dag bestyrelsesmedlem i Ifoam Organics International samt indehaver af Holmbeck Eco Consult.

Men før bølgerne nåede op i de højder, gjorde de respektive paneldeltagere rede for deres bevæggrunde for at arbejde mod det regenerative.

Risiko for greenwashing

Moderator Julie Cherone Schmidt fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug indledte med at forklare, at økologiske landbrug længe har haft en klar, grundlæggende ramme for at arbejde med naturen – og ikke modarbejde den. Det bygger på en stærk regulering, forbrugertillid og årtiers erfaring. Det begrænser syntetiske input, støtter biodiversiteten og har fokus på jordens og dyrenes sundhed, forklarede hun.

“Samtidig har regenerativt landbrug vundet hastig fremgang, især blandt større fødevarevirksomheder. De lover ikke blot at undgå at skade jorden, men aktivt at genoprette økosystemer, genopbygge jordens kulstofindhold og forbedre trivsel i landbrugssamfundene. Men selvom målene er ambitiøse, forbliver definitionen ofte vag, og risikoen for greenwashing er reel,” påpegede Julie Cherone Schmidt i sit oplæg, før paneldeltagere kom på banen.

Tiden løber fra Nestlé

En af de organisationer, der for alvor har taget begrebet til sig, er den globale fødevareproducent Nestlé, som var repræsenteret af Torben Emborg, koncernens nordiske direktør.

I Nestlés version af regenerativt landbrug er det tilladt at bruge pesticider, og Torben Emborg lagde ud med at forklare, at deres producenter var nødt til at sætte regenerative metoder i brug hurtigst muligt.

”Vi er meget pragmatiske, så det handler om at bevæge sig i den rigtige retning, og jeg tror, det er dét, man skal have fokus på her: Hvis man er perfektionistisk fra starten, er der en risiko for, at man slet ikke kommer i gang. Og givet den verden, vi lever i, og hvor forskellige udgangspunkterne er rundt omkring i verden, er vi nødt til at være pragmatiske og fejre hvert skridt fremad mod noget, der er mere regenerativt," sagde Torben Emborg.

Han mener, at den tunge industrialisering af landbruget gennem de sidste mange årtier har gavnet produktiviteten, men også at det har givet utilsigtede konsekvenser, som de er nødt til at handle på.

”Hvis vi går for meget i stå i spørgsmål om certificering eller 'er det nu klart nok?' osv., så risikerer vi, at der ikke sker nok. Og vi er ved at løbe tør for tid,” fastslog han.

Til et spørgsmål om, hvornår Nestlé lancerer økologi, svarer han:

”Vi ser ikke økologien som et mål, vi har opgivet, fordi vi har valgt at arbejde med regenerative praksisser.”

Arlas regenerative med gulerod

Hos Arla arbejder man i det stille med det regenerative i et pilotprojekt, der involverer 24 landmænd fra flere europæiske lande i en blanding med både økologer og konventionelle.

Arla producerer primært konventionelt mælk, men er samtidig verdens største producent af økologisk mælk. Så mejerigiganten skal altså rumme begge retninger i den landmandsejede organisation.

Her er filosofien, at en regenerativ udvikling skal komme indefra; landmændene skal lære af landmænd, mens de via et pointsystem bliver belønnet i afregningen for regenerative tiltag.

”Vi samler en masse forskellige data fra vores landmænd, og siden 2022 har vi haft en pointbaseret incitamentsmodel for en række forskellige handlinger og tiltag, som landmændene kan udføre på deres bedrifter. Det afspejles i udbetalingen af mælkeprisen. Det er sådan, vi skubber på bag kulisserne for at fremme regenerative tiltag," forklarede Julia Williams, senior sustainability specialist i Arla.

Farligt med egne definitioner

Arla advarer mod, at fødevareproducenterne opstiller deres egne definitioner for det regenerative og undlader derfor selv at opstille dem - selv om Arla laver kriterier for, hvordan landmændene forbedrer klimaet, biodiversiteten og jordsundheden.

”Ordet 'regenerativt' var blevet taget i brug på alle mulige forskellige måder, og det sidste, vi ønskede, var at lave vores egen definition. Forestil dig at være en blandet landmand, hvor din mælk går til ét firma, som har én definition, kødet går til et andet firma med en anden definition, og nogle af kornene går til et tredje. Forestil dig at være dén landmand,” sagde Julia Williams.

Andre store fødevareproducenter har opstillet deres egne kriterier for det regenerative. F.eks. har Carlsberg bestemte krav til landmændenes produktion af maltbyg, hvor insekticider er forbudt, mens der er stort set frit slag i brugen af andre typer pesticider.

