Per Kølster: Husdyrene er kommet for at blive

Selvom særligt drøvtyggerne er udskældte i klimadebatten, er der plads til dem og alle andre husdyr i fremtidens landbrug, mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Adskillige rapporter har ellers de senere år fastslået, at verdensbefolkningen som minimum skal halvere sit indtag af rødt kød, hvis global opvarmning skal minimeres. Senest anbefalede FN's klimapanel, IPCC, i en rapport, at vi spiser mindre kød og mere grønt af hensyn til klimaet.

Per Kølster anerkender behovet for, at vi sænker vores kødforbrug, så det plantebaserede fylder mere på tallerkenen – og at det vel at mærke er grøntsager i sæson – men han mener, at dyrene fortsat vil være en vigtig del af landbruget.

"Ikke dermed sagt at systemet er kommet for at blive," siger han.

Hans filosofi er, at dyrene igen skal udfylde nogle af de roller, de oprindeligt var skabt til; eksempelvis hvor kvæg forenes med skovlandbrug, hvor de kan græsse, omsætte blade og kviste og sikre humusopbygning i jorden.

"Alle dyr bør komme på græs. De skal ikke gå inde i stalden hver dag. Man skal udvikle systemer, som ikke trodser naturens grænser," siger han.

Per Kølster vil hverken indføre forbud for at sænke vores kødforbrug eller kvoter for at sænke produktionen og dermed hæve prisen. I stedet ønsker han en reformering af landbruget – ja, selv det økologiske skal se anderledes ud end i dag, for det strider imod den økologiske tanke, at der importeres dyrefoder fra den anden side af jordkloden.

Fremtidens landbrug skal være økologisk og selvforsynende eller som minimum forsyne nærliggende landbrug med foder og gødning; et lukket kredsløb, hvor næringsstofferne recirkuleres, og dyrene græsser og får lokalt produceret foder.

Hvordan skal det lade sig gøre, hvis en landmand kan importere foder billigere fra udlandet end at få det lokalt produceret?

"Samhandlen er så omfattende, fordi eksternaliteterne ikke er medregnet i prisen. Regner man dem med i eksempelvis fly- og containertransporten, får man jo en helt anden pris, som helt naturligt vil begrænse verdenshandlen. Økologisk set er det eneste rigtige at få skruet ned for den, for naturressourcerne forvaltes ikke ordentligt," forklarer Per Kølster, som også vurderer, at sojaimporten vil blive dyrere, i takt med at de lande, der eksporterer sojaen, bliver rigere.

Hvordan vil det sænke vores kødforbrug?

"Vi (ØL, red.) er forpligtede til at gå forrest, vise vejen og være politisk aktive, så samfundet opdager, at der ikke er nogen løsninger, medmindre vi går denne vej. Prøv at forestille dig verdensbefolkningen kopiere den danske livsstil – det kan jo ikke lade sig gøre med klodens ressourcer."

Den politiske aktivitet fra ØL's side består bl.a. i at overbevise politikerne om, at EU's kommende landbrugspolitik i højere grad belønner landmænd for at yde en indsats for klimaet, og at sikre bedre rammevilkår for de små producenter herhjemme, forklarer han.

Derudover arbejder foreningen med omlægning til økologi i de offentlige køkkener, og det indebærer automatisk en markant reduktion i kødet og mere plantebaseret mad for, at køkkenernes budgetter kan holdes.

Denne kostsammensætning ser han gerne, at landbruget i fremtiden afspejler i sin produktion.

"Det er fint nok at fokusere på dyrene, men det er mere interessant at se på, hvordan vi får frugt-, bær- og grøntdelen til at udvikle sig, så vi får en helt anderledes plantebaseret hverdagskost, frem for en der er kødbaseret. Vi skal lave et landbrug, der langt højere afspejler 80-20-fordelingen (80 pct. grønt, 20 pct. kød, red.). Skal vi udvikle noget, der er i balance, skal der være et kredsløb, som er sluttet. Vi skal sikre, at der er en forsyningskæde, som er i balance med kosten."