Fuglesang er vitaminer for sjælen, men fuglene forsvinder

”Lige der, rammer du det! Den der glæde og opmærksomhed over for en fugl. Den gør noget ved et menneske,” siger Kim Skelmose Madsen begejstret.

Vi er helt inde ved kernen af, hvordan han bruger naturen og herunder fuglenes adfærd og sang som en hjørnesten i hans naturbaserede terapi.

Kim Skelmose arbejder som psykoterapeut i sin egen praksis med mennesker i sorg, i misbrug, med stressramte og med ofre for overgreb. Han har netop reageret spontant på journalistens oplevelse af at se en havørn, der kredsede om sit afkom i reden ved Tystrup Sø på Sjælland. Den svævede på sit vildt imponerende vingefang på over to meter.

”Når der er en indre støj, så hjælper fuglene med at flytte fokus. Mine patienter opdager, at de kan gøre noget selv. Det er ikke nemt at beskrive, men det er netop den der oplevelse: Wow! Hold da fast en flot sang – eller sikke nogle vinger, den fugl har! Andre naturterapeuter bruger heste. Det giver sådan en ro at opleve den kontakt til dyr,” forklarer Kim Skelmose Madsen og fortæller, at han bl.a. arbejder med folk, der er lagt så meget ned af stress, at de næppe nogensinde kommer tilbage i arbejdslivet.

Videnskaben viser gevinst ved fuglefløjt

Men lyden af vingeslag, fuglesang og høje sirener skrumper desværre ind. Især ude i agerlandet – og især de seneste årtier. Knap halvdelen af verdens fuglearter er i tilbagegang, og hver 8. fugleart er så truet, at arten risikerer at uddø på kort eller lang sigt, og det intensive landbrug spiller en væsentlig rolle, mener Dansk Ornitologisk Forening.

Tabet af fugle er også et tab for os mennesker. Flere forskere har nemlig kigget på, om oplevelsen af fugle er helende for os og nået frem til, at den er god nok: Naturen – og specifikt fuglene – er havregryn for vores mentale helbred.

Et studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports i 2022 har vist, at fuglesang reducerer følelsen af uro, angst og irrationelle tanker.

Et andet studie beskrevet i tidsskriftet Nature viser, at 1.292 menneskers møde med fugle forbedrede deres mentale helbred. Det skete også blandt dem, der var diagnosticeret med depression. Følelsen af velvære, som fuglesangen kan afføde, kan vare op til otte timer, efter man har hørt den – og lyden af fugle er ikke kun god for sjælen ude i naturen; det gælder også, hvis man lytter til digitalt indspillet lyd af fuglesang. Tysk forskning fra 2020 med data fra mere end 26.000 europæere viser, at der er et relativt stærkt forhold mellem den individuelle livstilfredshed og antallet af fuglearter i omgivelserne.

Studiet viste endda, at en forøgelse af fuglearterne med 10 pct. hæver europæernes livstilfredshed lige så meget som en tilsvarende stigning i den personlige indkomst.

De konklusioner nikker psykoterapeut Kim Skelmose genkendende til:

”Jeg har arbejdet med naturen og fuglesang så sent som her til morgen,” siger han og forklarer, at han har en ung kvinde med PTSD i behandling.

Sammen har de lavet et fast program, hvor hun kommer ud at gå hver dag i naturen – ture som blandt andet følges op af samtaleterapi.

”Hun skal gå i sit helt eget tempo, hvor hun bare skal være til stede. Lytte. Åbne sig for naturen. Det virker! Hun er begyndt at have livsglæde i øjnene igen, og at tro på, at hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” fortæller Kim Skelmose.

Arbejder for ørnen

Han har sin egen fugleglæde fra barndommens ture ud på den forblæste Agger Tange i Thy. I dag er han aktiv i Dansk Ornitologisk Forening og arbejder især for ørnenes vilkår.

”Når folk kommer ud og får opmærksomhed på det, der foregår omkring dem i stedet for inde i dem, får de flyttet fokus ud. Så begynder de ofte at mærke, at tankerne bliver mere positive,” har han erfaret.

Kim Skelmose er glad for, at naturterapi vinder indpas i Danmark, fordi han ser det som et godt alternativ eller supplement til en meget omfattende medicinsk behandling. Ifølge Psykiatrifonden får cirka 82 pct. af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller bliver behandlet i psykiatrien.

Tal fra Sundhedsstyrelsen indsamlet af Bedre Psykiatri, en forening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom, viser også, at omkring 821.000 danskere er på medicin mod psykiske sygdomme.

Kim Skelmoses erfaring er, at opmærksomme naturstunder får vores nervesystem til at falde til ro. Ja, vi risikerer at blive syge, hvis vi ikke har fuglene til ”at spille for os”:

”Tænk på viben, der flakser rundt og snakker i luften, og lærker, der står højt og svirrer. Fuglene kan tale direkte til vores følelser, når vi er åbne for dem. Deres sang er den bedste musik i verden.”