Økomærket mister værdi

Netop den uigennemsigtighed, der ligger i begrebet – at fødevareproducenterne laver egne ’brands’, som forbrugerne ikke nødvendigvis kender - er med til at udvande certificeringen såsom det røde Ø-mærke, mener nogle. F.eks. om der er brugt færre og mindre mængder af pesticider end normalt i afgrøderne fra de regenerative konventionelle landbrug.

Det oplever Kate Mendenhall, der er direktør for Organic Farmers Association i USA, som mener, at økologien har været regenerativ, længe før ordet blev moderne.

”I USA ser vi en stor splittelse mellem de to begreber, og mange i den regenerative bevægelse forsøger at skubbe det regenerative frem som noget, der er bedre end økologi. For det første forvirrer det forbrugerne, og for det andet er vi nok ikke gode nok til at kommunikere værdien af de regenerative praksisser, som vores økologiske bevægelse er bygget på og allerede udfører. Forbrugerne kan ikke se, at de værdier, de søger i et regenerativt mærke, faktisk allerede findes i de økologiske produkter på hylderne, på gårdmarkedet eller i gårdbutikken,” sagde hun.

Hendes kollega fra det amerikanske National Organic Coalition mener dog, at økologerne også skal være åbne over for det, man lærer af den regenerative bevægelse.

”Jeg synes, at samtaler som denne er en vigtig del af overvejelserne om, hvorvidt vi har behov for at udvikle os inden for økologien – hvordan det i givet fald kunne se ud, og hvad vi kan lære af det regenerative. Så jeg mener, det er en central del af den samtale, vi har i dag,” sagde Abby Youngblood, direktør i National Organic Coalition.

Grenwashing og madkrig

Netop de løse definitioner på, hvad det regenerative egentlig står for, betyder efter flere tilhøreres opfattelse, at begrebet er for nemt at misbruge, hvilket kan føre til greenwashing og samtidig skade det økologiske brand.

En hollandsk deltager mente, at begrebet er er decideret farligt, fordi man for at fylde begrebet 'regenerativt' med indhold har brug for de økologiske landmænd.

”Det, jeg hentyder til, er ’corporate regenerative farming’ lavet i USA som et markedsføringskoncept skabt af virksomheder for at redde sig selv i fremtiden. Ikke som en reel ændring i praksis, men som en ændring i, hvordan de kommunikerer med samfundet. Derfor må vi ikke være naive. Det her er en fare for økologien. Vi har faktisk ikke brug for et nyt ord,” slog han fast.

Også Paul Holmbeck var stærkt kritisk over, at de store fødevareproducenter begynder at bruge begrebet og lave deres egne definitioner.

”Jeg vil gerne omfavne det regenerative - det er lykkedes dem at gøre jord sexet, og de har vakt landmandens interesse for jord og regenerering, og det er jo smukt,” sagde han, men tilføjede:

"Problemet opstår, når små skridt bliver beskrevet som en slags revolution, som noget transformerende, men i virkeligheden bare er småjusteringer af det nuværende system. Det er greenwashing – det er definitionen på greenwashing."

"Lige voldsomt nok"

Han mener, at Nestlé og andre virksomheder opfordrer til at fortælle den gode historie om de regenerative landmænd, men glemmer at fortælle om det dårlige: For eksempel at certificerede regenerative landmænd i USA bruger sprøjtemidler, der er forbudt i EU.

”Det handler om markedsføring, og det er bullshit,” sagde han og fik for det en stor applaus fra publikum i den store konferencesal Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

Han påpegede at mindre seriøse operatører anbefaler detailhandelen i Europa at indføre regenerative mærkninger og bruge dem som et alternativ til økologien.

Spørgsmålet, om det er bullshit, blev givet videre til Nestlé og Torben Emborg:

”At kalde det 'bullshit' er måske lige voldsomt nok. Jeg synes, at det at bruge så følelsesladet sprog ikke rigtig hjælper sagen, vel? Så jeg vil sige: Kom og besøg os. Kom og se, hvad vi gør – det er nok det bedste.”

Torben Emborg tilføjede:

”Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne bygge bro og arbejde sammen om at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skubbe det her fremad, og hvordan vi måske kan skabe bedre incitamenter for landmænd og bedre støttestrukturer, der gør det lettere at tage det første skridt. Det kan jo føre til, at man når til et punkt, hvor det regenerative landbrug er så godt, at man slet ikke behøver noget – og alligevel kan opnå en økologisk certificering. Er det ikke fantastisk?” spurgte han.